Af Julie Holt og Pelle Reynberg
Det er en kold dag i slutningen af januar. DSU’eren er taget til Sjællands Universitetshospital i Roskilde for at tale med Camilla Schmidt Paulsen, der arbejder som ufaglært serviceassistent, og Bitten Berg-Munch, der er serviceassistent og arbejdsmiljørepræsentant på hospitalet.
Camilla Schmidt Paulsen har siden januar været på hospitalets coronaafsnit, hvor de allersygeste med COVID-19 er indlagt. Derfor er alle stuerne på det afsnit isolationsstuer.
På coronaafsnittet er hygiejne førsteprioritet. Grundet de mange isolationsstuer bliver en stor del af tiden brugt på at spritte af og følge den samme procedure. Derfor ved alle præcis, hvordan de skal tage deres isolationsdragt på og af korrekt.
“Når vi skal ind på en stue, så er det på med dragt og briller og mundbind og handsker, og hvad man ellers skal have på. Det tager fem minutter at komme ud af en stue, fordi man skal spritte hænder så mange gange. Og man skal gøre det samme om fem minutter, fordi man skal ind på den næste stue”, fortæller Camilla Schmidt Paulsen.
Jeg tror, at mange ikke ved, hvor omfattende vores arbejde egentlig er
Bitten Berg-Munch pointerer blandt andet, at “man skal tage det af korrekt, så man ikke rammer huden”, og fortæller, at “det er en stor, stor procedure hver gang”.
“Selvfølgelig har vi normalt også isolationsstuer, men ikke så mange på én gang”, siger hun.
“Vi ser folk, der er dødssyge og dør”
Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch er begge i gang med at blive vaccineret. Faktisk vil de ved udgivelsen af denne artikel være helt færdigvaccinerede.
“Jeg frygtede lidt i starten, at vi ikke ville få den, fordi vi ikke er i decideret nærkontakt med patienterne. Men jeg er jo stadig tæt på dem, der hoster, og jeg rører ved ting, som de har rørt ved, så jeg er virkelig glad for, at vi også har mulighed for at få den”, siger Camilla Schmidt Paulsen og fortsætter:
“Jeg tror også, at vi er tættere på patienterne, end folk tror. Jeg tror, at mange ikke ved, hvor omfattende vores arbejde egentlig er”.
Noget, der især frustrerer Bitten Berg-Munch og Camilla Schmidt Paulsen, er alle dem, der ikke mener, at coronavirussen er særligt alvorlig.
“Vi ser bagsiden af det her hver eneste dag. Vi ser folk, der er dødssyge og dør. Nogle gange kommer vi jo ind på en stue og tænker, at vedkommende, der ligger her, ikke overlever”, siger Bitten Berg-Munch og understreger, hvordan hun både på egen krop kan mærke og blandt kolleger oplever efterdønningerne af at have været smittet med coronavirus i form af manglende smags- og lugtesans, jævnlige hovedpiner og faktisk også problemer med vejrtrækningen engang imellem.
Det er også med at holde tungen lige i munden for at overholde de rigtige procedurer og undgå smitte. Der kommer meget ofte nye eller udvidede retningslinjer fra myndighederne, der skal implementeres på hospitalerne. Desværre oplever Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch, at de er de sidste i rækken, der får informationer om, at procedurer på hospitalet er blevet ændret. Selvom serviceassistenterne er en meget vigtig brik på hospitalet, føler de sig desværre ikke altid sådan.
“Jeg føler, at vi er det sidste led. I sådan en krisetid som denne her skal samarbejdet jo fungere. Der synes jeg godt, at vi kan mangle at få informationer i bedre tid”, siger Bitten Berg-Munch.
Vi ser bagsiden af det her hver eneste dag
Camilla Schmidt Paulsen føler sig generelt tryg i sit arbejde. Da hun startede som serviceassistent tilbage i november, var hun mere utryg, fordi det var så nyt, og arbejdet var så omfattende for hende. Frygten for at tage smitte med ud fra hospitalet, sidder grundlæggende stadig i hende, men hun fortæller også, at arbejdet efterhånden er rutine for hende, og hun ved, hvad hun skal gøre for at passe på sig selv.
“Nu bliver vi så testet hver onsdag, hvilket også skaber en tryghed”, fortæller hun og understreger, at hun helt bestemt synes, at der bliver taget hånd om dem på hospitalet.
“Vi har blandt kollegerne faktisk talt om, at vi nærmest er mere bekymrede over at gå i Netto og blive smittet, fordi der ikke nødvendigvis bliver holdt afstand, og vi ikke kan være sikre på, at folk har vasket hænder. Her på hospitalet ved vi, at folk er syge, så derfor tager vi ekstra forholdsregler”, supplerer Bitten Berg-Munch.
Gør en forskel for patienterne
Selvom det er en travl hverdag på hospitalet, og der går meget tid med at iklæde sig beskyttelsesudstyr og tage det af igen, føler Camilla Schmidt Paulsen sig ikke begrænset i sit arbejde.
“Føler du, at du gør en forskel?”, spørger Bitten Berg-Munch hende.
“Ja, kæmpe forskel”, griner Camilla Schmidt Paulsen, men bliver så seriøs:
“Det ved jeg ikke, om jeg gør. Jeg prøver bare at være glad og sprede godt humør”.
Når folk er isolerede, så ligger de der og har ikke nogen at snakke med. Så det at give sig tid til at tale med folk kan gøre virkelig meget
Bitten Berg-Munch fortæller, at patienter oplever det som guld værd, hvis især serviceassistenterne tager sig tid til at tale med dem, når de er inde på stuerne. Og det gælder især patienterne på isolationsstuerne.
“Når folk er isolerede, så ligger de der og har ikke nogen at snakke med. Så det at give sig tid til at tale med folk kan gøre virkelig meget. Det kræver bare lige at bruge to minutter mere”, siger hun.
Ofte er det alt andet end sygdom, der bliver talt om, tilføjer hun.
Så på den måde kan det lindre lidt, når folk taler om noget andet, selvom de er alvorligt syge?
“Ja, og at de får lov at tale om sig selv og deres hverdag. Nogle kan nærmest lyse helt op og glæde sig til, at jeg kommer tilbage næste dag. Det bliver jeg glad af, og så tænker jeg, at vi har fået en lidt bedre dag”, siger Camilla Schmidt Paulsen.
Trods travlhed og pres er der et godt arbejdsmiljø
På Sjællands Universitetshospital i Roskilde er der i alt fire arbejdsmiljørepræsentanter for serviceassistenterne. To af dem repræsenterer serviceassistenter og portører i Servicevagten, mens de to resterende – heraf Bitten Berg-Munch – repræsenterer Camilla Schmidt Paulsen og de andre, der gør rent og udfører serviceopgaver som at sørge for udstyr til sygeplejerskerne og hente mad til patienterne.
Bitten Berg-Munch mener, at arbejdsmiljøet på hospitalet er godt. Sammen med de andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter gør hun meget for at skabe et rum, hvor der er plads til at tale om tingene.
Er dem, du repræsenterer, klar over deres rettigheder i forhold til sikkerhed og de muligheder, de har?
“Vores tillidsrepræsentant, jeg og de andre repræsentanter kæmper for, at det skal være rigtigt. Og der er ikke noget, der er forkert. Så hvis Camilla en dag kommer og siger, at hun har glemt, hvordan man tager sin dragt rigtigt af, så er det okay at spørge”, siger Bitten Berg-Munch.
Nogle gange kommer vi jo ind på en stue og tænker, at vedkommende, der ligger her, ikke overlever
Camilla Schmidt Paulsen har det også godt på hospitalet. Hun går sammen med en kollega på coronaafsnittet, selvom det ikke er kutyme, at der er mere end én serviceassistent ad gangen på hvert afsnit, og det gør en stor forskel for hende at have en fagkollega tæt på, når hun er på arbejde.
“Vi svinger godt sammen, og det løfter bare humøret at gå sammen med en anden”, fortæller hun.
Det er tydeligt at mærke på både Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch, at de glæder sig til, at der er mere kontrol med smitten, og vi alle kan vende tilbage til mere normale tilstande i både samfundet og på hospitalet.
I øjeblikket er coronaafsnittet på Sjællands Universitetshospital lukket ned pga. lavere indlæggelsestal. Afsnittet var stadig åbent, da DSU’eren udførte interviewet med Camilla Schmidt Paulsen og Bitten Berg-Munch i slutningen af januar.
Dette interview er bragt i medlemsmagasinet “DSU’eren”, nr. 1, årgang 100, marts 2021