Oplægsholderkatalog
Kunne din afdeling tænke sig et oplæg om interessante, politiske emner, træning i hvordan at vinde debatten, hvordan vi skaber lokal forandring eller noget helt fjerde? Så kontakt en af vores mange, dygtige oplægsholdere. Klik dig ind på en af kategorierne nedenfor, og se, hvem der tilbyder at holde oplæg.

Arbejdsmarkedspolitik
DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation og har et tæt samarbejde med vores venner i fagbevægelsen.
Hvordan sikrer vi arbejde til alle, og hvordan skaber vi de bedste rammer for et godt arbejdsliv?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Arbejdsmarked her.

Ideologi og historie
For at forstå hvor vi skal hen, kan det være en god idé at vide, hvor vi kommer fra. Bliv klogere på socialdemokratisk ideologi og arbejderbevægelsens historie, for at finde ud af hvilke værdier vores bevægelse er bygget på.
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Ideologi og historie her.

Integrations- og udlændingepolitik
Intergrations- og udlændingepolitiken har over de seneste årtier været et af de mest debatterede politikområder, og det har også afgjort flere valg. Hvordan sikrer vi en bedre integration? Betyder antallet noget, og hvordan løser vi den globale flygtningekrise?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Integrations- og udlændingepolitik her.

International politik
Danmark er et lille land i et globalt perspektiv, og derfor er det afgørende, at vi interesserer os for resten af verden. Hvordan ser fremtiden for EU ud? Kan FN fortsat være bannerfører for menneskerettigheder? Får vi nogensinde løst Israel-Palæstinakonflikten?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for International politik her.

Klima- og miljøpolitik
Klimaforandringer og miljøskade intensiveres. Vi skal handle nu, inden det er for sent at redde kloden. Hvad gør vi for at omstille vores samfund til ét med markant mindre CO2-udledning? Hvordan kan vi forbedre biodiversiteten og få mere natur? Hvordan får vi verdens lande til at samarbejde om en international klimaaftale?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Klima- og miljøpolitik her.

Skat og økonomisk politik
Økonomi er forudsætningen for meget i vores samfund. Uden penge er der ikke råd til noget. Hvordan skaber vi et retfærdigt, solidarisk skattesystem? Hvordan får vi skovlen under økonomiske svindlere, der snyder fællesskabet? Hvordan rusker vi op i Finansministeriets regnemodeller, så de bliver mere langsigtede?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Skat og økonomisk politik her.

Socialpolitik
Hvordan hjælper vi bedst muligt hjemløse, misbrugere, kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte grupper? Hvorfor er det så svært at give alle børn en god opvækst, og hvordan sørger vi for, at ingen vokser op i hjem med vold, misbrug og utryghed?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Socialpolitik her.

Sundhedspolitik og trivsel
Alle skal have fri og lige adgang til sundhed, men har de reelt det? Psykiatrien skranter, og flere unge rammes af angst, stress og depression. Hvorfor, og hvad kan vi gøre ved det?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Sundhedspolitik og trivsel her.

Uddannelsespolitik
Vi bryster os af at have et af verdens bedste uddannelsessystemer. Men hvor godt fungerer vores uddannelsessystem egentlig? Øger uddannelse den sociale mobilitet? Hvordan kan vi forbedre folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, så vi får flere med og uddanner til arbejdsmarkedet?
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Uddannelsespolitik her.

Træning og værktøjsoplæg
Hvordan bliver vi bedre debattører? Hvad skal der til for at gøre en politisk forskel? Hvordan motiverer vi frivillige til det politiske arbejde? Hvordan kan vi få endnu flere seje, unge mennesker med i DSU? Få helt konkrete værktøjer, og bliv trænet i netop dét.
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Træning og værktøjsoplæg her.

Andet
Søger du noget, du ikke fandt i de andre kategorier?
Tag et kig i denne kategori.
Du kan se, hvilke oplæg og oplægsholdere
der er inden for Andet her.