Af Carl Emil Lind og Laura Rosenvinge

 

I dag tager alt for få en erhvervsuddannelse. Faktisk så mange for få at Danmark i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte. Til gengæld kommer vi til at have et stort overskud af unge, der kun har 9. klasse eller en gymnasial uddannelse.

Derfor måtte vi også ryste på hovedet, da vi den 17. marts kunne læse på Altinget.dk, at Venstre og Enhedslisten i København vil sænke ambitionerne for, hvor mange unge københavnere der skal tage en erhvervsuddannelse.

Fuldstændig politisk tonedøvt forslag

AE-rådet offentliggjorde i forrige uge en analyse, der viser, at vi i Danmark uddanner fuldstændig skævt i forhold til, hvad der er brug for i fremtiden. 99.000 faglærte kommer vi til at mangle i 2030, og til gengæld forudser man et overskud på over 100.000 unge, der ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Derfor mener vi, at Venstre og Enhedslistens forslag om at sænke ambitionsniveauet på dette felt er fuldstændig politisk tonedøvt.

I Københavns Kommune er vi stadig ikke gode nok til at sikre, at en større andel af kommunens unge får en ungdomsuddannelse, de kan bruge efterfølgende.

Venstre og Enhedslistens forslag om at sænke ambitionsniveauet på dette felt er fuldstændig politisk tonedøvt

Vi ser et stort efterslæb, og Venstres og Enhedslistens forslag om at flere bare kan tage en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse, kan måske virke sympatisk i udgangspunktet. Men hvad er det egentlig alle de unge, der ikke kommer videre efter 9. klasse eller gymnasiet, skal leve af i fremtiden?

Der er trods alt en begrænsning på, hvor mange ufaglærte jobs der findes her i byen, og en gymnasieuddannelse i sig selv giver ikke kompetencer til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Med et svendebrev i hånden vil de unge københavnere have et langt bedre job med gode løn- og arbejdsvilkår i eksempelvis håndværksbranchen eller industrien. I Danmark har vi solide erhvervsuddannelser, der i de flestes tilfælde ville kunne holde den enkelte beskæftiget på livstid.

Ingen vil tvinge elever på erhvervsuddannelser

Det er en hån mod de københavnske unge og deres forældre, der i de næste måneder skal foretage et vigtigt uddannelsesvalg, at to toneafgivende partier på rådhuset vil slække på ambitionerne i den københavnske uddannelsespolitik.

Mængden af ufaglærte jobs hertillands vil højst sandsynligt ikke stige i nærmere fremtid, og det skal vores ambitioner for unges uddannelse også afspejle. Særligt når København er den kommune i landet med det største udbud af forskellige erhvervsuddannelser.

Det er en hån mod de københavnske unge og deres forældre, der i de næste måneder skal foretage et vigtigt uddannelsesvalg, at to toneafgivende partier på rådhuset vil slække på ambitionerne i den københavnske uddannelsespolitik.

De skriver, at “Med andre ord er der god grund til at forholde sig til, hvad de unge rent faktisk gerne vil og følge deres frie valg fremfor krampagtig at holde fast i strategier, som kun er realistiske i Finansministeriets store regneark for øgning af arbejdsudbuddet”.

Det er ekstremt usagligt at påstå, at nogen vil tvinge elever ind på erhvervsuddannelser. Det er der jo ingen, der mener. Man kunne godt efterlyse lidt mere seriøsitet fra Gorm Anker Gunnarsen (EL) og Jens-Kristian Lütken (V) her.

Det er ikke naivt at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse

Vi tør godt sige det, som det er: Alt for mange unge får i dag en gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved nok om erhvervsuddannelserne. Andre uddannelser er i dag ikke ligestillet med stx. Det er vi nødt til at lave om på.

Venstre og Enhedslisten mener, det er naivt at tro, at vi får flere faglærte i København efter skolen. Det er jo åbenlyst for lidt, at 11 procent vælger erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.

Vi tør godt sige det, som det er: Alt for mange unge får i dag en gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved nok om erhvervsuddannelserne

Det mener vi overhovedet ikke er naivt, at vi vil have det tal op. At bruge kræfter og ressourcer på at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne er ikke engang overambitiøst – det er nødvendigt. Mange andre kommuner kan, så hvorfor skulle landets hovedstad ikke kunne få flere ind på erhvervsuddannelserne?

At bruge et argument om, at det er for at hjælpe de unge med deres frie valg, er i vores øjne hånligt mod ungdommen. For nogen kan det være rigtigt at tage gymnasiet før en erhvervsuddannelse, da nogle erhvervsuddannelser også er mere bogligt krævende end andre.

Men for en meget stor del af de unge er det at kæmpe sig igennem gymnasiet for så at finde ud af, at man faktisk har valgt forkert, et nederlag.

Obligatorisk erhvervspraktik og grundig vejledning

Vi kender begge mange, hvor det handler om, at man faktisk har været det forkert sted fra starten, men aldrig fik tid og vejledning til andre ungdomsuddannelser end stx.

Der er ikke tale om et “frit valg”, når så få unge kender til de klokkeklare fordele, et svendebrev kan give unge mennesker, og ikke i folkeskolen har prøvet kræfter med håndværk. Det skal i orden, før vi kan tale om et frit valg.

Vi skal ikke acceptere, at kun 11 procent vælger erhvervsuddannelserne. Det er pinligt lavt, og det kan Enhedslisten og Venstre da ikke acceptere.

Der er ikke tale om et “frit valg”, når så få unge kender til de klokkeklare fordele, et svendebrev kan give unge mennesker

Tiden er ikke inde til lave ambitioner. Vejen til flere faglærte er brolagt med obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, hvor de unge kan prøve kræfter med håndværk og arbejde og så grundig vejledning, der oplyser mere om erhvervsuddannelser, end tilfældet er i dag.

Alt andet ville være et svigt overfor samfundet og den enkelte unge.

 

Debatindlæg i Altinget 25. marts 2021


 

Carl Emil Lind er faglig sekretær i DSU og formand i Metal Ungdom.

Laura Rosenvinge er DSU’er og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.