Vi unge skal væk fra børnebordet og ind i beslutningslokalet, hvor klimapolitikken udformes

Fælles kronik af repræsentanter fra syv af de politiske ungdomsorganisationer bragt i Dagbladet Information den 19. maj 2020.

 

Sidste år stod der tusindvis af unge og råbte på klimahandling. Det kan stadig ikke vente til, at vi er på den anden side af coronakrisen. Vi skal handle nu, hvis vi vil i mål med den grønne omstilling.

I en bred kreds af Danmarks ungdomspartier er vi gået sammen og har dannet Det Unge Klimapartnerskab. Sammen med organisationer, ngo’er og eksperter vil vi bane vejen for en politisk klimasucces.

Vi repræsenterer fremtiden, men vi er trætte af at blive henvist til børnebordet, mens man ved beslutningsbordet taler uden at handle.

det er os, ungdommen, der skal leve med konsekvenserne

Klimaet kommer til at definere vores levetid, og de beslutninger, der træffes i dag, vil blive husket i historien. Enten bliver vi husket som generationen, der tog ansvar og skabte en grøn verden, eller som generationen, der nølede og vendte det blinde øje til. Vi skal tage ansvar. Og det er os, ungdommen, der skal leve med konsekvenserne, så vi vil have del i beslutningstagningen og derfor have et reelt politisk mandat.

Vi ønsker indflydelse. Vi vil give reelle beslutningskompetencer til Ungeklimarådet og til Dansk Ungdoms Fællesråd. Her skal der udpeges en række medlemmer til klima-og energipolitiske fora, hvor klimabeslutninger træffes.

Nok er vi ikke enige om alt, for ungdomspartierne kommer i lige så mange varianter, som der er uenigheder på Christiansborg. Til gengæld er vi enige om én ting: Klimakrisen skal løses nu.

På tværs af vores forskelligheder er vores generation den drivende kraft, der vækkede befolkningen fra dens klimadvale. Nu vil vi gerne have, den også lytter til vores løsningsforslag.

CO2-afgift er nødvendigt

I Det Unge Klimapartnerskab opfordrer vi ligesom Klimarådet til, at politikerne igangsætter alle de gode og grønne tiltag, som vi kender i dag. I Danmark kender vi allerede en væsentlig del af de grønne løsningsværktøjer, men det kræver en flerstrenget klima- og energipolitik.

Vi skal udbygge med vedvarende energi, vores transport skal elektrificeres, større jordopkøb skal skabe mere plads til skov, og vi skal bruge energien mere effektivt.

Vi opfordrer også til, at det gøres til et bærende princip, at vi altid gør mest muligt med de midler, der er til rådighed nu.

Danmark har allerede mange klima-og energieventyr i bogen: energieffektivitet, intelligent design, vindmøller og højeffektiv fjernvarme. Det skal vi styrke og udbygge, men vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling uden ny teknologi.

Allerede nu skal vi kigge på, hvad den næste teknologiske landvinding kan være. Er det geotermi, CO2-fangst, brint, biogas eller energilagring? Det vil fremtiden vise, men som beslutningstagere ved vi, at det er langsigtede krav og finansiering, der sætter fart på udviklingen.

Den grønne omstilling kræver, at alle slags løsninger bringes i spil.

En afgift på CO2 er, som Klimarådet også har annonceret, en nødvendighed for at komme i mål.

Hvordan pengene bruges, er et fordelingspolitisk spørgsmål, som vi nok aldrig bliver enige om. Skal pengene gå tilbage til yderligere grønne investeringer, fordeles til velfærd eller gives til skattelettelser? Den diskussion stopper ikke her, og i sidste ende er det et spørgsmål om ideologi.

Samlet anerkender vi dog det meget fundamentale princip, at forureneren skal betale.

forureneren skal betale

Vi skal skynde os at plukke de lavthængende frugter, som skriger på, at politikerne høster dem. Det handler for eksempel om overskudsvarme, hvor både industri, kunder og varmeselskaber kan få fordele af billig grøn varme ved at fjerne afgifter ogbureaukrati.

Det giver ingen mening, at vi lader god energi gå til vejrs frem for at føre det ud i rørene og genbruge varmen som fjernvarme. Her er et eksempel på en meget nem CO2-reduktion, som kan sættes i gang nu.

Det samme gælder genbrug, hvor det stadig er lovligt at afbrænde eller kassere tøj og sko, der intet fejler, i stedet for at sælge det til en lavere pris og genbruge det. Det er ganske enkelt ikke i orden.

Krav om CO2-regnskaber

Når der bygges nyt, renoveres eller laves infrastrukturprojekter, skal der føres regnskab med energiforbrug og CO2-aftryk.

Byggematerialer står i dag for mellem ti og 15 procent af al CO2-udledning, og 40 procent af Danmarks energiforbrug går til bygninger.

Derfor skal både nybyggerier og renoveringer fremover vælges og udføres ud fra en både økonomisk og klimamæssig bundlinje. Man skal se på CO2-udledningen under opførelsen af nybyggerier, under renoveringer og på energiforbruget i hele bygningens levetid. Herunder er energieffektivisering vigtig. Vi kan ikke tillade os at spilde god energi – heller ikke hvis den er grøn.

(…) en både økonomisk og klimamæssig bundlinje

Lovgivningen bør derfor stille krav om at lave CO2-regnskaber. Al lovgivning som eksempelvis udbudsloven og bygningsreglementet skal revideres, så der fremover kun bliver bygget CO2-venligt. Det bliver måske lidt dyrere på kort sigt, men lavere energiforbrug og bedre indeklima vil tjene sig hjem ved bedre indlæring i skolerne og større produktivitet på arbejdspladserne.

Ligesom man i dag ser på prisen per kvadratmeter, vil det for vores generation være lige så naturligt at se på CO2 per kvadratmeter.

Fremtidens teknologier

Vil en kok gøre sig fortjent til Michelin-stjerner, må han sørge for at bringe alle smagsnuancerne i spil, så hver smag komplimenterer og fremhæver hinanden. Det samme gælder i fremtidens energisystem i et klimavenligt samfund.

Her er der en række teknologiske bud på morgendagens løsninger. Vi kan i flæng nævne Power to X, X to heat, CO2-fangst, energilagring og bioteknologi. De er alle teknologier, som har stort potentiale i fremtidens samfunds- og energisystem.

Power to X, som ved hjælp af store mængder vindenergi kan frembringe fremtidens grønne brændstoffer, har et stort potentiale. I dag såvel som i fremtiden vil vi have et overskud af grøn strøm, som vi muligvis ikke ved, hvad vi skal gøre af. Det vil være helt oplagt at bruge til at lave andre energiformer – eksempelvis brændstof baseret på brint, der kan bruges i den tunge transport.

De mange nye teknologier og processer vil ligeledes udløse store mængder af overskudsvarme, som vi kan aftage i vores fjernvarmesystem, som på den måde får samme anvendelse som et batteri i fremtidens integrerede energisystem.

Nogle af teknologierne kan vi begynde at rulle ud nu. For andre er der lidt længere tidsperspektiver. Vigtigst er det dog, at det hele skal spille sammen i en symbiose, ligesom den perfekte madoplevelse dækker hele smagsregistreret. Det er det, man på fagsprog kalder for ‘sektorintegration’. Og det kræver, at vi tør investere.

Derfor ønsker vi, at der investeres og forskes i fremtidens teknologier og deres samspil.

Vi skal væk fra børnebordet og ind i beslutningslokalerne

Beslutningerne, der skal træffes, vil påvirke alle dele af samfundet de næste mange år. Den beslutning skal ungdommen inddrages i.

Ligesom man i energiplanlægning taler om sektorintegration, ønsker vi os også ‘generationsintegration’. I ungdommen ønsker vi at være med til at træffe beslutningerne om, hvordan fremtidens samfund skal se ud.

For vi skal leve i den og forvalte den. Vi skal væk fra børnebordet og ind i beslutningslokalerne, så ungdommens visioner om et grønnere samfund kan blive til virkelighed.