Jeg er bekymret for den danske model

Af Kasper Enevoldsen, medlem af Internationalt Udvalg og politisk sekretær i DSU Midtjylland

For nylig gav kommissionsformand Ursula von der Leyen sin første tale om unionens tilstand. Der var mange positive udmeldinger.

Bl.a. vil EU-Kommissionen foreslå at forhøje 2030-målet for reduktion af CO2-udledningen fra 40 pct. til mindst 55 pct. i Europa. Men jeg er også bekymret. For under samme tale medgav Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen også vil fremsætte et forslag, der skal etablere en europæisk mindsteløn.

Jovist siger von der Leyen, at forslaget fuldt ud vil respektere nationalstaternes traditioner om kollektive overenskomster – også den danske model. Men hvordan den danske model skal beskyttes, er ikke blevet bragt på bordet.

En af grundstenene i den danske model er, at politikerne blander sig udenom i forhandlingerne om danske løn-og arbejdsvilkår. Det klarer arbejdsmarkedets parter selv. Den danske model har sørget for, at lønmodtagerne herhjemme har nogle af de bedste arbejdsforhold i verden. Den har sørget for, at almindelige mennesker også har en løn, som de kan leve af.

Resultaterne er vi ikke kommet sovende til. Det har krævet store kampe og sejre. Derfor er jeg også oprigtig bekymret for, at den danske model bliver udvandet, hvis den europæiske mindsteløn bliver en realitet.

Danmark skal have et klokkeklart svar på, at den danske model ikke vil blive berørt af den europæiske mindsteløn. Danmark skal presse endnu mere på, og vi skal have det stående sort på hvidt, før jeg bliver mere rolig.

Det er logik for burhøns, at når danske politikere ikke må blande sig i danske løn-og arbejdsvilkår, så skal europæiske politikere også blande sig fuldstændig udenom.

Debatindlæg i Jyllands-Posten 28. september 2020.