Klimakrisen er vor generations største kamp. Meget er blevet gjort, men ikke nok. Og vi har travlt.

DSU’s ambition er at lave en hurtig, grøn omstilling, der er social retfærdig. Vi skal have alle med. Men vi skal også være ærlige og sige: Det kommer til at koste noget. Der vil ske forandringer.

Men! Hvis ikke vi gør noget nu, så kommer det til at koste allermest for de mennesker, der har mindst. Det kan vi ikke være bekendt.

Klimanøleri kommer først og fremmest til at påvirke arbejderklassen, fordi:

1) Mange ufaglærte og faglærte er lige nu uvisse om fremtiden i deres job. Alle dem, der arbejder i fødevarebranchen, venter på en CO2-afgift på landbruget. De har ventet længe, men aner stadig ikke, hvem, hvordan eller hvornår afgiften vil ramme. Det skaber uvished og usikkerhed om deres fremtid.

Formanden for de unge fødevarearbejdere, Cecilie Pedersen, har sagt det meget præcist: ”I NNF Ungdom frygter vi, at flere store fødevarearbejdspladser vil ende som slagteriet i Sæby, hvis ikke regeringen snart får forhandlet en CO2-afgift på plads. Vi kan ikke være tjent med mere nøleri. Der er brug for handling.”

2) Klimatilpasninger er lettest for de rigeste. I Norge så vi i sommer, hvordan mange mennesker måtte se deres huse blive smadret efter voldsomme oversvømmelser. I Italien faldt hagl så store som fodbolde ned fra himlen. Det bliver ikke et problem for de rigeste at genopbygge deres huse, flytte nye steder hen eller anskaffe sig nye biler, når klimaforandringerne sætter ind. Mennesker med lave eller blot almindelige indtægter får til gengæld svært ved det.

3) Sammenhængskraften bliver truet, hvis arbejdspladser i provinsen forsvinder. Langsomt stiller flere og flere forbrugere krav om mere bæredygtige varer. Hvis ikke vi går forlæns ind i fremtiden, risikerer vi, at nogle virksomheder må lukke og fyre deres medarbejdere, fordi de ikke er fulgt med tiden. Vi risikerer, at provinsbyerne bliver hårdt ramt, fordi mange produktionsvirksomheder er placeret her. Det er politikernes opgave at hjælpe virksomheder med store udledninger til en mere grøn produktion. Og at sikre omskoling til ufaglærte og faglærte medarbejdere, der kan bidrage værdifuldt på nye, grønne arbejdspladser i provinsen.

DERFOR KRÆVER DSU KLIMAHANDLING.

Første skridt er en ambitiøs CO2-afgift på produktionen i fødevarebranchen.

Socialdemokratiets opgave er at sikre, at vi vil gå forandringerne i møde sammen. Vi vil stille krav om klimahandling, men også sikre, at der er gode arbejdspladser og muligheder, uanset hvor i landet man bor, og hvilken uddannelse man har.

Derfor er DSU’s budskab til Socialdemokratiet: Brug klimaforandringerne som den presbold, der skal mindske forskellene i vores samfund. Brug det som mulighedernes spillebane. Brug det til at skabe forbedringer for de mennesker, vi hver eneste dag står op for at repræsentere.

Men gør det hurtigt, for ellers vil de forkerte betale prisen.

Husk klasseanalysen. Klimakamp er klassekamp!