Få dage før dannelsen af SVM-regeringen i december sidste år krævede DSU i disse spalter, at Socialdemokratiet skulle forpligte sig på at mindske den økonomiske ulighed. Vores store frygt var, at en regering hen over midten af dansk politik ville gøre det umuligt at bremse den stigende ulighed og lukke de økonomiske kløfter i vores samfund. En bekymring, der desværre har vist sig at være reel.
Et regeringsgrundlag og et lille år senere kan vi konstatere, at regeringen planlægger at øge den økonomiske ulighed i samfundet endnu mere. Blandt andet med topskattelettelser til 400.000 danskere i toppen af indkomstpyramiden og med heftige skatterabatter til store familieejede virksomheder som LEGO og Danfoss, når de går i arv. Milliarder af kroner, der ville være bedre brugt på velfærd og på det sociale sikkerhedsnet, som kommer os alle – og særligt de mest udsatte – til gavn.
Mens de rigeste danskere stort set ikke har mærket prisstigningerne, kæmper de lavestlønnede med at betale elregninger og indkøb. I 2022 blev 30 % flere lejere sat på gaden, og ansøgningerne om julehjælp slog rekord.
De rige stikker af
Den rigeste procent – med en årsløn på over 1,9 millioner kr. – sidder i dag på en historisk stor andel af den samlede indkomst og formue. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort, at den mest formuende procent ejer 37 % af nettoformuen i Danmark, hvis pensionsformuer udelades. Samtidig stikker de højeste indkomster af fra resten, og de rigeste danskere klumper sig sammen i privatskoler, på privathospitaler og i dyre villaområder.
De seneste års inflation har sat uligheden på spidsen. Mens de rigeste danskere stort set ikke har mærket prisstigningerne, kæmper de lavestlønnede med at betale elregninger og indkøb. I 2022 blev 30 % flere lejere sat på gaden, og ansøgningerne om julehjælp slog rekord.
Lektien fra 2011
Det skuffer os, at Socialdemokratiet igen lægger mandater til en økonomisk politik, der øger forskellene i samfundet. Vi må for alt i verden stå fast på vores socialdemokratiske værdier, så vi ikke havner i en gentagelse af 2011, hvor vi videreførte den borgerlige økonomiske politik. En fejl, som vi længe måtte bøde for.
Derfor bør det altid være det væsentligste succeskriterium for en socialdemokratisk regering, at den efterlader et mere lige og socialt retfærdigt samfund – særligt økonomisk.
Som socialdemokrater ved vi, at en høj grad af økonomisk lighed er selve forudsætningen for, at alle børn kan lykkes. Hvis man vokser op i et hjem, hvor der ikke er råd til madpakker, kulturoplevelser og fødselsdagsgaver til klassekammeraterne, er man ikke kun bagud økonomisk, men også socialt.
Derfor bør det altid være det væsentligste succeskriterium for en socialdemokratisk regering, at den efterlader et mere lige og socialt retfærdigt samfund – særligt økonomisk. Denne regering risikerer at blive den tredje socialdemokratiske regering i træk, der øger den økonomiske ulighed. Men heldigvis kan det stadig forhindres.
Som landets største og bredest favnende parti er det kun Socialdemokratiet, der for alvor kan trække i håndbremsen og standse udviklingen. Derfor er der brug for, at Socialdemokratiet igangsætter en ny omfordelingsoffensiv. Bunden skal løftes og de højeste indtægter og formuer tøjles, så de bredeste skuldre igen kommer til at bære de tungeste byrder.
Socialdemokratiet bør stemple ind i kampen mod økonomisk ulighed på tre fronter:
1. Hæv skatten på arbejdsfrie gevinster. I dag beskattes arv, bolig og kapitalgevinster lavt i forhold til arbejde, selvom særligt de mest formuende danskere på denne måde scorer stor profit uden at løfte en finger. Socialdemokratiet bør arbejde for at øge beskatningen af arbejdsfri gevinster og formue, som er nogle af de største årsager til den stigende ulighed.
2. Genindfør progressiviteten i skattesystemet. De sidste 20 års skattelettelser og hævelsen af topskattegrænsen har løbende udhulet progressiviteten i vores skattesystem. Socialdemokratiet bør arbejde for, at al beskatning af indkomst og formue gøres progressiv. De mest eksorbitante indkomster, arvelodder, bolig- og aktieavancer bør beskattes hårdere. Grænsen for toptopskat skal være lavere end det, regeringen har forslået, så flere personer og en større del af indtægten omfattes. Hvert år taber staten ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op mod 65 mia. kr. som følge af de mange skattelettelser siden årtusindeskiftet. Penge, der kunne være omfordelt til vores nødlidende uddannelses- og sundhedssektorer.
Det er ikke raketvidenskab at vende den stigende økonomiske ulighed. Redskaberne kender vi. Men uligheden fortsætter med at stige alarmerende på grund af manglende politisk vilje fra særligt Socialdemokratiet
3. Løft de mest udsatte. Socialdemokratiet bør have som ambition at afskaffe fattigdom i Danmark. Vi skal stoppe mindrereguleringen af overførselsindkomsterne, der hvert år udhuler livsgrundlaget for danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Øg børnetilskuddet til de fattigste familier og fjern brugerbetaling på medicin og sundhedsydelser for udsatte.
Det er ikke raketvidenskab at vende den stigende økonomiske ulighed. Redskaberne kender vi. Men uligheden fortsætter med at stige alarmerende på grund af manglende politisk vilje fra særligt Socialdemokratiet, som burde være garant for en økonomisk politik, der gavner de mange frem for de få. Virksomhedsarvinger og forgyldte boligejere i landets storbyer bør ikke vægte højere end landets sammenhængskraft. Det er på tide at trække i håndbremsen.
Vi er medlemmer af DSU, fordi vi tror på, at Socialdemokratiet er det eneste parti, der har gennemslagskraften, lederskabet og evnen til at sikre et reelt mere lige samfund.
Bragt i Jyllands-Posten den 16.09.2023.