I forbindelse med “Sammen ud af corona”-kampagnen har DSU udarbejdet en række konkrete politiske forslag, der skal sikre, at vi ikke taber en hel generation af unge på gulvet i kølvandet på coronakrisen. DSU mener, at der er brug for et særligt ungefokus og presser hårdt på for en ungepakke!
DET SOCIALE LIV
Som DSU’ere og socialdemokrater er vi ikke i tvivl om betydningen af fællesskabet.
Vi tror på, at mennesker – især unge – har brug for stærke fællesskaber. Men coronakrisen har forhindret os unge i at mødes i de fællesskaber, som definerer os alle sammen. De fællesskaber, hvor vi er sammen med dem, vi holder af. Hvor vi samles om interesser, der gør os glade. Glemmer hverdagens stress og jag. Det er i de fællesskaber, vi mærker følelsen af at være noget i kraft af hinanden – og hvor vi skaber noget, der er større end os selv.
Coronakrisen har sat fællesskaberne på standby. Men den har også vist os, at vi har brug for stærke fællesskaber. Og den har vist os, når vi er afskåret fra hverdagens fællesskaber, så bliver forskellene mellem os tydeligere. Kløfterne mellem os vokser sig større, når vi ikke møder hinanden i de fællesskaber.
Andelen af unge, der oplever mistrivsel, er på det højeste niveau, siden Danmark første gang lukkede ned i foråret 2020. De seneste tal fra HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd og trivsel under coronakrisen, viser, at 40 pct. af de unge føler sig ensomme, stressede eller på anden vis mistrives. Tallet var i forvejen (for) højt, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. Når en så stor andel af unge oplever mistrivsel, bør det få alarmklokkerne til at ringe. Og det vil være et svigt af dimensioner, hvis politikerne sidder det overhørig. Det kalder på politisk handling, og der er brug for at investere i unges trivsel. Vi må ikke tabe en hel generation af unge på gulvet!
Indførelse af ret til fritidspas
Det er et princip for DSU, at størrelsen på dine forældres pengepung ikke må afgøre dine muligheder i livet. Alligevel er der desværre mange børn og unge i Danmark, som er afskåret fra foreningslivet af (socio)økonomiske årsager. Det er en af de største uretfærdigheder i vores velfærdssamfund. Alle børn og unge har ret til et godt fritidsliv og fortjener at blive en del af fællesskabet. Derfor mener DSU, at det såkaldte fritidspas skal udbredes til alle danske kommuner med 100 pct. kontingentfritagelse. Et godt fritidsliv og aktiv deltagelse i foreningslivet er afgørende, hvis vi skal rette op på den stigende mistrivsel som følge af coronakrisen.
Fokus på sociale aktiviteter på folkeskoler og ungdomsuddannelser
Velfærdssamfundets stærke institutioner, særligt folkeskolen og ungdomsuddannelser, udgør en helt central rolle i unges dagligdag. Det betyder også, at der hviler et særligt ansvar hos netop de fællesskabsinstitutioner ift. at styrke unges trivsel i kølvandet på coronakrisen. Derfor bør alle skoler forpligtes til at facilitere flere sociale aktiviteter end normalt – gerne i samarbejde med elevrådet – med formålet om at knytte eleverne tættere sammen igen.
Særlige rabatter og favorable lån til efterskole- og højskoleelever
Vi ved fra unge, at et efterskole- eller højskoleophold er en unik oplevelse og en uforglemmelig tid, hvor man stifter nye venskaber, opbygger nye sociale relationer, gennemgår en personlig udvikling og oplever et stærkt fællesskab. Men det er også dyrt, og det er bestemt ikke alle familier eller unge, der har råd til at imødekomme prisen. Derfor bør der gives rabat til udsatte unge og favorable lån til forældre og unge fra lavindkomstgruppen, så de har bedre mulighed for at kunne komme på efterskole- eller højskoleophold i 2021-2022.
UDDANNELSE OG ARBEJDE
Alt for mange unge havner på den forkerte uddannelseshylde. Vi uddanner skævt og uddanner for mange unge til systematisk arbejdsløshed. Det skyldes bl.a. skæv uddannelsesvejledning i folkeskolen, pres fra forældrene (især mødrene) om at vælge gymnasiet og et stadig strukturelt uddannelsessnobberi i samfundet. Problemet er sådan set ikke nyt, men ikke desto mindre er det et kæmpe svigt – både over for de unge og for samfundet.
Kort sagt uddanner vi skævt ift. arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det kommer bl.a. til udtryk ved en generelt høj dimittendledighed, hvor der især er overproduktion af akademikere, hvilket har resulteret i en alt for høj akademikerledighed – særligt inden for humaniora.
Det danske uddannelsessystem er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Derfor skal vi naturligvis bruge en krise med (stigende) ungdomsarbejdsløshed til at klæde unge på til fremtidens arbejdsmarked.
Tolærerordning og ekstraordinær lektiehjælp
Uanset om du er i gang med en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller noget helt tredje, så er det faglige udbytte af online-undervisning under coronakrisen på ingen måde tilstrækkeligt. Der er brug for mere voksenkontakt, så eleverne kan indhente det tabte. Derfor foreslår DSU en tolærerordning i fagene Dansk, Matematik og Engelsk i folkeskolen, og elever på ungdomsuddannelser skal have bedre mulighed for lektiehjælp på skolen samt ret til individuel uddannelsesvejledning.
Øget studieoptag – ekstra studiepladser
Antallet af studenter er steget voldsomt gennem de senere år, og flere udskyder deres videre studier. Mange vælger at tage et sabbatår, hvor de f.eks. arbejder, rejser ud i verden og/eller tager på højskoleophold, inden de ønsker at læse videre. Mange af dem arbejder i detailhandlen eller hotel- og restaurationsbranchen. Grundet coronakrisen er der dog ikke de samme muligheder for at få et arbejde, rejse ud i verden eller tage på højskole. Derfor vælger flere unge/studenter at søge ind på en videregående uddannelse i stedet for at tage et sabbatår.
DSU mener, at der skal laves fleksibelt uddannelsesoptag og oprettes flere studiepladser på udvalgte uddannelser inden for de områder, hvor samfundet og erhvervslivet efterspørger arbejdskraft både nu og i fremtiden. Desuden bør der prioriteres uddannelser, der kan understøtte den grønne omstilling og bidrage til realiseringen af klimalovens bindende mål om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. senest i 2030.
Lukrative uddannelsesåbninger og studiestartspræmie
Manglen på faglært arbejdskraft er en bombe under vores velfærdssamfund! Derfor skal vi sikre, at flere unge tager en uddannelse inden for de områder, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det er både godt for dansk økonomi, erhvervsliv, den grønne omstilling og unges mulighed for at få et godt arbejdsliv efter deres uddannelse.
DSU foreslår at unge, der starter på en af de såkaldte fordelsuddannelser eller STEM-uddannelser, skal have en økonomisk gulerod – i form af en startbonus/uddannelsesbonus – svarende til fire måneders udeboende SU.
Fritidsjob-garanti
Den stigende ungdomsarbejdsløshed har også ramt antallet af fritidsjobs, studiejobs og ufaglærte jobs, som mange unge bruger som indtægtsgrundlag i perioden mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Særligt hotel- og restaurationsbranchen har været hårdt ramt af corona-nedlukningerne og har desværre måttet fyre mange af deres medarbejdere, heriblandt fritidsjobbere (unge under 18 år) eller studerende, der supplerer deres SU med et deltidsjob, eksempelvis som tjener på en restaurant eller café.
Der er dog ikke kun økonomiske fordele ved at have et fritidsjob. Et fritidsjob er med til at bygge unge op som mennesker og selvopretholdende individer. Her lærer unge nemlig noget, som man ikke kan læse sig til i en bog. Med et fritidsjob stifter man bekendtskab med arbejdsmarkedet i en tidlig alder og gør sig nogle værdifulde erfaringer med, hvordan livet på en arbejdsplads fungerer. Man lærer, hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab og tage ansvar for forskellige opgaver. En undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter viser, at unge med et fritidsjob klarer sig bedre i skolen, begår mindre kriminalitet og er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse. Desuden udvikler unge fritidsjobbere en række forskellige (positive) tilværelseskompetencer.
DSU foreslår, at der indføres en fritidsjob-garanti til alle unge. Det betyder, at kommunerne enten selv eller i et forpligtende samarbejde/partnerskab med virksomhederne (gerne det lokale erhvervsliv) skal have økonomiske incitamenter til at skabe flere fritidsjobs. Konkret skal kommuner og private virksomheder have lønrefusion i en periode (f.eks. prøveperioden), hvis de forpligter sig på at oprette flere fritidsjobs til unge.
En sådan kompensationsordning skal sikre, at flere unge får et fritidsjob og bliver en del af et arbejdsfællesskab.
Indførelse af en ungelov
Der skal indføres en ungelov, forstået som en garanti for, at alle unge skal have mulighed for enten uddannelse eller beskæftigelse, fra den dag de forlader grundskolen, til de fylder 30 år.
På samme måde som klimaloven er en bindende præmis for klimapolitikken i Danmark, så skal der også indføres en ungelov i Danmark. Ligesom klimaloven skal den vedtages af et (bredt) flertal i Folketinget. En ungelov skal fungere som en garanti og et politisk kompas, der forpligter Christiansborg-politikerne til at sikre, at vi ikke ender med en corona-generation af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse.