Sundhed

DSU mener, at gratis adgang til sundhedsvæsnet er en af grundstenene for vores velfærdssamfund. Det er vigtigt, at vi har et sundhedssystem i verdensklasse, hvor alle mennesker har ret til hjælp. De løber rigtig stærkt på landets hospitaler, og den borgerlige regering har skåret rigtig meget personale væk. DSU vil investere i sundheden, så flest mulige mennesker skal leve et langt og sundt liv. Lige nu er der stor lægemangel. DSU vil uddanne flere læger. Alle har ret til en læge tæt på. Vi skal uddanne flere sygeplejesker og SOSU-assistenter, der kan løfte de tunge opgaver i vores sundhedssystem. Vi har brug for et massivt løft af hele sundhedsområdet, fordi lige nu bliver alt for mange mennesker svigtet under de borgerliges nedskæringer, og det kan desværre blive et spørgsmål om liv eller død.

Psykiatrien

I dagens Danmark er der ikke lighed mellem at have en fysisk eller psykisk sygdom – psykiatrien er massivt underfinansieret. Der skal flere penge til psykiatrien, fordi antallet af patienter er steget massivt.

Kampen for en røgfri fremtid

Rygning er en af de største ulighedsskabende faktorer i folkesundheden, og det er derfor essentielt, at vi får sat en stopper for den stigning, der har været i andelen af unge, der begynder at ryge. Vi skal indføre flere røgfri miljøer i både skoler og daginstitutioner, indføre Røgfri Skoletid på alle folkeskoler og ungdomsuddannelser og hæve prisen på en pakke cigaretter, så vi kan forhindre en forsat stigning i de dødsfald, man kan henføre til tobaksvarer.

Børnevaccinationer

I Danmark bliver der tilbudt gratis, livsvigtige vacciner til alle børn gennem børnevaccinationprogrammet. Der har været en stigende tendens til, at flere forældre vælger, at deres børn ikke skal vaccineres. Dette kan have fatale følger, hvorfor DSU ønsker, at børnevaccinationsprogrammet skal være lovpligtigt for alle børn, medmindre barnet af allergiske eller sygdomsmæssige årsager, ikke kan tåle vaccinerne. Der skal afsættes flere penge til oplysende tiltag, så forældre heller ikke ønsker, at afholde deres børn fra vaccinationerne.

Færdigheder

Indsendt den

20. januar 2019