Af Andreas Petersson og Astrid Hass
Helle Thorning-Schmidt. Danmarks første kvindelige statsminister. På Instagram, hvor hun har mere end 100.000 følgere, slipper hun sig selv løs. Men hun investerer også noget af sig selv og bruger sin stemme i de debatter, hvor hun har noget på hjerte. Det gælder f.eks. ligestilling, #MeToo og LGBT+, som er nogle af de debatter, der kan dele vandene i befolkningen.
Verden er kompleks, og vi står i en brydningstid. Så hvad falder egentlig Helle Thorning-Schmidt ind, når hun ser på verden i dag?
“Jamen det er sådan et meget broget billede, for jeg er lige så bekymret, som alle mulige andre er for klimakrisen – som vitterlig er en krise. Og når man så ovenikøbet har krig i Europa, som påvirker vores energi og vores forbrugerpriser, så er det jo det, der fylder for mig som europæer og dansker”, siger Helle Thorning-Schmidt.
Klimakrisen ER HER
Til spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste politiske kamp anno 2022, er den tidligere statsminister ikke i tvivl om. Det handler om at løse klimakrisen, som “bare bliver værre og værre”. Og vi kan se konsekvenserne tydeligt lige foran os, siger hun.
“Jeg synes, vi har set nogle grelle ting i sommer, som virkelig peger på, at klimakrisen ER HER. Der skal handling til meget, meget hurtigt for at få vendt tingene – hvis vi overhovedet kan det”.
Verden er et bedre sted!
På trods af klimakrisen er Helle Thorning-Schmidt grundlæggende optimistisk.
“Det er vigtigt at sige, at verden jo bliver et bedre sted dag for dag – bortset fra klimakrisen. Altså folk har det jo bedre. Befolkningen i det globale syd (udviklingslande, red.) har det bedre”, siger hun.
Helle Thorning Schmidt var CEO (administrerende direktør) i Save the Children International (Red Barnet) fra 2016 til 2019. Det er bl.a. gennem sin viden og erfaring fra den periode, at hun finder en grundlæggende optimisme, når hun kigger ud i verden.
“Der er lys forude. Hvis vi kigger på de helt store navler, så er der flere børn, som lever uden vold. Der er flere børn, der – altså globalt set – er mere velstående og går i skole. Der er flere piger, der får en uddannelse. Verden er faktisk et bedre sted set fra børn og unges perspektiv”, siger hun og fortsætter:
“Der er stadig nogle ufatteligt store ting, vi skal gøre noget ved, for eksempel børneægteskaber, men grundlæggende går det faktisk frem, og børn har det generelt bedre i dag, end de havde i går og for 10, 20 og 50 år siden”.
Den skæve repræsentation
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt er en leder – en bosslady. Hun er et forbillede for mange – især unge – kvinder. I 1915 fik kvinder stemmeret i Danmark. Men der skulle gå næsten 100 år, før Danmark fik en kvindelig statsminister. Dermed skrev Helle Thorning-Schmidt sig i den grad ind i historiebøgerne og rækken af en masse mandlige statsministre. For listen over statsministre i Danmark gennem tiden tæller foreløbigt kun to kvinder: Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen – begge socialdemokrater.
Mange taler om, at der – desværre – er en skæv repræsentation i dansk politik. Der er for få kvindelige beslutningstagere. Men det er ikke kun ift. kønsfordelingen, at der er en ulige balance. Det gælder også på andre parametre som f.eks. alder, uddannelsesbaggrund og etnicitet. Der mangler både unge, faglærte og folk med minoritetsbaggrund.
JA, jeg vil gerne opfordre unge til at gå ind i politik
Helle Thorning-Schmidt er helt enig i, at den skæve repræsentation er et problem. Men hvad kan vi gøre ved det?
“For det første synes jeg jo, at dét at melde sig ind i DSU og være politisk aktiv – også fra en ung alder – betyder, at man giver sig selv en stemme i forhold til de ting, der sker politisk. Og jeg opfordrer alle… Altså, folk spørger mig tit, om jeg vil opfordre mine børn og andre unge til at gå ind i politik. JA, jeg vil gerne opfordre unge til at gå ind i politik, for det er vigtigt, at unge har en stemme og tør sige noget for at få ting igennem. Det kan man gøre via de politiske ungdomsorganisationer og de politiske partier”.
Det er for “nemt at køre unge over i debatten”, siger hun og uddyber:
“Man kan diskutere unges forhold, uden at de unge rent faktisk bliver involveret i debatten. Det synes jeg, er et kæmpe problem. Og derfor igen: Opfordring til unge om at gå ind i politik – og særligt kvinder selvfølgelig”.
En af udfordringerne er dog – ifølge Helle Thorning-Schmidt – at der ofte opstår en træthed, når snakken falder på ligestilling og skæv repræsentation.
“Der er en tendens til, når man taler om ligestilling eller underrepræsentation af nogle grupper, at man bliver træt af at tale om det. Det gælder både i forhold til ligestilling og racisme, eller hvad det nu måtte være. Vi skal ikke blive trætte af at tale om det. Vi skal blive ved med at have den diskussion for at engagere flere”, siger hun.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Byd nervøsiteten velkommen
I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er der mange unge medlemmer, som på den ene eller anden måde – med forskellige baggrunde og i forskelligt regi – kommer til at stifte bekendtskab med det at lede, tage ansvar, gå forrest og repræsentere andre unge. Det kan f.eks. være som afdelingsformand i DSU, elevrådsformand på sin skole, ungdomsformand for lærlinge/elever i en fagforening eller noget helt andet.
Jeg har også som ung været meget nervøs for at tage ordet
Selvom disse lederroller næppe kan sammenlignes med det at være statsminister i Danmark eller direktør i en global organisation som Save the Children International, er der måske alligevel nogle ligheder og dermed også nogle råd, som er universelle. For det handler vel i sidste ende om lederskab?
“Mit bedste råd er faktisk at turde. Der er mange mennesker, særligt piger, som lige skal over en nervøsitet med at tage ordet og ville bestemme lidt. Mit bedste råd er måske at sige velkommen til den nervøsitet, der kan være for at træde ind på de poster. Som regel er man lige så god som dem, der sidder rundt omkring, og jo mere ansvar man får, des bedre bliver man også”, siger Helle Thorning-Schmidt og fortæller om sin egen nervøsitet som ung:
“Jeg har også som ung været meget nervøs for at tage ordet og holde en tale eller gøre et eller andet. Men jeg har altid haft lyst til at være med til at forandre, og jeg synes, det er vigtigt at huske på, at ens stemme er lige så god som alle andre – og at man har ret til at være her med sin stemme og sine holdninger”.
DSU’ernes opbakning har sat sig fast
Som formand for Socialdemokratiet og statsminister i en socialdemokratisk ledet regering er man udmærket klar over, hvad og hvem DSU er. Efter et kampvalg i 2005 blev Helle Thorning-Schmidt valgt som partiformand, og ved folketingsvalget i 2011 blev hun Danmarks første kvindelige statsminister.
Efter folketingsvalget i 2015, hvor Socialdemokratiet gik frem, men den røde blok samlet set mistede sit flertal, gik Helle Thorning-Schmidt ikke bare af som statsminister. På valgaftenen meddelte hun også sin afsked som formand for Socialdemokratiet efter ti år på posten (2005-2015).
Gennem de ti år er det naturligvis også blevet til mange – rigtig mange – oplevelser med DSU. Helle Thorning-Schmidt har da også svært ved at vælge, hvad der er dét bedste minde.
“Arhmen, jeg har så mange fantastiske minder med DSU. Det er helt sådan præsent i mit hoved med alle de fede ting, jeg har lavet sammen med DSU gennem årene. Men noget af det, som jeg virkelig husker tilbage på med varme, var 1. maj (i 2013, red.), hvor det var helt hysterisk. Folk kastede med ting, og det var virkelig sindssygt. Men hele vejen gennem København og op gennem Jylland, der stod DSU’erne der. I stod helt forrest, og I stod med jeres skilte, og det var bare sådan en varm følelse at komme igennem. I kan se, jeg får næsten tårer i øjnene ved at tænke på det. Det var sådan en varm følelse at være i. DSU’erne gad ikke, at andre skulle have lov at bestemme, at der skulle være sådan en negativ stemning. De havde bare sat sig for, at nu skal vi give den opbakning, vi nu en gang kan”, forklarer hun.
Folk kastede med ting, og det var virkelig sindssygt
Det er tydeligt at mærke på Helle Thorning-Schmidt, at opbakningen fra DSU’erne er et minde, der virkelig har sat sig fast på nethinden.
“Det, som DSU’erne måske ikke tænker på, er, at når man står på sådan en scene i Fælledparken, eller hvor man nu står, så kan man faktisk godt mærke og se DSU’erne foran sig. De begivenheder, hvor jeg virkelig har følt, at DSU’erne nærmest har slået fysisk ring om mig, det har været noget af det mest, altså… Det går lige i hjertet, når jeg tænker på det stadig”, fortæller en bevæget Helle Thorning-Schmidt.
Hun husker dog i lige så høj grad tilbage på de mange gange, hvor det langtfra har været lige så dramatisk som “pibekoncerterne” i forbindelse med hendes 1. maj-tale på arbejdernes internationale kampdag i 2013.
“Man kommer ud til en dansk provinsby, og DSU’erne står der og er bare i forreste række med deres gode humør og fis og ballade, hvor der bare er gang i den med sang og musik. Det er bare sjovt at være en del af og føle, at man er en del af det. Nu har jeg jo ikke selv været DSU’er og har altid kæmpet lidt for min accept i DSU på den baggrund. Men jeg føler egentlig, at det lykkedes til fulde, og jeg har haft så mange fede oplevelser med DSU, det er helt vildt”.
Unge skal udfordre det bestående
Du er en stor inspiration for mange unge – både DSU’ere og unge i almindelighed. Hvis du skal give et budskab til vores generation og læserne af magasinet, hvad skulle det så være?
“For det første: Bland jer og vær med i den politiske debat. I skal turde at gå ind på den politiske scene. Jeg elsker hver gang, jeg ser en DSU’er blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. Jeg synes, det er så fantastisk, når unge blander sig og siger “vi har en stemme her”. I har lov til at have en stemme i debatten – så bland jer”, siger Helle Thorning-Schmidt.
Jeg bryder mig ikke om yderfløjene, for der tager man ikke hensyn til de store balancer i samfundet
Unge må ikke acceptere, “at alting skal være, som det var engang”, siger hun.
“I har en mulighed for at forandre verden og stille spørgsmål ved, hvordan tingene var engang. Vi skal ikke altid gå ind på de præmisser, som er der lige her og nu, men forsøge at ændre dem. Og det siger jeg med mit hjerte og mine fødder dybt forankret i den socialdemokratiske bevægelse, hvor vi altid skal forsøge at finde balancer. Altså jeg bryder mig ikke om yderfløjene, for der tager man ikke hensyn til de store balancer i samfundet”.
Selvom Helle Thorning-Schmidt mener, at netop evnen til at finde de rigtige balancer, er styrken ved den socialdemokratiske bevægelse, så erkender hun også, at den balancerede tilgang er en udfordring, fordi nemme svar og hurtige løsninger kan have en stærkere appel til unge.
“Jeg synes, det er så sejt, at når man melder sig ind i DSU, så siger man faktisk ja til de store balancer. Og jeg ved godt, at man skal sidde rundtomkring og forsvare sig over for de mest venstreorienterede om, hvorfor man har valgt at melde sig ind i en organisation og et parti, som – dybest set – er systembevarende. Men det er også derfor, det er vigtigt, at der kommer unge progressive ind i den her bevægelse, som har lyst til også at finde balancerne og være bredt appellerende. Det skal I blive ved med at turde, men vær også med til at udfordre det bestående”.
Forsideinterview i DSU’s ungdomsmagasin, nr. 3 – årg. 101, oktober 2022