Af Andreas Petersson

 

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har igennem længere tid presset på for, at en ny voldtægtslov skal være baseret på samtykke – ikke frivillighed.

I sidste måned udsendte DSU en pressemeddelelse med et opråb til regeringen, og DSU’s næstformand, Katrine Evelyn, gav interview til Netavisen Pio.

På de sociale medier gjorde DSU opmærksom på – og mindede den socialdemokratiske regering om – hvad statsminister Mette Frederiksen (S) havde lovet fra Folketingets talerstol tidligere på året.

Under overskriften “#SamtykkelovNu” deltog DSU – sammen med en række andre organisationer – i en demonstration den 14. august, og få dage senere havde næstformand Katrine Evelyn et debatindlæg i Politiken.

Det vækker derfor glæde i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, at et politisk flertal – bestående af regeringen og de tre støttepartier SF, Radikale Venstre og Enhedslisten – nu er nået til enighed om en aftale om indførelse af en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Det her er retspolitisk historie

“Sommetider nytter politik bare noget. I dag er en af de dage. Vi får en voldtægtsbestemmelse, der baserer sig på samtykke – uden undtagelser. Det her er et stort skridt i retning af retfærdighed for flere voldtægtsofre. Mellem 6.000 og 27.000 kvinder bliver hvert eneste år udsat for en voldtægt, og forsvindende få af dem får retfærdighed i vores retssystem. Det skal laves om – og det sker nu! I dag er første skridt på vejen mod en ny kultur, hvor det er det aktive ja, der tæller, og ikke “går den, så går den”. Det er så vigtigt”, siger Katrine Evelyn.

“Det her er retspolitisk historie. Vi glæder os til at se det endelig lovforslag”, tilføjer hun.


 

Vi husker, hvad du sagde fra Folketingets talerstol i februar, Mette.I DSU er vi heller ikke i tvivl, og opfordringen…

Slået op af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)Fredag den 14. august 2020

KUN JA BETYDER JADSU har i langt tid presset på for, at en ny voldtægtslov skal være baseret på samtykke – ikke…

Slået op af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)Tirsdag den 1. september 2020