Carl Emil Lind (th.), formand for Metal Ungdom
Mathias Vinholt (tv.), formand for Dansk El-Forbund Ungdom

 

Regeringens “Tættere på”-udspil vil styrke uddannelsesmulighederne uden for de store byer gennem et udkantstilskud. Erhvervsskolerne er ikke nævnt i udspillet, selvom vi også kæmper med mindre ungdomsårgange, geografiske ryk og centraliseringer.

STX nyder i forvejen godt af en udkantspulje, der understøtter de almene gymnasier i yder-Danmark. En lignende model er nu præsenteret til gavn for universiteterne, men hvad med erhvervsskolerne og erhvervsgymnasier i udkanten? Tilsammen repræsenterer vi over 14.000 lærlinge i industrien og byggeriet. På vores uddannelse lærer vi fra første dag, at værdien af vores fag i sidste ende handler om, hvad vi kan tilbyde til resten af samfundet omkring os. Derfor deler vi regeringens ambition om, at unge skal have flere uddannelsesmuligheder i både land og by.

Hver dag løfter vores erhvervsskoler en stor opgave med at skaffe virksomhederne nok af verdens bedst uddannede håndværkere og at løfte unge fra uddannelsesfremmede hjem. Derfor håber vi også, at regeringen snart kommer med deres tanker for vores skoler.

Vi synes, det er uretfærdigt, at vores uddannelser ikke får samme muligheder for at uddanne håndværkere i udkanten, som STX har for at udklække studenter.

Hvis politikerne havde foreslået flere penge til decentrale erhvervsuddannelser, havde vi ikke kunnet få armene ned. For selvfølgelig skal der være fri og lige adgang til at få en studenterhue eller blive pædagog for udkantens unge, men skal de også kunne blive elektrikere, klejnsmede eller automekanikere? Eller er vi og vores lærlingekammeraters bekymringer endegyldigt blevet overdøvet af de almene gymnasier og videregående uddannelser? Indtil videre må tavsheden fra politikerne være svar nok.

 

Debatindlæg i Jyllands-Posten 2. juni 2021.