Af Julie Steenbuch Holt og Mathilde Niebuhr
Pragmatisk idealist, kompromisløs og kritisk. Tre store ord, som man nemt kan sætte på Nilly Taheri, når man møder hende. Hun bor til dagligt i Luxembourg, hvor hun er i praktik, og så er hun udpeget til at være Danmarks FN-ungdomsdelegat inden for klima og miljø de næste to år. En opgave, som hun tager meget alvorligt. Og det er ikke en helt simpel opgave, hun er sat på.
“Jeg synes, debatten er helt afsporet. Vi har en lejr med dem, der ikke har forstået problemets omfang, og som slet ikke forholder sig til, hvor galt det står til. Det afføder så en debat, hvor dem, der har forstået alvoren, præsenterer nogle løsninger, der virker helt rabiate for den anden gruppe,” siger Nilly Taheri. Hun sammenligner det med et brændende hus, hvor den ene gruppe kun kan se en smule af røgen, og den anden gruppe kan se store flammer. Når den første gruppe så foreslår at sætte helikoptere og masser af mandskab ind, virker det meget drastisk for den anden gruppe. Adspurgt hvordan debatten bliver vendt, så de rabiate løsninger ikke fremstår rabiate, er Nilly Taheri meget klar i spyttet: “Der må den ene gruppe altså bare stole på, at det, rapporter og mennesker, der er meget klogere end mig, siger, er rigtigt,” siger hun og fortsætter: “Jeg er selv en af dem, der på et tidspunkt syntes, det var helt vanvittigt at skulle lægge afgifter på kød eller flyve mindre. Men jeg har rykket mig rigtig meget.”
Magthaverne skal åbne øjnene
Faktisk mener Nilly Taheri ikke, at udfordringen med at løse klimakonflikten ligger i den manglende vilje hos folket. For den er der, og Nilly Taheri oplever gang på gang med demonstrationer og opråb rundt om i verden et højere krav fra befolkningen til politikerne.
“Det er magthaverne, der enten ikke er oplyste eller bare er ligeglade,” siger hun.
Men det kan Socialdemokratiet lave om på. Og det bør de lave om på, hvis man spørger Nilly Taheri, og Socialdemokratiet vel at mærke får regeringsmagten efter folketingsvalget.
“Jeg synes, det er enormt vigtigt, at når vi kigger tilbage på klimakrisen om 50 år, så skal Socialdemokratiet ikke stå på den side af historien, der hedder, at de kæmpede for retten til billigere oksekød. Det er for idiotisk. Det er selvfølgelig hårdt sat op, men jeg mener grundlæggende, at Socialdemokratiet står på den forkerte side af klimaafgifterne,” siger hun. Og det er ifølge Nilly Taheri lige så vigtigt, at Socialdemokratiet er ærlige over for befolkningen. Det går ikke at sige, at vi kan redde planeten uden at ændre i vores livsstil. For det kan vi ikke. Især ikke når danskerne har et af verdens højeste CO2-aftryk og spiser allermest kød.
“Jeg kunne godt tænke mig, at Socialdemokratiet turde gribe ordentligt fat om landbruget, hvor der svines rigtig meget. Men der er så mange penge bundet op på landbruget, så det ville kræve rigtig mange penge at lægge landbruget om, og det skal man jo være villig til at gøre,” siger Nilly Taheri, der dog har meget mere tiltro til, at en socialdemokratisk regering ville turde end en borgerlig.
”Jeg ville ønske, at Socialdemokratiet ikke gjorde klimaafgifter til en identitetspolitisk kamp, for det er det ikke. Det er et af mange værktøjer, vi bliver nødt til at bruge. Dem, der siger andet, lyver eller er uambitiøse,” siger hun og tilføjer i en bestemt tone: “Og så skal man droppe den der lamme arbejderromantisering om, at der bare skal så meget kød på bordet som overhovedet muligt. At repræsentere det arbejdende Danmark betyder altså også, at der skal være en klode at gå på arbejde på.”
Stop med at gøre grin med de klimabevidste
En andet afsporing af debatten handler ifølge Nilly Taheri om, at der ofte bliver gjort grin med eller forsøgt fundet fejl hos dem, der er klimabevidste. Her mener hun især, at DSU’s vigtige rolle bliver at holde sig på den gode side af debatten og ikke lade sig rive med af dårlige kød-jokes. Og så skal DSU fortsætte med at være mere ambitiøse på området end Socialdemokratiet: “Jeg tror på, at DSU har evnen til at tage skridtene før Socialdemokratiet.”
Selvom det til tider kan se sort ud med manglende vilje hos politikerne, så kan Nilly Taheri også drømme og være optimistisk.
“Jeg håber virkelig, at når vi om mange år kigger tilbage på den tid, hvor Mette Frederiksen var statsminister, vil vi se en tid, hvor der aldrig blev gjort så meget for klimaet. Det ville bare være en virkelig god historie for Socialdemokratiet. Man reddede velfærdssamfundet fra at blive smadret af klimaforandringerne,” siger hun.
Vi har ingen løsninger på biodiversitetskrisen
Den anden krise, vi står over for, er biodiversitetskrisen. Og her har vi ingen løsninger. Skuespiller og naturelsker Sebastian Klein – ham vi nok alle mest kender som Doktor Pjuskebusk fra Naturpatruljen – er fortørnet over, at vi tydeligvis har smidt hele målet om at leve op til vores forpligtelser på gulvet. Via dels FN’s Biodiversitetskonvention fra 1992 og Aichi-målene fra 2010 har Danmark skrevet under på at standse tilbagegangen af biodiversitet i 2020.
“Det fandt vi så allerede ud af for to år siden, at vi ikke ville nå, uden at komme med nye mål. Man kunne i det mindste have sagt ‘Jamen, så bliver vi forsinket i to år’. Vi har bare opgivet. Så hvad så nu?”, siger Sebastian Klein og fortsætter: “Der er en eklatant mangel på ambition i forhold til at stoppe biodiversitetskrisen i Danmark. Og de forslag, der kommer på bordet, er ikke tilstrækkeligt finansierede. Der mangler simpelthen en realpolitisk løsning på krisen.” Han mener, at det er fuldstændig fjollet at komme med forslag om at give 40 millioner kroner til opkøb af land, når vi ved fra andre projekter, at der ofte skal postes flere milliarder i. Konsekvensen er, at vi mister arter og natur i Danmark. Og det er ifølge Sebastian Klein gruopvækkende, at vi ingen konkrete planer har til at stoppe det, selvom vi befinder os midt i så voldsom en krise.
Fordobling af naturområder
En af grundene til, at biodiversitetskrisen ikke er gået op for os endnu på samme måde som klimakrisen, skyldes ifølge Sebastian Klein, at forskere stadig slås op om, hvor alvorligt det står til. Men i modsætning til klimakrisen har forskerne klare forslag til, hvad der kan gøres. Og alligevel bliver der ikke gjort noget.
“Vi har 8,5 % natur i Danmark. Vi skal op på 17 % for at leve op til FN’s mål. Vi skal decideret have en fordobling. Hvis vi skal opkøbe det som land, svarer det til 30 milliarder kroner. Det mangler vi ikke i kroner og ører, for vi har store arealer, som staten ejer, der i virkeligheden sagtens kan udlægges til natur, men ikke er blevet det. Det er den oplagte del,” siger Sebastian Klein, der selv har oprevet halvdelen af sin græsplæne for at gøre plads til, at naturen selv kan få lov at udvikle sig.
Vi skal se naturen som værdifuld i sig selv
Ifølge den tidligere børne-tv-vært siger det sig selv, at klimakrisen for mennesker handler om at redde sig selv. Det handler om, hvad der sker med os og fremtidige generationer. Derfor har man svært ved at se problemet i, at der kun er halvt så mange solsorte ude i haven som for 10 år siden. Men han kan også se, at opfattelsen i befolkningen er begyndt at vende.
“Heldigvis vågner flere og flere op og finder ud af, at denne her biodiversitet også er en værdi. Vi bliver jo nødt til at sætte pris på den værdi, som naturen har. Vi vil jo gerne have naturen for naturens skyld, og fordi vi holder af den og synes, den er fed,” siger han og pointerer, at alle jo nyder at gå en tur i skoven – også når den er vild og ikke velfriseret.
“Derudover vil jeg også sige, at vi har et ansvar som den højest stående organisme på jorden at tage vare på det og bevare den diversitet, der er i verden. Det er ikke fedt med kun én farve eller ét musikstykke. Vi vil gerne have så meget som muligt,” siger Sebastian Klein.
Socialdemokratiet skal leve op til sine løfter
Hvis en socialdemokratisk regering efter folketingsvalget skulle se dagens lys, håber Sebastian Klein på, at den kan holde de løfter, der er blevet givet under valgkampen. Og at der kan komme fokus på at opkøbe naturområder og udlægge det til natur uden at tænke på noget andet med det.
“Man kommer meget nemt til at koble det sammen med klima, og så tænker man, at man skal plante en masse hurtigvoksende træer for at suge CO2, men det vil ikke gavne biodiversiteten. Så kære søde Socialdemokrati: Prioritér nu vores natur,” siger Sebastian Klein.