Den grønne omstilling i landbruget går for langsomt. Derfor fremlægger DSU en række initiativer, der skal fremtidssikre vores landbrug samtidig med, at de bidrager til at gøre vores samfund grønnere.
Vi skal helt generelt gentænke hele vores landbrug og den måde, vi producerer på
“Regeringen handler for langsomt i forhold til dansk landbrug og deres CO2-udledninger. Det var derfor, at DSU til Socialdemokratiets årsmøde krævede en CO2-afgift på landbruget. Men afgifter løser ikke det hele. Vi skal helt generelt gentænke hele vores landbrug og den måde, vi producerer på. Kun på den måde kan vi få et landbrug, der ikke ødelægger naturen, men derimod bygger den op”, udtaler DSU’s forbundsformand, Katrine Evelyn Jensen.
Lige nu bruges 62 % af Danmarks areal til at producere fødevarer, mens naturen kun har plads på 25 %. Vi er nødt til at give mere plads til naturen, end vi gør nu.
DSU’s landbrugsudspil peger blandt andet på, at vi skal have en ny arealanvendelse i Danmark samt et uddannelsessystem, der skaber fremtidens bæredygtige fødevareproduktion:
Vi har brug for nye visioner for vores landbrug, hvor naturen får mere plads, så vi kan opretholde vores miljø og biodiversitet til de næste generationer
“Lige nu bruges 62 % af Danmarks areal til at producere fødevarer, mens naturen kun har plads på 25 %. Vi er nødt til at give mere plads til naturen, end vi gør nu. Derfor skal landbruget i højere grad producere mere føde til mennesker end til dyr. Samtidig skal vi sikre, at vores uddannelsessystem følger med tiden, så fremtidens landmænd også bliver undervist i mere bæredygtige dyrkningsmetoder til gavn for klimaet og miljøet”, siger Katrine Evelyn Jensen og fortsætter:
“Vores udspil er med til at udvikle dansk landbrug til fremtiden. Vi har brug for nye visioner for vores landbrug, hvor naturen får mere plads, så vi kan opretholde vores miljø og biodiversitet til de næste generationer, men også så dansk landbrug kan fortsætte med at være en del af dansk kulturarv i fremtiden.”
For yderligere information kontakt DSU’s forbundsformand, Katrine Evelyn Jensen, på tlf.: 26 12 58 58 eller på mailadressen kej@dsu.net.
Læs resten af DSU’s landbrugsudspil her.