Interview af Nikoline Rindung og Anne Sophie Warberg Hækkerup
Fotos af Kristian Emil Petersen
For mange unge og for samfundet er det et problem, at så få vælger at tage en erhvervsuddannelse. DSU Sjælland og repræsentanter fra ungdomsfagbevægelsen besluttede sig for at gøre noget ved problemet.
Vi møder tre af tovholderne bag projektet “Et Faglært Sjælland” en kold novemberaften i Roskilde, blot nogle få hundrede meter fra det sted, hvor de første gang satte sig ned med en fælles vision for øje: Flere unge i Region Sjælland burde tage en faglært uddannelse!
Signe Kaulberg er formand for DSU Sjælland, Nicolaj Elmeskov Mortensen er fra Metal Ungdom og Emil Bill Larsen fra 3F Ungdom. Alle repræsenterer de tre af de fire organisationer, som gik sammen om det ambitiøse forandringsprojekt. De ville ud i byrådene i fire udvalgte kommuner, tale med politikerne og få konkrete løsninger stemt igennem, så kommunerne kunne gøre vejen fra folkeskole til erhvervsuddannelse lettere.
FORSKELLIGE ORGANISATIONER – SAMME MÅL
Det hele startede med en fælles bevidsthed om et stort problem: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse.
Da DSU Sjælland i efteråret 2016 satte sig ned for at skrive deres arbejdsprogram for 2017, blev de enige om, at de ville udvikle konkrete politiske forslag, som kunne være med til at løse problemet. De tog kontakt til 3F Ungdom, Metal Ungdom og Dansk El-forbund Ungdom, som med det samme var med på projektet. Med tre nye samarbejdspartnere var en stor del af Arbejderbevægelsens ungdom samlet om et fælles projekt. Idéen var stærk – og derfor var det slet ikke svært at få stablet et samarbejde på benene, fortæller Nicolaj: “En invitation er et rigtigt godt sted at starte”.
DROPPEDE UD I 3.G
Noget af det der har givet gruppen bag “Et Faglært Sjælland” blod på tanden, er egne oplevelser med ikke at havne på den rette uddannelseshylde. Mange fravælger en potentiel drømmeuddannelse, fordi lærere, vejledere, forældre og politikere fortæller børn og unge, at de skal tage en gymnasial uddannelse. Derfor vælger rigtig mange unge at gå på det almene gymnasium, og derefter tage en faglært uddannelse – eller droppe ud af gymnasiet undervejs. For Emil Larsen var det netop den mentalitet der spændte ben for ham:
“Jeg ville gerne have været datatekniker, men valgte gymnasiet, fordi jeg ikke var sikker på at få en læreplads. Jeg var skoletræt, så jeg sad mere nede på kebabgrillen end på skolebænken. I 3.g droppede jeg ud.”
MÅL OG MIDLER FASTSÆTTES
Projektets tre mål blev hurtigt fastsat: For det første skal flere vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. For det andet skal flere havne på den rette uddannelseshylde. For det tredje skal uddannelsessnobberiet i folkeskole udryddes. Det skulle ske ved at lave nogle helt konkrete forslag, som ville gøre en forskel, og som hurtigt kunne implementeres ude i kommunerne.
”Mange politikere kan godt lide at tale abstrakt og bruge fine ord. Vi ville bare gerne have nogle forslag, man kunne forholde sig til.” fortæller Signe.
DSU Roskilde, DSU Køge, DSU Slagelse og DSU Guldborgsund tog ud på lokale erhvervsskoler og gymnasier for at spørge de unge, hvad der havde betydning for deres valg af uddannelse.
Med sig havde de en god portion nysgerrighed, et spørgeskema i den ene hånd og en kuglepen i den anden, og det fik de en hel bunke svar ud af. Signe fortæller:
”Vi brugte svarene fra spørgeskemaerne sammen med vores egne erfaringer til at finde på en række konkrete forslag til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Så diskuterede vi os frem til, hvilke forslag, der var de bedste, og det kom der en liste med fem forslag ud af.”
PROJEKTET SKABTE BEGEJSTRING
De fem forslag var obligatorisk erhvervspraktik, brobygning på erhvervsuddannelser, faglige forældremøder, mere faglig studievejledning og den praktiske projektopgave.
Det viste sig hurtigt, at projektgruppen havde ramt rigtigt. Allerede fra starten var der stor interesse for forslagene fra politisk side.
”Vi begyndte at arrangere forhandlingsmøder med forskellige politikere i samarbejde med de fire udvalgte DSU-afdelinger. Vi havde også talt om, at vi skulle mødes med nogle 3F’ere og Metal’ere, men vi kom simpelthen aldrig til det, fordi politikerne bare fra starten var ret begejstrede for det.” fortæller Signe. ”Ja, vi havde faktisk ikke rigtig brug for at presse på andre steder fra.” tilføjer Emil. ”Den praktiske projektopgave kom ind i folketinget med det samme, og den er der flertal for, så nu skal den bare stemmes igennem”.
Guldborgsund Kommune og Roskilde Kommune vedtog alle fem forslag, så også her var opbakningen stor.
HVAD MED FREMTIDEN?
Det var en sand succes at samarbejde på tværs af ungdomsorganisationer. At finde fem konkrete forslag var et godt sted at starte, og hele projektet endte med at føre til flere politiske forandringer, end nogen havde turdet håbe på. Projektet bidrog altså til at flere muligvis kommer til at tage en erhvervsuddannelse i Region Sjælland, men vejen er stadig lang.
Hvis Signe skal drømme stort for fremtiden, så skal der ske noget i folkeskolen. Der skal børn og unge have flere håndværksmæssige fag med engagerede lærere, der måske selv er faglærte. Emil mener, at det vil hjælpe, hvis der indføres lærlingeklausuler og kædeansvar for alt offentligt byggeri. Nicolaj er enig og tilføjer:
“Virksomhederne skal bære deres del af ansvaret, og så skal politikerne droppe alle de nedskæringer. Det hjælper ikke, at der er flere, der tager en erhvervsuddannelse, når der ikke en gang er kapacitet til dem, der går der nu. Maskineri og materiel på uddannelserne – det var ikke nyt dengang min far tog sin uddannelse. Det går jo ikke.”.
Med den afsluttende bemærkning siger vi farvel til Signe, Emil og Nicolaj. Indtil videre er deres projekt afsluttet, men måske kommer vi til at høre mere fra gruppen i fremtiden.