- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DSU’s 100-års jubilæumsfest
8. februar 2020 kl. 17:00 - 9. februar 2020 kl. 1:00
class="post-1355 tribe_events type-tribe_events status-publish has-post-thumbnail hentry tribe-events--is-past-event">
Invitation til stor 100 års jubilæumsfest for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Kære ven af DSU
I 2020 er det 100 år siden, at arbejderbevægelsens unge valgte demokrati og reformer over paroler og revolutioner og stiftede Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. I 100 år har unge fra land og by og på tværs af samfundslag engageret sig i kampen for at sikre ungdommens tilslutning til et social retfærdigt og demokratisk samfund. Det er værd at fejre!
Den 8. februar 2020 kl. 17.00 på Docken i Københavns Nordhavn inviteres nuværende og tidligere medlemmer samt gode venner af foreningen til stor jubilæumsfest. Aftenen vil være en hyldest til DSU – til den forskel, foreningen har gjort i Danmark, i verden og hos de enkelte medlemmer, der har brugt ungdomsårene på det socialdemokratiske ungdomsarbejde. Det bliver en aften med taler af danske og udenlandske gæster fra både parti og fagbevægelse, herunder både partiformand Mette Frederiksen og FH-formand Lizette Risgaard. Udover taler og indslag er aftenen ikke mindst en anledning til at møde gamle kammerater og mindes DSU-tiden.
Foreløbigt program:
17.00 Ankomst og velkomstdrink
18.00 Festmiddag og taler
22.00 Fest og dans
01.00 Aftenen rundes af
Ved tilmelding inden 1. september 2019 gælder følgende priser:
Nuværende medlemmer under 30 år: 450 kroner
Tidligere medlemmer og venner af foreningen: 650 kroner
Ved tilmelding efter 1. september 2019:
Nuværende medlemmer under 30 år og pensionister: 500 kroner
Tidligere medlemmer og venner af foreningen: 750 kroner
Prisen dækker velkomstdrink, festmiddag samt underholdning. Eventuelt overskud går til foreningens virke.
Hjælp os med at få alle med
Der er tusindvis af unge på tværs af generationer, som har været en del af DSU’s arbejde. Hjælp derfor meget gerne med at dele invitationen med venner og bekendte, som bør kende til arrangementet.
Tilmeld dig via dette link: https://dsu.nemtilmeld.dk/208/
Find Facebookbegivenheden for festen her: https://www.facebook.com/events/258219061782850/
Det er ikke muligt at få pengene tilbage for sin tilmelding.
Spørgsmål kan rettes til DSU’s Landsforbund: dsu@dsu.net
Vi håber at se dig til en festlig og mindeværdig aften!
Venlig hilsen
Jubilæumsfestudvalget