Andreas Petersson, ansv. chefredaktør
Astrid Hass, redaktør
Ytringsfrihed. Demokrati. Rettigheder. Frihed til at ytre sig – i et frit og demokratisk samfund. Hvis der er én debat, som ikke har nogen bagkant, fordi den er evigt aktuel, så er det debatten om ytringsfrihed. Både det overordnede og det underliggende. For hvad er ytringsfrihed egentlig?
Sommerens koranafbrændinger har vist, hvor svær den debat er – men også hvorfor debatten er vigtig. Der er nemlig noget mere og noget større på spil. I en tid hvor ytringsfriheden i forvejen er under pres, er tiden ikke at indskrænke ytringsfriheden yderligere.
Som venstreorienterede er vi grundlæggende religionskritiske
Er det en unødvendig provokation at afbrænde Koranen eller andre religiøse skrifter? Ja – i hvert fald i nogle tilfælde. Men i andre tilfælde er det en måde at kritisere en undertrykkende religion. Det gælder f.eks. kvinder og homoseksuelle, der bliver tortureret til oplæsning af vers fra Koranen. Det forstår vi faktisk godt, at man kan have lyst til at brænde af. Hvis vi skulle forbyde alle de (mange) ting, som vi ikke bryder os om, kunne vi ikke lave andet.
Der er noget andet og større på spil. Ikke fysisk eller materielt – men åndeligt. Ytringsfrihed er ikke bare en demokratisk rettighed. Det er også en værdi, som ikke kan gradbøjes. I et frit samfund censurerer vi ikke ytringer – heller ikke selvom vi er uenige i dem. Sådan må det være i et “frit og demokratisk samfund”. Betyder det så, at ytringsfrihed er lig med ytringspligt? Nej. Selvom du har ret til at ytre dig, betyder det ikke, at du død og pine skal gøre brug af den frihed. Men vi vil til enhver tid forsvare din ret til at gøre det.
Ingen religion, autoritære regimer eller “hellige skrifter” er hævet over loven eller demokratiet
Det gælder også – og måske især – når det handler om religion. For ingen religion, autoritære regimer eller “hellige skrifter” er hævet over loven eller demokratiet. Al magt i samfundet skal udsættes for systemkritik, spot og satire. Det gælder især magthavere og politikere – men også religiøse autoriteter. Ingen religioner, religiøse hadprædikanter eller bøger er for fine til at blive undtaget for (ofte berettiget) kritik.
Som venstreorienterede er vi grundlæggende religionskritiske. Både over for religion i almindelighed, men især over for religiøs fundamentalisme og radikal/ekstrem fortolkning af religiøse bøger og skrifter. Det gælder uanset, om det er islam, kristendom eller en anden religion. Det er vores historiske pligt at forholde os kritisk til enhver form for ekstremisme, hvad enten den er religiøs, ideologisk eller politisk.
Vi skal aldrig lade os true til tavshed af ekstremister, fundamentalister og antidemokrater
Vi står vagt om ytringsfriheden, og vi står vagt om religionsfriheden. Men som venstreorienterede ligger det også i tråd med vores historie, at religion skal have minimal indflydelse på vores samfund og fylde så lidt som muligt i det offentlige rum.
Vi skal aldrig lade os true til tavshed af ekstremister, fundamentalister og antidemokrater. Og vi skal aldrig bukke under for religiøse mørkemænd og voldsmandens veto.
For når demokrati og religion støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt.
Leder i ungdomsmagasinet VISION, nr. 3, årg. 102 – september 2023