Artikel af Frederik Vad Nielsen
Den grønne omstilling har leveret et stort bidrag til Danmarks udvikling – ikke mindst når det kommer til skabelsen af nye og moderne arbejdspladser. Men hvordan startede eventyret egentlig?
”Her lugter ikke af fisk – her lugter af penge”. Ordene kender man fra Esbjerg Havn, og de slår fast med syvtommersøm, at fisk i nettet er lig med arbejde og penge i kassen. Sådan forholder det sig også med Danmarks grønne omstilling. Vi har siden 1970’erne haft en ambition om at lade den grønne omstilling blive en bærende del af vores samfundsudvikling, og dermed være med til at skabe rammerne for den måde vi indretter os på i Danmark. Man kan ikke påstå andet end at det er lykkedes.
Vi har siden 2005 været det land der forholdsmæssigt har eksporteret mest energiteknologi, med en eksport på over 70 milliarder kroner. Det har skabt 60.000 arbejdspladser, og dermed er Danmark det land i Europa der har skabt størst værdi på baggrund af den grønne omstilling.
OLIEKRISERNE KICKSTARTEDE OMSTILLINGEN
I 1973 så det internationale samfund til mens Oktoberkrigen hærgede mellem Israel, Syrien og Egypten. På baggrund af den valgte de olieproducerende lande i Mellemøsten at hæve prisen betragteligt på olie, for bl.a. at lægge pres på Israels allierede i den vestlige verden. Det betød helt konkret en tredobling af olieprisen! For et energiimporterende land som Danmark, hvor cirka 90 procent af samfundets energiforbrug blev dækket af importeret olie, var det intet mindre end en katastrofe, der sendte landet ud i en økonomisk deroute. Senere i 1979 ramte endnu en oliekrise landet, som følge af den iranske revolution. Også den fik store omkostninger.
Den alvorlige situation tvang danskerne ud i en omstillingsproces. Det blev pludselig populært at spare på energiforbruget. På bare fire år lykkedes det faktisk at skære i energiforbruget i danske boliger med over 25 procent – og faldet fortsatte i årene efter. Samtidig begyndte staten at se sig om efter alternative energikilder, og kickstartede omstillingen af det danske energiforbrug. Argumenterne var klare: Danmark kunne ikke længere være afhængige af de ustabile lande der sad på verdens energiressourcer.
OMSTILLINGEN TAGER FORM
I kølvandet på oliekriserne valgte regeringerne i Danmark at omlægge landets energiforbrug fra olie til kul. Det var de olieproducerende lande der havde lukket for hanen – altså, var det dem man burde gøre sig uafhængige af. Den beslutning har reelt betydet at oliens andel af vores energiforsyning af gået fra 92 procent i 1972 til 37 procent i 2012. Et markant fald. Ambitionerne bevægede sig dog hurtigt væk fra kul som energiressource, da det faktisk er mere forurenende end olie.
Samtidig blev de store elværker gradvist ombygget til kraft-varme-værker, som både producerer elektricitet og varme. Denne dobbeltproduktion betyder at spildvarmen fra elproduktionen kan udnyttes til at skabe varme. Uagtet den øvrige omstilling til vedvarende energi, er der ingen tvivl om, at skabelsen af kraft-varme-værkerne er det væsentligste bidrag til den grønne omstilling i Danmark.
1990’ERNE: DET GYLDNE ÅRTI
I kølvandet på oliekriserne begyndte interessen for vedvarende energi også at vokse. Først startede det med at små smedemestre og håndværkere eksperimenterede med vindmøller og solvarmeanlæg, som følge af de nye behov for store energibesparelser og energieffektiviseringer. Senere blev det fulgt op af politiske initiativer op gennem 1980’erne, som understøttede vindanlæg og tvang elselskaberne til at bygge 100 MW vindmøller inden 1990.
Den største og vigtigste epoke i den grønne omstillings historie var dog 1990’erne, med en socialdemokratisk ledet regering i spidsen for Danmarks energiomlægning. Der blev indført de mest ambitiøse støtteordninger for vedvarende energi og energibesparelser, og lagt afgifter på fossile brændsler. Man sørgede for at lave en klar rammelovgivning for omlægningen af Danmarks energiforbrug til vedvarende energi, der gav erhvervslivet klare incitamenter til at omstille sig. Udbygning med vedvarende energi voksede, og det lykkedes at skabe vækst og arbejdspladser i 1990’erne, samtidig med at CO2-udledningerne ikke steg. En vild bedrift.
Danmarks imponerende resultater på området betød også at vi fik muligheden for at tage internationalt lederskab i kampen for grøn omstilling. Mange lande kiggede mod Danmark, og vi var med til at sætte helt nødvendige diskussioner om energieffektivisering, vedvarende energi og de rige landes ansvar på verdens dagsorden.
TILBAGESLAG STOPPER OS IKKE!
I 2001 kom Fogh-regeringen til magten, som brugte de første år af regeringsperioden på at sætte hele udviklingen i stå. Der blev skåret massivt i energiforskningen og udbygningen med vedvarende energi. Mange af de projekter der kunne aflyses blev sløjfet. Og Danmarks CO2-udledning begyndte at stige igen.
Senere indrømmede højrefløjen at den havde taget fejl, og begyndte at rette op på noget af den forfejlede og ødelæggende politisk den havde ført. Alligevel er det dog helt tydeligt, at den nuværende Løkke-regerings politiske linje ikke har til hensigt at sørge for, at Danmark fortsat kan ligge helt i front på den grønne omstilling. Tværtimod.
Derfor er det bydende nødvendigt at vi får en ny regering efter næste valg. En regering der igen vil investere massivt i energiforskning. En regering der vil sætte højere mål for udbygning med vedvarende energi og energieffektivisering. En regering der tør gå forrest internationalt og stille krav til de store energipolitiske aktører i verden. Og ikke mindst en regering som forstår, at grøn omstilling er lig med penge og arbejdspladser – ikke mindst til de dele af landet, hvor der er allermest brug for dem!