Af: Victoria Elizabeth Welford og Mads Hvidbjerg Kristensen

Den 27. april strømmede det pludselig ind med unge socialdemokrater i Vejen Idrætscenter. Bededagsferien dannede nemlig ramme om DSU’s 42. kongres. En kongres, der satte fokus på arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og integrationsindsatsen – Og som var startskuddet til DSU’s valgkamp til folketingsvalget, skolevalget og Europaparlamentsvalget.

ARBEJDE, UDDANNELSE OG INTEGRATION

Da DSU’erens udsendte ankommer til Vejen Idrætscenter, er debatten allerede i fuld gang. Argumenterne flyver gennem luften i den store idrætshal, hvor 235 delegerede sidder bænket distrikt for distrikt. Forberedelserne har været i gang i månedsvis: Kongrespapirerne er blevet behandlet i hvert eneste distrikt af flere omgange – Og nu krydses der altså verbale klinger i den lille by Vejen, der ligger omtrent midt mellem Kolding og Esbjerg i det sydlige Jylland.

Kongressens dagsorden er særdeles omfangsrig: Forbundsformanden og forbundssekretæren skal redegøre for Landsforbundets politiske og organisatoriske aktiviteter. Der skal debatteres regnskab, revideres love og vælges ledelse. Derudover skal fire politiske og organisatoriske programerklæringer behandles og – forhåbentlig – vedtages af kongressen.

Udvalgene bag kongresoplæggene har været nedsat siden slutningen af 2017, og DSU’s medlemmer har derfor haft adskillige anledninger til at diskutere, debattere og foreslå ændringer til oplæggene. Det betyder også, at de delegerede er forberedt til fingerspidserne på at diskutere avancerede emner som tvungen pensionsudligning mellem samlevere, maskeringsforbud og privatskoletilskud.

INTEGRATION GENNEM ARBEJDE OG UDDANNELSE

Det første oplæg, der var til debat på kongressen, var det udlændingepolitiske oplæg ”Integration gennem arbejde og uddannelse”. De delegerede slap naturligvis ikke for at tage stilling til varme integrationspolitiske kartofler som maskeringsforbud, kønsopdelt svømning og dobbeltstrafzoner – Men det var også mange nye og ambitiøse løsninger på bordet.

Forsamlingen vedtog blandt andet, at den kommunale anvisningsret skal hæves til 100 % for at komme ghettodannelserne til livs. Derudover skal alle børn opskrives til obligatorisk daginstitution, mens fritidspasset skal udbredes til alle kommuner for også at give udsatte flygtninge- og indvandrerbørn mulighed for at deltage i fritidslivet. Alle religiøse friskoler skal – ifølge kongressen – lukkes, ligesom der skal indføres en øvre grænse for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Desuden skal kvindekrisecentrene styrkes, fattigdomsydelserne afskaffes, og så skal kvinder, der bærer burka eller niqab, ikke længere modtage sociale ydelser.

Integrationsdebatten var naturligvis en af de mere følelsesladede debatter på kongressen – Men DSU’s udlændingepolitik står langt skarpere end tidligere, så DSU nu er klar til at spille sammen med partiet frem mod folketingsvalget.

ET TRYGT ARBEJDSMARKED I DANMARK OG I HELE EUROPA

Da de integrationspolitiske stridsøkser efter timevis af hårde, svære og inspirerende forhandlinger var begravet, blev der stillet skarpt på det næste emne: Arbejdsmarkedet. Selvom et trygt arbejdsliv altid har været en kernesag for DSU og Socialdemokratiet, er temaet blev mere og mere aktuelt i de senere år. Flere og flere arbejder på tvungen deltid, og i visse brancher er det stort set umuligt at få et fuldtidsarbejde.

I flere af vores europæiske nabolande er working poor-tilstande  ikke længere et fremmed fænomen. Og i Danmark arbejder mere end 30 % af ungdommen på midlertidige kontrakter, nultimerskontrakter eller i andre usikre, utrygge ansættelsesforhold.

Efter flere timers debat vedtog DSU’s kongres det arbejdsmarkedspolitiske program om at sikre tryghed på arbejdsmarkedet i fremtiden. Dermed går DSU til folketings- og Europaparlamentsvalg med en stribe af ambitiøse og originale forslag: Virksomheder, der spekulerer i usikre ansættelsesforhold skal straffes økonomisk ved at betale et progressivt bidrag til statskassen. Alle offentlige udbud skal indeholde strenge sociale klausuler. Og derudover skal fradraget for gule fagforeningskontingenter afskaffes, og en synlig mærkningsordning skal gøre det nemt for forbrugeren at se, om en forretning har tegnet overenskomst.

Kongressen vedtog ligeledes en række forslag, der skal implementeres i EU-regi: Der skal indføres en social protokol i EU-traktaten, der vægter lønmodtagerrettigheder over kapitalinteresser. Der skal etableres et europæisk arbejdstilsyn, der har særligt fokus på at skabe bedre forhold på arbejdsmarkedet for unge. Derudover skal EU’s udbudsdirektiv ændres, så der kan stilles strengere sociale klausuler.

UDDANNELSE SKAL SKABE SOCIALE FREMSKRIDT

Ud over integrations- og arbejdsmarkedspolitik skulle kongressen også debattere uddannelsespolitik. For mens regeringen insisterer på at spare 2 procent i uddannelsessystemet hvert år, oplever de studerende en mere og mere stresset hverdag. Udfordringer i uddannelsessystemet er der – ifølge udvalget bag oplægget – nok af. Flere og flere unge lider under psykiatriske diagnoser på grund af et voksende præstationspres og en usund testkultur. Danmark kommer i de kommende år til at mangle titusindvis af faglærte, fordi færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelses. Og det økonomiske fundament under folkeskolen er ved at skride.

Men også på det uddannelsespolitiske område var kongressen klar til kamp: Tilskuddet til privatskolerne skal afskaffes, så pengene i stedet kan bruges på den fælles folkeskole. Der skal luges gevaldigt ud i prøver og tests i grundskolen. Og så skal der handles mod ulighed i uddannelsessystemet ved blandt andet at tilbyde gratis skolemad i folkeskolen og gøre transport til og fra uddannelsesinstitutioner gratis.

UDSKIFTNINGER I LEDELSEN

Udover at pudse den ideologiske profil grundigt af skulle kongressen også vælge ny ledelse. Frederik Vad Nielsen blev valgt som forbundsformand af kongressen efter at have været konstitueret formand siden november 2017. Maj Jensen Christensen valgte at stoppe som forbundssekretær efter to år på posten – Posten blev overtaget af Morgan Krüger, der i de seneste to år har været DSU’s næstformand. Selvsamme Krüger overlader dermed næstformandsposten til Anna Thusgaard Rørstrøm fra DSU Aarhus. Fra DSU’erens redaktion skal der lyde et stort tillykke til de valgte og en dybtfølt tak til de afgående medlemmer af ledelsen og Forretningsudvalget.

TRE VALG I KIKKERTEN

Da forbundsformanden søndag eftermiddag afsluttede kongressen og ønskede de delegerede god tur hjem, var det tydeligt, at DSU er på vej i valgkamp. I januar 2019 venter skolevalget, hvor hele landets folkeskoleelever skal til stemmeurnerne for at afgøre hvilket parti, der er størst blandt udskolingseleverne. I maj 2019 er der valg til EU-parlamentet. Og et sted mellem i dag og den 17. juni 2019 skal der afholdes valg til Folketinget. Efter kongressen er DSU’s prioriteter soleklare: Integrationsindsatsen skal styrkes. Arbejdsmarkedet skal være trygt for både unge og gamle i Danmark og i hele Europa. Uddannelsessystemet skal reformeres, så det igen bliver en katalysator for mønsterbryd og brud på negativ social arv. Det er disse pejlemærker, der skal føre Socialdemokratiet til sejr i skolevalget og Europaparlamentsvalget, og som skal sende Mette Frederiksen i Statsministeriet som den første DSU’er siden Anker Jørgensen.