To år efter gymnasiereformen er det på tide at lave et gennemsyn. Hvad fungerer? Hvad
fungerer overhovedet ikke? DSU’eren har sat to af gymnasiedebattens stærkeste stemmer
stævne på en tagterrasse i København.
Solen skinner, men det lufter alligevel for meget til, at man kan undvære jakken. På den måde
minder denne onsdag eftermiddag i slutningen af august egentlig de fleste andre eftermiddage i den
danske sensommer. Men lige præcis denne eftermiddag har vi sat to af gymnasieelevernes vigtigste
frontkæmpere stævne på tagterrassen på Elevernes Hus på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter.
Den ene er Martin Mejlgaard. Han er 20 år gammel, blev student i sommers, og så er han netop
tiltrådt som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS. Den anden er Ingrid
Kjærgaard. Hun er 18 år gammel og er netop startet i 3.g på Rysensteen Gymnasium i København.
Derudover er hun regionssektretær for DGS Storkøbenhavn og stolt DSU’er i DSU Holbæk.
Opgør med den uddannelsesfjendske politik
Martin Mejlgaard spejder ud over byens tage. De seneste år har Folketinget – ifølge ham – ført en
decideret ”uddannelsesfjendsk” politik. Men nu ser han tegn på en ny retning:
”Der har været en lang periode med uddannelsesfjendsk politik. Det har handlet om nedskæringer
og indskrænkning af elevernes vej til uddannelse. Det, synes vi, er problematisk. Men indtil videre
har der været rigtig gode takter fra især Pernille Rosenkrantz-Theil. Vi håber, at det betyder, at der
nu er et skifte i uddannelsespolitikken.” forklarer han.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har oplistet fem centrale krav til den nye
undervisningsminister: Uddannelsesbesparelserne skal erstattes af investeringer. Uddannelsesloftet
skal rives ned. Adgangskravene til de gymnasiale uddannelser skal væk. Og så skal planerne om at
indfase IT-programmet Den Digitale Prøvevagt til elevernes eksamener skrinlægges.
Det femte krav har den nye regering faktisk allerede indfriet: Den nye undervisningsminister,
Pernille Rosenkrantz-Theil meldte i midten af august ud, at den udskældte fraværsbekendtgørelse
skal ændres, så de enkelte gymnasier og lærere igen selv får lov at vurdere, hvordan der tildeles
fravær.
Et eftersyn af gymnasiereformen
Ingrid Kjærgaard har aldrig prøvet andet end den nye gymnasiereform. Hun startede på Rysensteen
Gymnasium dét år, reformen blev gennemført. Nu er hun startet i 3.g, og selvom dele af reformen
fungerer godt, er der også meget, der fungerer mindre godt:
”Jeg er glad for at AT er afskaffet. Det, synes jeg, virker ret godt. Og jeg er glad for, at jeg skal
forsvare min SRP mundtligt. Til gengæld synes jeg, det var stressende at skulle til eksamen i AP og
NV så tidligt i gymnasieforløbet, fordi man slet ikke har haft ordentlig tid til at falde ordentligt til
socialt.”
Med reformen skar man drastisk i antallet af studieretninger og forkortede grundforløbet fra seks til
tre måneder. Det betyder også, at eleverne nu ikke på forhånd skal vælge en studieretning, når de
søger ind, men i stedet tilbringer de første tre måneder i en tilfældigt sammensat klasse. Først efter
tre måneder deles eleverne så efter deres studieretningsvalg.
Ifølge Ingrid Kjærgaard er der store problemer forbundet med det nye grundforløb. Især fordi man
på tre måneder kan danne tætte sociale relationer for derefter at blive sat i en hel ny klasse med helt
nye mennesker.
Vinden tager til på terrassen, og det bliver efterhånden for koldt til, at vi kan blive siddende på
taget. Vi rykker derfor ned på 3. sal, hvor DGS hører hjemme. I huset finder man også andre elev-
og studenterorganisationer som Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og
Erhvervsskolernes Elevorganisation. Vi hælder kaffe i de krus, Martin har hentet i køkkenet, og
fortsætter derefter interviewet.
Væk med adgangskravene
Det allerværste ved gymnasiereformen er adgangskravene til gymnasiet. Det er Martin og Ingrid
enige om:
”Der er mange aspekter af reformen, vi i DGS ikke er særligt positivt stemte over.” fortæller Martin
Mejlgaard. Han peger på det ark, vi har sendt ham forud for interviewet. Det ligger printet på
bordet, og med kursiveret Times New Roman står der ”adgangskrav, færre studieretninger, kortere
grundforløb”:
”Jeg er helt enig i, at adgangskravene til gymnasiet skal gøres enklere. Men det er ikke nok.
Grunden til, at vi skal helt af med karakterkravene, er, at de især rammer børn af fag- og ufaglærte
forældre. Det eneste, der giver mening, er fri og lige adgang til uddannelse. Derfor skal
adgangskravene helt væk.”
Den nytiltrådte formand køber heller ikke præmissen om, at et gymnasium uden adgangskrav ville
være overbefolket af elever uden de fornødne boglige kompetencer: ”Det viser sig faktisk, at 2 ud af
3 af dem, der får lave karakterer i folkeskolen, får bedre karakterer i gymnasiet.” forklarer han:
”Det er en myte, at man ikke kan løfte eleverne i gymnasiet.”
Ingrid Kjærgaard stemmer i. Når det kommer til adgangskrav, er der fælles fodslag mellem DSU og
DGS: ”Adgangkravene rammer socialt skævt. Det handler ikke om, at den enkelte skal stramme
ballerne sammen. Det handler om, at vi skal være bedre til at hjælpe dem, der ikke har
akademikerforældre, der kan hjælpe dem med lektierne.” slår hun fast.
Tillidskløft
Martin Mejlgaard mener, at der er opstået en tillidskløft mellem politikerne og gymnasieeleverne.
Efter flere år med voldsomme besparelser er der 1.000 færre lærere i gymnasierne. Samtidig mener
han, at politikerne med besparelserne, Den Digitale Prøvevagt og fraværsbekendtgørelsen har sendt
et signal til eleverne om, at de ikke stoler på dem. Med andre ord venter et stort
genopretningsarbejde forude.
Kombinationen af reform og besparelser har – ifølge Mejlgaard – været det rene gift for gymnasiet.
Han kalder det ”decideret uansvarligt” at gennemføre en reform, samtidig med at man ”med arme
og ben har taget penge fra uddannelsessystemet”. Heldigvis har regeringen meldt ud, at
omprioriteringsbidraget på uddannelse skal stoppes. Og da vi spørger formanden, hvad det første,
der skal investeres i, er, svarer han uden at tøve:
”Vi vil have vores lærere tilbage.”
Ingrid Kjærgaard runder interviewet af med at opfordre alle DSU’ere, der læser med, til også at
engagere sig i DGS: ”Jeg engagerer mig, fordi jeg synes, det er vigtigt. Man skal engagere sig i
DGS af de samme grunde, som man engagerer sig i DSU. Man kan være med til at rykke på nogle
dagsordener, som man tror på. Og så bliver man bedre til at arbejde med mennesker og at
organisere.”
Dén opfordring er hermed bragt videre.