De har begge skiftet uddannelsesretning i løbet af deres liv, og så har de skarpe holdninger til det omkringliggende samfund. DSU’eren har sat Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt stævne til en snak om glorificeringen af universitetsuddannelserne, pres fra omgangskredsen og deres egne valg her i livet.
En eftermiddag i august møder DSU’eren Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt. Det er muligvis en af de sidste sommerdage for i år, og Arbejdermuseet midt i København får lov at danne rammen om interviewet.
“Det er lige i vores ånd,” griner Nicoline Sjøberg og skæver til Mathias Vinholt. De to kender hinanden fra DM i debat i år, hvor de begge nåede at være blandt de sidste fire bedste under finalen på Folkemødet på Bornholm. Mathias Vinholt måtte dog se sig slået af Nicoline Sjøberg, der nåede den endelige finale, hvor forbundsformand i DSU, Frederik Vad, løb med sejren.
Der er ingen tvivl om, at de to har en holdning til vores samfund, og hvordan det burde se ud. Nicoline Sjøberg er sygeplejerskestuderende og aktiv i Sygeplejestuderende Landssammenslutning, mens Mathias Vinholt er elektrikerlærling og aktiv i Dansk El-Forbunds ungdom. Og så har de begge været lidt rundt i uddannelsesmøllen.
Det fornuftige valg
Både da Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt færdiggjorde niende klasse og skulle vælge den efterfølgende vej, var det naturlige valg at tage gymnasiet. Det var det, alle andre skulle, og det blev ikke italesat, at der var andre muligheder. Selvom Nicoline Sjøberg havde haft faglige udfordringer i folkeskolen, og det derfor for hendes forældre og studievejleder ikke umiddelbart virkede som det gode valg at tage gymnasiet, oplevede hun ikke, at der var andre muligheder.
“Man talte om gymnasiet og så handelsskolen, men det vidste jeg i hvert fald, at jeg ikke skulle. Mine forældre spurgte mig, om jeg virkelig gerne ville i gymnasiet, eller om jeg ikke hellere ville noget andet. Men vi snakkede ikke om, hvad det andet skulle være,” siger Nicoline Sjøberg, der faktisk var den første i hendes familie til at tage en gymnasial uddannelse. Både for Mathias Vinholt og Nicoline Sjøberg var opfattelsen i omgangskredsen, at en erhvervsuddannelse var for dem, der ikke var bogligt anlagte og derfor ikke var ‘kloge’ nok til at gå i gymnasiet.
Efter gymnasiet søgte Nicoline Sjøberg ind som sygeplejerske, og det var især hendes håndværksuddannede far rigtig godt tilfreds med. Han mente, at det var fornuftigt, for dem er der jo mangel på.
“Det med beskæftigelse har helt klart også fyldt noget hjemme hos mig. At have et arbejde er fuldstændig centralt. Jeg er opdraget med, at man står op, går på arbejde, passer sine ting og ikke er til last. Jeg har det jo også sådan, at holder jeg mere end et par ugers ferie, så bliver jeg tosset, for jeg er jo vant til at lave noget hele tiden,” tilføjer Mathias Vinholt.
Manglende oplysning
Et af de store problemer med det nuværende uddannelsessystem er ifølge Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt, at man som ung ikke får den fornødne viden om, hvilke uddannelser der findes, og hvad de kan bruges til.
“Alle ved jo, hvad en sygeplejerske er, men jeg har mange veninder, som jeg ikke aner, hvad læser,” siger Nicoline Sjøberg.
“Hvis man spørger, om nogen kan nævne en erhvervsuddannelse, så siger folk tømrer, murer eller at man kan arbejde på en fabrik. Hvis man arbejder på et hospital, er man enten læge eller sygeplejerske. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad en portør laver, med mindre man har været der. Der er en masse erhvervsuddannelser, som jeg aldrig blev introduceret til. Jeg synes, det er fedt at være elektriker, men jeg kunne jo lige så godt have fundet ud af, at jeg ville være mejerist,” siger Mathias Vinholt.
Og så kan de begge to godt forstå, at det oftest er nemmere at begynde på en lidt mere ukonkret universitetsuddannelse, når man som 19-årig skal finde ud af, hvad man gerne vil med sit liv.
“Min mor har sagt, at jeg bare skal vælge det, jeg har lyst til, og min far har sagt, at jeg skulle vælge noget fornuftigt fra starten. Men det er jo svært at tænke sådan, når man er 18 og lige blevet færdig med gymnasiet, for på det tidspunkt er man jo per definition ikke særlig fornuftig,” griner Nicoline Sjøberg. Det er Mathias Vinholt enig i, og han klandrer ikke unge mennesker for at vælge gymnasiet efter folkeskolen, fordi det kan være meget tidligt at skulle lægge sig fast på en erhvervsuddannelse som 16-årig.
Efter gymnasiet startede Mathias Vinholt på teologi-studiet på universitetet, fordi han altid har været interesseret i kultur og sprog.
“Alle mine venner skulle jo også på universitetet, og teologi lød som det bredeste af de fag, så jeg tænkte, at så kan jeg måske få lov at specialisere mig og læse det, jeg syntes var spændende,” fortæller han. Men efter næsten tre år og et utal af opgaver, der for ham ikke gav særlig meget mening og nogen som helst værdi for nogen, valgte han at droppe ud og læse til elektriker. En gammel drøm for ham, som han ikke fik realiseret tidligere på grund af opfattelsen af, at det var vigtigt med en ‘god uddannelse’, og at det havde været lidt en joke for dem omkring ham, at han ville droppe ud for at blive elektriker.
“Min mor var meget bekymret. ”Mathias, så skal du jo sidde i en skurvogn, og de sidder og bander og fortæller jokes om kvinder og indvandrere”. Og jeg sagde til hende: ”mor, hvornår har du sidst været i en skurvogn? Det finder vi jo ud af”. Min far syntes, det var godt i forhold til beskæftigelse, men han spurgte også, om jeg havde overvejet det med nedslidning. Han var nu gladest for, at han nu kunne fortælle andre, hvad hans søn egentlig læste,” siger Mathias Vinholt.
Nicoline Sjøberg oplevede især, at dem omkring hende ikke forstod det, da hun droppede ud af sygeplejerskestudiet for at tage til Nordjylland som værnepligtig. De fire måneder blev så bare til syv år med en sergent-uddannelse oveni også.
“Da jeg startede deroppe, havde jeg virkelig følelsen af, at det var det, jeg skulle. Jeg havde egentlig ikke rigtig et behov for at folk forstod det, fordi jeg var selv landet der,” fortæller hun.
Indfør opsparing til en uddannelseskonto
Et af de tiltag, som både Nicoline Sjøberg og Mathias Vinholt, finder rigtig interessant, da snakken falder på efteruddannelse, er muligheden for at spare op på en såkaldt uddannelseskonto, mens man er i arbejde, så man ikke behøver gå ned på en SU-sats, hvis man på et tidspunkt gerne vil læse videre. Det vil gøre det nemmere og mere bekvemt, hvis man sidder med et boliglån og børn.
“Sådan en ordning skal jo finansieres, for det er dyrt,” siger Nicoline Sjøberg.
“Man kunne godt køre det over overenskomsten, for så giver man arbejdsgiverne et direkte incitament til at sørge for, at medarbejderne ikke går og tager en videreuddannelse. Ingen tvinger dig jo til at bruge den, så hvis arbejdsgiveren for eksempel sørger for, at der kommer flere kolleger, flere maskiner og et bedre arbejdsmiljø, så kan det jo godt være, at man bliver der, hvor man er og ikke vælger at læse videre,” foreslår Mathias Vinholt.
Derudover mener de begge, at et stort ansvar ligger på folkeskolen og dermed politikerne. Børn skal tidligere introduceres til, at der findes andre veje at gå end gymnasiet, og så mener især Mathias Vinholt, at det er ærgerligt, at man bliver nødt til at gøre opmærksom på, at selvom man tager en erhvervsuddannelse, så er der andre muligheder senere i livet, fordi der er risiko for nedslidning. Det gør man for eksempel ikke, når man taler om universitetsuddannelser.
“Det kunne være fedt, hvis arbejdsgiverne virkelig gør alt for at fjerne det nedslidende arbejde, så der ikke er nogen, der behøver gå tidligere (på pension red.). Det ville jeg jo langt hellere end at sidde i min stol og kværne piller, til jeg falder i søvn hver aften,” siger han.
“Skab en ny selvfortælling”
For at få løftet erhvervsuddannelserne og professionsbachelorernes ry, mener begge, at det er vigtigt at have fokus på det selvbillede, der bliver fortalt om uddannelserne. Vi skal ikke til at tale de akademiske uddannelser ned.
“Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi får skabt et billede af, at alle job jo er vigtige, for ellers havde de ikke været der. Vi mangler anerkendelsen af alle, og vi glemmer den,” siger Nicoline Sjøberg.
Mathias Vinholt stemmer i:
“Jeg har ikke noget behov for at hakke andre uddannelser ned, for de fleste mennesker er så heldige at arbejde med noget, der skaber en konkret værdi for andre. Det er ikke finere at kunne være advokat og føre en retssag end at kunne lægge strøm, men i det samfund, vi har nu, har vi jo brug for begge dele.”
Og så frygter Nicoline Sjøberg faktisk, at man endnu ikke har set konsekvenserne af glorificeringen af de akademiske uddannelser med høj arbejdsløshed og stress.