Uddannelse

Uddannelse

DSU mener, at uddannelse er det bedste redskab til at bekæmpe den negative sociale arv. Det skal være muligt for alle unge at tage den uddannelse, som de ønsker. I Danmark har vi desværre fået et uddannelsesgab, hvor næsten alle unge vælger den gymnasiale vej i stedet for at tage en erhvervsuddannelse. Samtidig har de borgerlige skåret voldsomt på erhvervsuddannelserne, så det bliver set som en plan B, i stedet for en plan A. DSU ønsker, at flere unge får øjnene op for alle de muligheder, der er ved at tage en erhvervsuddannelse. Der er desværre mange unge i uddannelsessystemet, der oplever et stort præstationspres, hvor de bliver stressede, og nogen dropper desværre helt ud af en uddannelse. DSU vil bekæmpe præstationspresset. Vi vil skrue ned for karakterræsset og give os unge mere tid til fokus på at læring og fordybelse. Vi skal turde lave fejl, for det er dén måde man bliver bedre på. Uddannelse er noget af det allervigtigste i vores liv, og derfor skal vi også bruge flere penge på at forbedre vores uddannelsessystem, så alle unge kan få den gode undervisning de fortjener.