De er gået mod strømmen ift. uddannelsesvalg.
De er gået den faglærte vej.
De har valgt et håndværksfag.
De elsker at have et arbejde, hvor man bruger både hænder og hoved.
De er stærke ambassadør for deres uddannelse og fag.
De er vigtige rollemodeller.
De håber, at flere (unge) kvinder vil vælge deres fag.
De er kvindelige håndværkere.
De er organiseret en rigtig fagforening.
De er aktive i ungdomsfagbevægelsen.
De er tillidsvalgte i en faglig ungdomsorganisation.
De repræsenterer andre end sig selv.
En låsesmed med lyserøde negle
Da Amanda Irina skulle vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen, valgte hun – ligesom de fleste af sine klassekammerater, venner og andre i sin omgangskreds – at tage på gymnasiet. Hun gennemførte gymnasiet og blev – ligesom mange andre unge – indehaver af en studentereksamen, som hun ikke rigtig vidste, hvad hun skulle bruge til.
”Man kan sige, at jeg var lidt fejlcastet – men det tror jeg, der var mange, der var. Vi var rigtig mange, der bare røg derhen (gymnasiet, red.), fordi vi ikke vidste, hvad vi ville. Da jeg blev færdig med gymnasiet, vidste jeg stadig ikke helt, hvad jeg skulle”, siger Amanda.
Hun fortæller, at logikken var, at hvis man i folkeskolen havde et højt nok gennemsnit til at komme på gymnasiet, så var det dét, man skulle.
”Det er der nok mange, der kender til”, siger hun.
Jeg havde ikke tænkt, at jeg selv kunne blive det, før jeg mødte en anden kvinde
Først som 23-årig tænkte Amanda, at hun skulle være låsesmed. Hun startede på en erhvervsskole, hvor hun mødte en anden kvinde på grundforløbet. Her gik det op for Amanda, at hun – en kvinde – også godt kunne blive låsesmed.
”I hele min barndom sagde jeg til alle mine drengevenner, at låsesmed var det fedeste fag, fordi jeg havde været med min far på arbejde, og han er låsesmed. Men jeg havde bare ikke tænkt, at jeg selv kunne blive det, før jeg mødte en anden kvinde – så hun var helt klart en inspiration for mig i forhold til at starte på uddannelsen”.
Da Amanda fortalte, at hun skulle være låsesmed, blev hun mødt af nogle meget forskellige – og ærgerlige – reaktioner fra omverdenen. Nogle sagde, at de synes, det var en dårlig idé, fortæller hun:
”Der var faktisk ikke rigtig nogen, der bare reagerede sådan ”wow, fedt du skal det”. Jeg tror faktisk, at de fleste var sådan ”nå, hvorfor skal du det?” Men jeg valgte at gøre det alligevel og har ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Jeg kan godt lide, at man skal være kreativ og løsningsorienteret, og at dagene er forskellige. Det er bare fedt”.
28-årige Amanda Irina er i lære som låsesmed, medlem af Dansk Metal og formand i Metal Ungdom.
En VVS-energispecialist med faglig stolthed og grønne hænder
Nanna Christensen var også en tur forbi gymnasiet, inden hun fandt frem til en erhvervsuddannelse – nærmere konkret VVS-energiuddannelsen. Det lå egentlig ikke i kortene, at Nanna skulle i lære som VVS-energispecialist. Da hun dimitterede fra gymnasiet i 2020, meldte hun sig til at aftjene værnepligt og havde umiddelbart tænkt, at hun gerne ville gøre karriere i Forsvaret. Desværre kom hun til skade og endte med at brække sin ankel.
Dernæst fulgte en rum tid, hvor Nanna ikke rigtig vidste, hvad hun skulle. Det førte hende ud på en byggeplads, hvor hun fik lov til at prøve kræfter med VVS-faget.
”Og så blev jeg bare vitterligt forelsket i det”, siger hun og griner.
Det er fedt at være med til at sikre, at alt det med klima og grønne ambitioner ikke bare er noget abstrakt med nogle mål på et papir, men at det faktisk bliver til konkret handling
Nanna fremhæver variationen i arbejdet som noget af det fedeste ved at være i lære som VVS-energispecialist. Men også fællesskabet mellem kollegaer. Der er et særligt godt kollegaskab i VVS-branchen, og det er tydeligt at mærke den faglige stolthed, siger hun. Og så kan hun godt lide den tekniske del ved håndværket, og dét at man ved – og kan se – at man gør en forskel i hverdagen.
”Vi er grunden til, at der er vand og varme i et hus eller andre bygninger. Vi sørger for, at folk har rent drikkevand og kan holde varmen. Det er en fed fornemmelse”, siger hun.
Som VVS-energispecialist er Nanna en af fremtidens klimahelte, og der er brug for mange flere grønne faglærte som hende. Hun står forrest i klimakampen og spiller en afgørende rolle i og for den grønne omstilling. Hun synes, det er fedt at gøre en forskel for klimaet på et meget konkret niveau.
”Det er fedt at være med til at sikre, at alt det med klima og grønne ambitioner ikke bare er noget abstrakt og nogle mål på et papir, men at det faktisk bliver til konkret handling i hverdagen. Det føles godt at have et arbejde, hvor jeg ved, at jeg bidrager til en grønnere fremtid og er med til at give en bedre klode videre til min egen og den næste generation”.
23-årige Nanna Christensen er i lære som VVS-energispecialist. Hun er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet og sidder i landsudvalget i Blik og Rør Ungdom.
En elektriker, der var “for klog” til faget
I modsætning til mange andre folkeskoleelever, der ikke ved, hvad de vil efter folkeskolen, var Jeanette Andersen ikke i tvivl. Hun vidste allerede i 7. klasse, at hun ville være elektriker. Men det var ikke uden modstand undervejs, fortæller hun:
”Min vej til elektrikeruddannelsen var ret sjov, for jeg blev egentlig frarådet af min uddannelsesvejleder, at jeg skulle gå den vej, fordi jeg var for klog til at blive håndværker. Det, synes jeg, var noget underligt noget at sige”.
Jeanette er vild med elfaget og kombinationen af at bruge hænder og hoved i sit arbejde. Hun drømmer om, at endnu flere unge – især piger og unge kvinder – får øjnene op for de tekniske erhvervsuddannelser. Men hvis den mission skal lykkes, kræver det ikke alene, at erhvervsuddannelserne bliver talt op. Det kræver også, at vi får taget et opgør med forestillingen – og fordommen – om dem, der vælger en erhvervsuddannelse.
”Nogle tror, at erhvervsuddannelserne er for de dumme. Mange piger har et højt karaktergennemsnit i folkeskolen og tænker derfor, at en erhvervsuddannelse ikke er noget for dem, fordi de scorer 10- og 12-taller”, siger Jeanette.
Jeg blev frarådet af min uddannelsesvejleder at gå den vej, fordi jeg var for klog til at blive håndværker
Ligesom låsesmed-lærling Amanda Irina og VVS-lærling Nanna Christensen nævner Jeanette, at noget af det fedeste ved at være håndværker er, at der er mange forskellige arbejdsopgaver, og at der sjældent er to dage, som er ens.
Men hun mener også, at mulighederne for videreuddannelse er et overset element, der kan være med til gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Du kan f.eks. læse til ingeniør eller maskinmester. Eller du kan tage installatøruddannelsen og blive mester/selvstændig og starte din egen virksomhed.
”Men det er der mange, der ikke ved, så den fortælling skal vi blive bedre til at få ud over rampen. Mange unge vælger gymnasiet, fordi det er det sikre valg, der åbner mange døre. Men det gør en erhvervsuddannelse også. Der er masser af gode muligheder for at uddanne sig videre, når du står med et svendebrev i hånden”, siger Jeanette.
24-årige Jeanette Andersen er udlært elektriker. Hun er medlem af Dansk El-Forbund og er næstformand i Dansk El-Forbund Ungdom.
En maler med finesse
Lykke Zachariassen tog også en omvej, før hun landede på den rigtig uddannelseshylde. Hun tog en gymnasial uddannelse og var blevet ”rigtig skoletræt” – så hun skulle i hvert fald ikke læse videre på universitetet.
Lykke kunne mærke, at hun gerne ville bruge sine hænder. Hun kiggede på de forskellige håndværksfag og fandt frem til malerfaget. Hun fik lov til at snuse til faget og blev ”sindssygt glad” for det. I dag er hun i lære som bygningsmaler.
Ved større renoveringer er der mange forskellige faggrupper involveret – f.eks. tømrere, VVS’ere, elektrikere og malere. Det er typisk maleren, der er den sidste håndværker på pladsen.
”Det er os, der laver det sidste finish og får det til at se indflytningsklart og flot ud. Det betyder også, at det tit er os, der får den gode ros og tak for det store byggeri, selvom der har været mange forskellige håndværkere involveret i projektet”, siger hun.
Du får lov at gå i detaljen med alting. Du får lov til at lave det sidste finish
Det er netop finessearbejdet, blikket for detaljen, det skarpe penselstrøg og dét at kunne udfolde sig kreativt, der er noget af allerfedeste ved malerfaget, siger hun:
”Du får lov at gå i detaljen med alting. Du får lov til at lave det sidste finish, og du får lov til at afslutte de helt store projekter”.
I Danmark har vi såkaldte kvinde- og mandefag. Det er især håndværksfagene, der betragtes som traditionelt mandsdominerede fag. Men malerfaget skiller sig ud, idet kønsbalancen i malerfaget ikke er lige så skæv som i andre brancher. Faktisk er der i dag flere kvinder end mænd på bygningsmaleruddannelsen.
”Det er blevet normaliseret, at en maler er en kvinde. Jeg tror på, at når man ser en kvindelig maler, så er det også mere naturligt for andre unge kvinder at gå den vej”, siger Lykke.
22-årige Lykke Zachariassen er malerlærling, medlem af Malerforbundet og næstformand i MFD Ungdom.