Af Mia Fallentin og Johan Müller
Få hashtags har fyldt så meget i mediebilledet som #EnBlandtOs. Hashtagget er en del af et opråb, som fire initiativtagere sammen med 318 andre kvinder har underskrevet. Et opråb, der sammen med 79 vidnesbyrd fortalte om en sexistisk kultur på Christiansborg. Signe Kaulberg, forretningsudvalgsmedlem i DSU, og Sofie de Bretteville Olsen, distriktssekretær i DSU Københavns Omegn, skrev begge under på brevet. For begge kvinder handlede det om, at der nu var et vindue til at tale om sexisme, og at det var vigtigt, at man brugte dette vindue til at sætte fokus på de strukturelle problemer og kulturer, som kan skabe et sexistisk miljø i politik. Men hvad er sexisme egentlig, og hvordan kommer det til udtryk?
For Signe Kaulberg er det vigtigt at understrege, at sexisme spænder bredt og favner alt fra sexistiske kommentarer over forskelsbehandling til deciderede overgreb.
“Sexisme handler om, at man bliver behandlet anderledes eller dårligere på grund af sit køn. Det kan være verbalt, hvor man bliver talt ned til, fordi man er kvinde. Det kan være, at de ting, man siger politisk, ikke bliver taget lige så seriøst, fordi man er kvinde”, siger hun.
Det var vigtigt, at man brugte dette vindue til at sætte fokus på de strukturelle problemer og kulturer
Begge kvinder har også oplevet, hvordan det føles ikke at blive taget seriøst i politik på grund af deres køn. Sofie De Bretteville oplever, at mange i partiforeningerne kan have svært ved at sætte sig ind i debatten, så hun har fundet et eksempel, der gør det hele lidt mere håndgribeligt.
“Man kan opleve at komme ind til et møde og være kønsmæssigt i undertal. Det er ikke nødvendigvis alene et problem, men hvis jeg siger noget politisk, og der bliver sagt noget tilbage til mig om mit køn – det kunne være en kommentar om mit toneleje – så er det sværere for mig at slå ned på, fordi der sidder to tredjedele af rummet og griner, og kun en tredjedel af dem, der sidder i rummet, er kvinder, der kan sætte sig ind i, hvordan det er”.
Og så er det svært at sige fra, fortæller hun:
“Og hvis du så siger fra, så bliver der sagt ‘nåh, nåh, nu skal vi også tilbage til emnet’. Og så får jeg skylden. Det er jo ikke et overgreb, men det er ikke sjovt at prøve at komme frem med et budskab og så få noget tilbage i hovedet om ens stemme”.
Det er noget, Signe Kaulberg sagtens kan nikke genkendende til. Desværre begrænser det sig ikke kun til partiforeningerne – også i DSU skal kvinder finde sig i en hård tone.
“I HB (DSU’s hovedbestyrelse, red.) har jeg fået at vide, at det argument, jeg lige havde fremført fra talerstolen, var trukket ud af røven. Dirigenterne greb ind og rettede taleren, men det siger noget om jargonen”, siger hun og understreger, at den sprogbrug heldigvis ikke er kutyme i DSU.
Kultur eller et par brodne kar?
I takt med at sager om konkrete mænd har ramt medierne, har en del af debatten handlet om, hvorvidt problemet i politik handlede om nogle enkelte brodne kar, eller om det virkelig er en hel kultur, den er gal med.
“Jeg synes, det er at underkende det, vi har set de sidste mange uger, bare at sige, at der er tale om brodne kar. Jeg synes, vi har set så mange eksempler, så der nu må være tale om en kultur”, siger Sofie de Bretteville.
Begge kvinder er trætte af, at der for det meste kun bliver talt om personer og ikke om den sexistiske kultur, de mener findes i alle politiske organisationer. Det er et problem, fortæller Signe Kaulberg. For selvom det på den korte bane kan hjælpe at fjerne magtfulde mænd, der har været grænseoverskridende fra deres tillidsposter og magtpositioner, så løser det ikke det egentlige problem.
“Det er ikke, fordi jeg ikke bakker op om at vælte sexistiske politikere. Men det er kortsigtet – for det her stikker dybere end enkeltpersoner. Det er en kultur, vi alle er en del af på den ene eller den anden måde. Det kan være bevidst og ubevidst. Den debat når vi ikke til at tale om, hvis vi bare taler om enkelte mænd”, siger hun.
Men det er kortsigtet – for det her stikker dybere end enkeltpersoner
Og det er ikke, fordi alle mænd er klamme mænd, understreger Signe Kaulberg.
“Men det er en indgroet del af vores kultur, så vi bliver nødt til at tage en samtale om, hvordan vi er med hinanden, når vi er sammen”.
Hvad er løsningen?
Da spørgsmålet falder på, hvad vi skal gøre for at komme sexisme til livs, lyser Sofie de Bretteville op. Det er et spørgsmål, der virkelig har manglet i debatten, siger hun. Og derfor er hun også klar med konkrete løsningsforslag.
“I DSU skal de mennesker, der sidder på magten, være nogle ordentlige mennesker. Og så skal vi holde øje med hinanden. Ikke for at være politibetjente, men for at være nogle gode venner. Så hvis der er en, der har fået en øl for meget og burde gå i seng, så skal vi tage ham (eller hende, red.) under armen. Vi skal blive ved med at revidere vores samværspolitik og tilpasse den til virkeligheden”, siger hun.
Netop samværspolitikken, der senest blev revideret i 2019, er også noget, Signe Kaulberg fremhæver. Samværspolitikken bestemmer blandt andet, hvilken alkohol der må serveres i DSU, og hvornår den må drikkes, og så ridser den op, hvad der er uacceptabel og grænseoverskridende adfærd.
“Jeg mener, at DSU er ret langt fremme i bekæmpelsen af sexisme”, fastslår Signe Kaulberg og fortæller, at DSU også har et lederkodeks:
“Det bliver sendt ud til alle tillidsvalgte. For vi synes, det er vigtigt, at man som leder i vores organisation ved, at man har et særligt ansvar”.
Jeg mener, at DSU er ret langt fremme i bekæmpelsen af sexisme
Udover samværspolitikken er dialog vejen frem, gentager begge kvinder igen og igen i løbet af interviewet.
“Dialogen er et godt våben mod sexisme”, siger Sofie de Bretteville, mens Signe Kaulberg nikker og supplerer med, at den dialog også bliver nødt til at involvere partiforeningerne.
“Vi er bare foran partiet på det her punkt. Vi diskuterer det, men det gør man ikke nødvendigvis i partiforeningerne ude i landet”, siger hun.
Fordi dialogen er et så vigtigt værktøj, vækker det latter og nærmest forargelse, da kvinderne bliver spurgt om, hvorvidt mænd må have en holdning til sexisme.
“Det skal I (mænd, red.) have!”, siger Signe Kaulberg med ekstra tryk på skal. Hun slår en latter op og uddyber:
“Det bliver først et problem, hvis kvinderne sætter sig ind i et rum, låser dørene og prøver at løse problemet selv. Det er netop samtalen på tværs af køn, der skal føre os derhen, hvor vi kan komme af med sexisme”.
Sofie de Bretteville ryster på hovedet ved spørgsmålet. “Det dér spørgsmål…”, siger hun. Adspurgt hvad spørgsmålet gør ved hende, uddyber hun:
“Jeg har været så frustreret undervejs i den her debat de sidste mange uger. Jeg har haft en følelse af, at den har været SÅ polariseret. Og så stiller du det dér spørgsmål. Og det havde du jo ikke gjort, hvis du ikke mente, det var relevant. Og det er latterligt”.
Jeg har været så frustreret undervejs i den her debat
Signe Kaulberg kan godt forstå, hvorfor spørgsmålet kommer op. For hun oplever, at der er mange unge fyre – også i DSU – der er bange for at mene noget lidt andet end kvinderne. For så kommer der en stemning af, at man ikke bakker op om #MeToo og projektet med at komme den sexistiske kultur til livs.
“Og det er farligt, for så giver vi mennesker mundkurv på”, siger Signe Kaulberg.
Hvad er næste skridt?
Da vi møder de to kvinder i Bibliotekshaven på Slotsholmen, er det godt seks uger siden, at de sammen med 320 andre kvinder i politik råbte hele landet op på forsiden af Politiken. Det har sat gang i mange tiltag blandt de politiske partier, og det er godt. Men kvinderne er bange for, at projektet mister den folkelige opbakning, hvis det kommer til kun at handle om mediekvinder og kvinder i politik.
“For det er langt fra kun her, der er en sexistisk kultur”, siger Signe Kaulberg.
Men det har givet god mening at starte med de grupper, der har ressourcer og adgang til medierne.
“Når man vasker en trappe, starter man ligesom også fra toppen og vasker nedad. Så jeg håber, at det, vi har gang i nu, kan inspirere kvinder andre steder til at tage debatten op og ændre kulturen”, forklarer hun.
Selvom debatten om sexisme har fyldt meget og har haft konsekvenser, er vi ikke færdige med at snakke om sexisme, siger Signe Kaulberg.
“Vi er ikke færdige, før sexismen er helt ophørt”.
Projektet mister den folkelige opbakning, hvis det kommer til kun at handle om mediekvinder og kvinder i politik
Det giver Sofie de Bretteville hende ret i:
“Nu skal vi finde løsninger. I politik er det partiernes øverste ledelser, der har ansvaret. Nu skal der sættes systemer op, så unge kvinder kan have tillid til, at deres sager bliver håndteret ordentligt”.
“Og så…”, siger Signe Kaulberg og fortsætter:
“… så skal vi prøve at give taletiden og mikrofonen til nogle andre”.
“Og det gør man nemmest ved selv at træde et skridt tilbage”, slutter Sofie de Bretteville.
Artiklen er bragt i medlemsmagasinet “DSU’eren”, nr. 4, årgang 99, december 2020