Frederik Vad, forbundsformand
“Du er besat af Enhedslisten for tiden”.
Sådan skrev Pelle Dragsted (Ø) til mig efter endnu en diskussion om Enhedslistens holdninger til NATO, sikkerhedspolitik og Rusland. Jeg har altid haft respekt for Ø-folk som Pelle på forskellige dagsordener – f.eks. kampen for mere medejerskab i økonomien. Men her er vi desværre stødt sammen.
Det er ikke mærkelige tosserier eller koordineret socialdemokratisk surhed fra min og andres side. Grunden til vores engagement i denne debat er enkel: Siden Ruslands overfald på Ukraine er jeg og andre blevet overrasket over, hvor mange politisk aktive i Danmark, som rent faktisk køber en del af Ruslands fordrejede verdensbillede og argumentation. Desværre befinder en stor del af disse aktive sig i og omkring Enhedslisten.
For to uger siden afholdt vi en tværpolitisk demonstration foran den russiske ambassade på Østerbro i København. Her stod vi sammen om at fordømme Rusland, fordømme Putin og fordømme overfaldet på ukrainerne. Det er vi alle sammen enige om – også Enhedslisten. Jeg og andre påstår ikke andet. Men går vi et spadestik dybere, så stopper enigheden desværre til venstre for midten.
Mange undrer sig over DSU’s engagement i denne sag. Men kender man lidt til vores historie, så ved man, hvor dybt kampen mod disse kræfter og holdninger stikker
Først mainstream-synspunktet på den yderste venstrefløj: Enhedslisten ønsker Danmark ud af NATO. Det, mener jeg, er et ekstremt synspunkt i en verden, hvor Rusland og Kina er vokset i militær indflydelse og stormagtsambition. Hvad skal alternativet til NATO egentlig være? Hvordan skal sårbare lande som Litauen, Letland og Estland klare sig uden NATO? Og hvad med Danmark, som har et enormt skrabet forsvar sammenlignet med Finland og derfor ikke ville kunne klare os én uge uden for NATO? Hvad gør vi?
Så niche-synspunkterne på den yderste venstrefløj:
Jeg ved godt, at nogle bliver sure over det her. Men gennem de sidste par uger er det altså blevet tydeligere og tydeligere, at en række aktivister, foreninger, skribenter og tillidsvalgte med medlemskab af og/eller tilknytning til Enhedslisten abonnerer på synspunkter, som udgør en del af fundamentet for Putin og Ruslands propaganda. Lad mig komme med eksempler:
1. Brugen af ordet “nazi” i forskellige sammenhænge, hvor man omtaler Vestens støtte til Ukraine eller Ukraines militær. F.eks. påstanden om at det ukrainske militær er nynazistisk.
2. Påstanden om at Ruslands handlinger er resultatet af, at NATO har omringet Rusland geografisk og presset Rusland op i et hjørne.
3. Synspunktet om at Rusland og USA opfører sig helt på samme måde. At den ene “imperialistiske stormagt” kan være lige så god/dårlig som den anden. En vild relativisme.
4. Påstanden om at NATO efter Sovjetunionens sammenbrud lovede ikke at give frie lande lov til at melde sig ind i NATO, hvis det er dét, landets befolkning og lovlige regering ønsker.
Listen kunne være længere. Den er ikke udtryk for en hetz mod Enhedslisten. Vi bliver nødt til at kunne tage denne diskussion uden at blive skudt særlige motiver i skoene.
Vi ønskede ikke at orientere os mod Rusland i 1920, og derfor brød vi med SUF. Siden har vi bekæmpet totalitære ideologier og forsøgt at forhindre dem i at slå rod
Mange undrer sig over DSU’s engagement i denne sag. Men kender man lidt til vores historie, så ved man, hvor dybt kampen mod disse kræfter og holdninger stikker. Der er en grund til, at vi hedder “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom” og ikke bare “Socialdemokratisk Ungdom”. Vi ønskede ikke at orientere os mod Rusland i 1920, og derfor brød vi med SUF. Siden har vi bekæmpet totalitære ideologier og forsøgt at forhindre dem i at slå rod hos arbejderklassen. Vi anser det faktisk for at være en historisk forpligtelse. Alle der påstår, at det bare er drilleri, burde læse lidt op på historien.
For et par uger siden stod vi sammen om at fordømme Ruslands overfald på Ukraine. Det var flot og stærkt. Men næste skridt er sammen at afvise medlemmer og strømninger i vores partier, som videreformidler Rusland-propagandaen. For den er på lange stræk farlig.
DSU fortsætter denne debat. Den er ikke koordineret med Socialdemokratiet, og vi er ikke små børnehavebørn, man kan kaste taktisk rundt med i den politiske manege.
For første gang skal min og vores generation have en alvorlig samtale med hinanden om dansk sikkerhedspolitik, NATO og et Rusland med storrige-ambitioner. Den samtale må vi ikke lukke ned for, før den er begyndt. Den er vigtig.