Af Sofie Kümpel, Katrine Evelyn, Sofie de Bretteville, Laura Rosenvinge og Tobias Krogh
Regeringen lovede at sætte børnene først – i stedet har de fastholdt endnu et sted, hvor børn falder mellem to stole. Da Socialdemokratiet i forbindelse med “Børnene først” lagde op til, at flere skulle tvangsbortadopteres, var der en del løftede øjenbryn. Også hos DSU.
Vi er grundlæggende enige med S i, at flere børn skal fjernes fra hjemmet, hvis deres forældre ikke kan passe på dem, men har hele tiden været skeptiske over for tvangsbortadoption. Særligt når vi ved, at der er så mange andre anbringelsestyper, som også sikrer en større socialpædagogisk indsats.
I 2018 blev Astrid Krag første gang advaret af Adoptionsnævnet om, at der ikke var nok adoptanter, og at der i den forbindelse var overhængende risiko for, at de bortadopterede børn ville stå uden familier.
Alene i 2020 har ministeren modtaget ni henvendelser. En problemstilling, der blev diskuteret, da DSU i 2020 fremlagde sit bud på en anbringelsespolitik.
Nu er det kommet frem, at der ikke er blevet gjort den nødvendige indsats for at rekruttere flere familier til at adoptere. Det er i DSU’s øjne dybt uansvarligt. Hele “Børnene først” er skabt for at sikre mindre usikkerhed, færre skift, og at ingen børn skal falde mellem to stole. Nu har man i stedet blot skabt et endnu større hul for børnene at falde i, når man hverken kan sikre dem en tryg bortadoption eller anbringelse. Hvis vi skal efterleve målet om, at alle børn skal have et trygt hjem – adoption eller ej – skal der ske forandringer.
Nu har man i stedet skabt et endnu større hul for børnene at falde i
Først og fremmest bør man slå den nationale og internationale adoptionsliste sammen, så man som familie både kan være skrevet op til at adoptere et dansk eller udenlandsk barn, gøre det nemmere for forældre af samme køn at adoptere samt igangsætte en massiv indsats for at rekruttere flere familier, der er villige til at tage ansvaret for at adoptere et tvangsbortadopteret barn. Og vigtigst af alt; der skal sikres en forbandet plan B, når tvangsbortadoptioner fejler.
Det bør være Socialdemokratiets næste vigtigste målsætning at sikre bedre vilkår for både pleje- og netværksfamilier samt at rekruttere langt flere plejefamilier på dette styrkede grundlag. En permanent anbringelse i plejefamilie er i vores øjne det bedste alternativ til det politiske ønske om flere tvangsbortadoptioner.
Herefter må man kigge nærmere på vores andre anbringelsestilbud.
I stedet for at nedlukke de nuværende døgninstitutioner og kaste deres store viden og kompetence ud ad vinduet, bør man bevare disse anbringelsestilbud, udvide tilbud med familiehus-tilbud og styrke deres funktion som ressourcecentre for kommunerne.
Det er ikke kun et ansvar for socialministeren, men for hele regeringen, hvis den vil leve op til løftet om at sætte børnene først.
Debatindlæg i Jyllands-Posten 14. februar 2022.
Læs også: