Af Andreas Petersson
Det vakte opsigt, da statsminister Mette Frederiksen (S) valgte at dedikere størstedelen af sin nytårstale sidste år til at tale om udsatte børn og unge.
Socialdemokratiet fulgte op med kampagnen “Vi er på børnenes hold” og annoncerede, at regeringen ville fremlægge et samlet udspil – som bl.a. ville indeholde en “Barnets Lov” – senere på året. Kort efter gjorde COVID-19 sit indtog i Danmark, og flere af regeringens signaturprojekter måtte udskydes pga. håndteringen af coronakrisen.
Det her er hjerteblod for DSU
Men nu har den socialdemokratiske regering endelig præsenteret det længe ventede udspil med titlen “Børnene Først“. Målet er klart: En tidligere indsats over før børn, der udsættes for omsorgssvigt. Færre børn skal vokse op med misbrug, vold og overgreb. Barnets tarv skal altid stå forrest. Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.
Udspillet indeholder 43 initiativer, der skal sørge for, at samfundet griber tidligere ind. Det skal sikre udsatte børn en tryggere opvækst og tilsammen styrke socialpolitikken på børneområdet.
Markante DSU-aftryk i regeringsudspil
På et hovedbestyrelsesmøde i september 2020 vedtog DSU’s hovedbestyrelse oplægget “En tryg start på livet for alle børn”. Senere samme måned var forslagsstillerne bag den politiske udtalelse til møde med bl.a. socialminister Astrid Krag (S) for at diskutere udsatte børn og unge, ny anbringelsespolitik og Barnets Lov. Ved den lejlighed fik ministeren også overrakt udspillet, og DSU-delegationen fik lov til at præsentere og uddybe de konkrete forslag.
“Jeg er utroligt imponeret over at se så mange konkrete forslag fra DSU på et område, der er komplekst og svært, så snart man bevæger sig væk fra de overordnede overskrifter om at passe bedre på de udsatte børn. Fokus på at sikre de her børn et varigt og trygt hjem, som flere af DSU’s forslag handler om, er det helt rigtige”, lød det dengang fra daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag, som for nylig har fået titel af social- og ældreminister.
At være forælder er ikke en ret – det er et privilegium
Der er da også nogle ret markante DSU-aftryk i det “Børnene Først”-udspil, som onsdag blev præsenteret af tre af regeringens ministre. DSU har set frem til præsentationen af det endelige udspil og sender i den forbindelse ros i regeringens retning:
“Det her er hjerteblod for DSU. Nu cementerer vi for alvor, at det først og fremmest er barnet, der har ret til et godt liv. At være forælder er ikke en ret – det er et privilegium. Det skal slås fast med syvtommersøm”, siger Katrine Evelyn, der er næstformand i DSU.
Hun fremhæver nogle af de initiativer, hvor DSU har sat sit aftryk:
“Tidlig forebyggelse er nøglen. DSU mener, det skal være udgangspunktet, at søskende til anbragte børn også skal anbringes. Derfor er det glædeligt, at regeringen foreslår, at kommunerne nu skal forklare, hvis de ikke også anbringer søskende”.
Det skal være udgangspunktet, at søskende til anbragte børn også skal anbringes
“I DSU’s udspil foreslår vi også, at flere børn skal bo permanet hos deres plejefamilie eller adopteres. Det skal sikre ro for både barnet og plejeforældrene, så barnet får et trygt liv uden skift eller frygt for at skulle hjem til sine biologiske forældre. Det skal simpelthen være slut med at være kastebold i systemet mellem kommune, biologiske forældre og plejefamilie. I regeringens udspil lægges der op til, at børn skal have ret til at blive anbragt permanent hos deres plejefamilie, hvis de ønsker det, efter der er gået tre år. Det er et afgørende værktøj, hvis vi virkelig skal sætte børnene først”, siger hun og tilføjer:
“Samtidig skal barnet til enhver tid kunne nægte samvær med sine biologiske forældre”.
DSU-borgmesterkandidat: Vi tøver og griber ikke ind i tide
En af de DSU’ere, der med særlig interesse fulgte gårsdagens pressemøde, hedder Laura Rosenvinge. Hun er medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og er socialordfører for Socialdemokratiet i København (SIK). Og så er hun DSU Københavns fagborgmester-kandidat ved det kommende kommunalvalg.
Men Rosenvinge er ikke kun socialordfører for SIK. Hun er også formand for Socialudvalget, der tvangsfjerner børn og unge.
“Jeg så pressemødet, og det var også med en tåre i øjenkrogen, at jeg læste udspillet. Jeg har kæmpet for de her ændringer i årevis. Først i DSU og sidenhen som kommunalpolitiker på Københavns Rådhus”, siger Laura Rosenvinge.
Jeg sidder med sager, hvor børn frygter at blive fjernet fra deres plejefamilier
“Som socialordfører har jeg set alt for mange børn blive svigtet. Fordi vi tøver og ikke griber ind i tide – og fordi vi, når vi anbringer, gør det på forældrenes præmisser i stedet for at sætte børnene først. Jeg sidder med sager, hvor børn frygter at blive fjernet fra deres plejefamilier, fordi den nuværende lovgivning siger, at vi skal revurdere sagen. Men det skal være slut nu. Vi skal sætte tidligere ind, og vi skal stå på børnenes side”, fortsætter hun.
Efterlyser ligestilling mellem plejefamilier
Et af initiativerne i regeringens udspil er, at flere børn og unge skal anbringes hos voksne, de i forvejen kender og stoler på. Regeringen foreslår derfor at udvide mulighederne for at blive netværksplejefamilie, så barnet eller den unge kan blive anbragt hos f.eks. en venskabsfamilie eller andre voksne, som vedkommende har en tæt personlig kontakt eller familiemæssig tilknytning til.
På det punkt er DSU dog ikke helt tilfredse. DSU mener, at netværksplejefamilier skal ligestilles med almindelige plejefamilier. De skal have “samme løn- og arbejdsvilkår, og alle andre uligheder mellem de to familiepleje-anbringelsesformer skal ophøre”, står der i DSU’s eget udspil.
Det bør være en del af den endelige aftale
Den holdning er BR-medlem og socialudvalgsformand Laura Rosenvinge helt enig i:
“Vi anbringer mange børn i netværksfamilier i dag, for eksempel hos en moster eller en nær ven. Det sikrer kontinuitet og tryghed i hverdagen for det anbragte barn. Men netværksfamilier er ikke ligestillede med plejefamilier. Det betyder, at de ikke får samme støtte fra kommunen, og tilsynet er heller ikke det samme. Det skal der rettes op på, og det bør være en del af den endelige aftale, der skal sikre, at alle børn har ret til en tryg barndom”, siger hun.
Du kan læse udspillet “En tryg start på livet for alle børn” her.
