Skrevet af Mads Hvidbjerg
Redigeret af Andreas Petersson

 

Selvom kvinderne bragede ind på arbejdsmarkedet helt tilbage i 1960’erne, skal man fortsat spejde langt efter kvinderne i mange mandsdominerede brancher. Det danske arbejdsmarked er på mange måder kønsopdelt. For eksempel skal man væbne sig med tålmodighed, når man leder efter kvinder på de danske autoværksteder, og i de såkaldte omsorgsfag – eller kvindefag som nogle kalder dem – er der langt mellem mændene. I tømrer-, murer- og mekanikerfagene er det under 1 % af alle stillinger i landet, der er besat af kvinder. Til gengæld er der kun 4 % af de ansatte i sygeplejefaget, der er mænd.

I fagforbundet Dansk Metal, som organiserer over 100.000 industriarbejdere, er det mænd, der dominerer medlemskartotekerne. Derfor har fagforbundet iværksat en særlig indsats for at få flere kvinder til at tilvælge Metal-uddannelserne.

Hvis man bare kan tænde det lys i én ud af 100 på en årgang, så tror jeg helt klart, det gør en forskel

DSU’eren har mødt Helene Glundholdt, der er i lære som industritekniker, og Amanda Irina Larsen, der næsten lige er startet i lære som låsesmed efter en periode som ungdomskonsulent i Dansk Metal. Sammen har de spillet en helt særlig rolle i det gamle smedeforbunds arbejde for at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked.

De seneste år har Amanda Irina Larsen stået i spidsen for Dansk Metals uddannelsesindsats for kvindelige lærlinge, og hun har undervist unge kvinder på kurser i Metal Ungdom. Som ung, kvindelig lærling har Helene Glundholdt oplevet, hvor stor gavn man som ung kvinde kan have af at sparre med andre unge kvinder, der står med de samme udfordringer.

Selvfølgelig kan en kvinde være låsesmed!

Amanda Irina Larsen har som nævnt skiftet jobbet som ungdomskonsulent i Dansk Metal ud med en læreplads som låsesmed. En beslutning, der har været længe undervejs, og som hun er glad for endelig at have truffet:

“Min egen historie er, at jeg altid gerne har villet være låsesmed. Men jeg har altid sagt i folkeskolen, at hvis jeg havde været en mand, så skulle jeg være låsesmed. Jeg havde aldrig set muligheden for, at man kunne blive det som kvinde”, siger hun. Som barn så hun op til sin far, der arbejdede som låsesmed, og hun syntes, “det var pissefedt”, når hun fik lov at komme med ham på arbejde.

Jeg har altid sagt, at hvis jeg havde været en mand, så skulle jeg være låsesmed

Amanda Irina Larsen tror, at mange unge kvinder holder sig fra håndværksfagene, fordi de simpelthen ikke ved, det er en mulighed, der findes for dem.

For mit eget vedkommende gik det først op for mig meget sent, at det var det her, jeg gerne ville. Så jeg tror helt klart, at der er mange, der ikke ved, det er en mulighed”, siger hun og fortsætter:

“Når vi har håndværkere i hjemmet, så er det mænd. Når vi møder dem på byggepladserne, så er det mænd. Kun fire procent af vores medlemmer i Dansk Metal er kvinder. Så selvfølgelig ser man det ikke som en mulighed”.

Den første kvindelige lærling

Den samme erkendelse nåede Helene Glundholdt, da hun en dag beværtede Metal Hovedstadens stand til “DM i Skills” – det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, der kæmper om at blive landets bedste inden for deres respektive fag.

Der kom nogle piger, der var blevet slæbt med af nogle drenge, der skulle prøve at skifte dæk på tid. Folkeskolepigerne stod bare og var generte, indtil en af dem spurgte mig, hvad jeg lavede til hverdag. Da jeg forklarede, at jeg var industritekniker, stod hun bare måbende og kiggede på mig og sagde “kan man det?” Hun blev helt overrasket”, fortæller Helene Glundholdt.

Hvis man bare kan tænde det lys i én ud af 100 på en årgang, så tror jeg helt klart, det gør en forskel”, tilføjer hun.

Hvis et fag er fedt, så er det ligemeget, om det er et kvinde- eller et mandefag

Selv er hun den eneste kvinde på det værksted, hvor hun arbejder. Før hun skrev under på uddannelsesaftalen, havde virksomheden aldrig haft en kvindelig lærling før. Ja, faktisk havde de aldrig oplevet, at en ung kvinde søgte læreplads på værkstedet.

Helene Glundholdt har oplevet, at det som kvinde kan være svært at finde sig til rette i en mandsdomineret værkstedsjargon. Selv er hun ikke bange for at råbe igen, hvis en svend bliver for hård i tonen. Men hun mener, at Dansk Metal som fagforening kan – og skal – hjælpe kvindelige lærlinge med at sparre om de udfordringer, de møder i hverdagen.

Kvindelige rollemodeller

Det var, da Amanda Irina Larsen startede i jobbet som ungdomskonsulent i Dansk Metal, at hun fik idéen til at oprette en uddannelse for kvindelige lærlinge. Missionen var klar: At give kvindelige Metal-lærlinge mere selvtillid i deres arbejde og sprede budskabet om, at der er masser af plads til flere kvinder i de mandsdominerede Metal-fag.

“Det er et problem for mange at komme ud et sted, hvor der er sindssygt mange, der ikke ligner dem selv. Jeg har talt med mange, der har haft det rigtig skidt – for eksempel fordi mester har behandlet dem skidt, eller fordi de ikke tør sige noget. Nogle af dem kan være meget stille, så det handler også om at give dem noget selvtillid”, siger Amanda Irina Larsen.

Hun har oplevet mange kvindelige lærlinge, der har haft svært ved at sige fra, hvis de er blevet behandlet dårligt eller har haft brug for hjælp til deres arbejdsopgaver. Her kan rollemodelkurset hjælpe dem med at opbygge selvtillid og sprede budskabet om det kønsopdelte arbejdsmarked.

Det handler om at give dem noget selvtillid

Kurset har været så stor en succes, at Dansk Metal har overvejet at etablere et netværk for kvindelige lærlinge. Amanda Irina Larsen og Helene Glundholdt er da heller ikke i tvivl om, at der er brug for, at folkeskoleeleverne bliver langt bedre oplyst om deres uddannelsesmuligheder.

De mistænker, at alt for mange piger slet ikke bliver præsenteret for de håndværksmæssige fag af deres uddannelsesvejleder. Det kræver bedre uddannelsesvejledning og obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, mener de.

Helene Glundholdt har et budskab til unge kvinder, der overvejer at starte på en håndværksuddannelse:

“Hvis man sidder og har en tanke om, at et fag er fedt, så er det ligemeget, om det er et kvinde- eller et mandefag. Så skal man bare tage chancen! Bare fordi der er flest mænd, der arbejder i et fag, betyder det ikke, at der ikke er plads til kvinder. Det er fandeme fedt at være kvindelig håndværker”, siger hun.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i medlemsmagasinet DSU’eren, nr. 4 årg. 100, december 2021