Af Mads Hvidbjerg Kristensen og Johan Müller
Solen står lavt på himlen, og de gamle slagteribygninger i Kødbyen er begyndt at kaste lange skygger, da Louise Kjølsen træder ind på den kaffebar, hvor vi har sat hende stævne på en råkold eftermiddag i februar. Hun har en blå IKEA-pose over skulderen med forskellige outfits, der skal bringes i spil i vores photoshoot: Støvler. Makeup. Pelse. Hun er tydeligvis velforberedt. Man kan næsten ane, at fotografen får lidt sved på panden.
Louise Kjølsen er blevet et etableret navn i den danske ligestillingsdebat. Sammen med Nikita Klæstrup og Ekaterina Andersen skrev hun i 2017 bogen ”Ludermanifestet” om ligestilling, voldtægtskultur og hverdagssexisme. Andre kan sikkert huske, da hun i DR2’s debatten kom med et elegant svirp til Pia Kjærsgaard: Patriarkatet? – Hørt om det? Hun er blevet kendt for at bruge sin krop aktivt i kvindekampen og afholder blandt andet foredrag og såkaldte twerkshops. Blandt andet derfor har hun taget tilnavnet Twerk Queen.
Væk med de skæve skønhedsidealer!
Efter halvanden times photoshoot i Kødbyen er det skumringstid. Vi sætter os til rette på en restaurant ved Flæsketorvet, der mest af alt ligner en blanding af en grillbar, et gammelt slagteri og en moderne bar. Tjeneren ser vantro på Louise Kjølsen, da hun bestiller en danskvand og de allerstærkeste chilihotwings på menukortet. Vi påbegynder interviewet.
For Louise Kjølsen er feminismen udtryk for en bred kamp: Først og fremmest FOR ligestilling – social, politisk og økonomisk ligestilling for alle køn, etniciteter, religioner, sociale klasser og så videre. Men også IMOD skæve kropsidealer, præstationskultur og løbsk kapitalisme:
”Jeg synes i sig selv, at skønhedsidealer er problematiske. At de derudover er rigtig smalle, er endnu mere problematisk. Dét, at vi har et ideal, betyder per definition, at noget er rigtigt, og at noget er forkert. Der bliver en forkert måde at se ud på, en forkert måde at præsentere sig selv på og noget forkert at have på. Det er rigtig ærgerligt, for så dømmer vi nogle ude.” forklarer Louise Kjølsen: ”Derfor er jeg ideologisk imod skønhedsidealer.”
Kapitalismen bærer ifølge Louise Kjølsen hovedansvaret for at have skabt de skæve krops- og skønhedsidealer. Skønhedsindustrien har nemlig målrettet fremelsket et uopnåeligt kropsideal, der har gjort det muligt for den at skumme fløden – især på unge menneskers bekostning.
”Selv de kvinder, der bliver præsenteret i reklamerne og på forsiden af Vogue, ser ikke sådan ud! De er redigeret, trukket i og strukket i. De har fået lavet minerydning i ansigtet af en god gang photoshop. Hvorfor er det, vi dyrker nogle skønhedsidealer, som ikke findes?” spørger Twerk Queen retorisk og besvarer selv spørgsmålet: ”Det gør vi af kapitalistiske grunde! Der er en billiardvirksomhed bag skønhedsindustrien, som tjener penge på, at folk ikke føler sig gode nok.”
Stå af skønhedsræset
De sociale medier er ifølge Louise Kjølsen en vigtig del af forklaringen på de skæve krops- og skønhedsidealer. Internettet har gjort det muligt at sammenligne sig selv, sit liv og sin krop med andre. Alle mennesker i hele verden kan se på og vurdere hinanden. På denne måde er internettet og de sociale medier – siger Twerk Queen – et direkte ”set-up til, at vi skal vurdere hinanden.”
Derfor er Louise Kjølsens bedste råd til alle unge også klart og tydeligt: ”Gennemsku systemet. Dit udseende definerer dig ikke. Måske er dine bryster skæve. Men så er du måske virkelig god til at lave chili sin carne. Måske er du en megagod ven. Måske er du pissegod til at hoppe på trampolin”
Louise Kjølsen vil klæde børn og unge langt bedre på til at håndtere de fordrejede kropsidealer, som de kommer til udtryk på Instagram, i reklamer og i modemagasinerne. Børn og unge skal forstå, at kropsidealerne hænger sammen med, at skønhedsfirmaerne skal tjene styrtende med penge. Hun uddyber:
”Gamet er sat sådan op, at vi ikke kan vinde. Hvis man ved dét, så er det nemmere at stå af ræset og tænke: ’Okay, måske behøver jeg ikke at redigere alle mine billeder på Instagram. Måske lever hende, jeg følger, ikke kun af avokadomadder og ligger hele dagen lang i en hvid pool med et oppusteligt flamingobadedyr.’”
Til kamp mod perfekthedskulturen
Twerk Queen kender også til følelsen af at se forkert ud eller ikke at leve op til de herskende skønhedsidealer. For skønhedsidealerne ændrer sig over tid og trækker derved endnu flere unge med ned i usikkerhedens afgrund. Derfor mener Louise Kjølsen også, at vi på tværs af generationer skal tage et opgør med kropsidealerne. Hendes opfordring er klar: ”Lad os stå sammen og sige: Der er ingen af os, der lever op til de skæve kropsidealer. Skal vi ikke være solidariske om at vælte idéen om, at der er en rigtig og en forkert krop?”
Selv har hun for længst besluttet sig for at stå af skønhedsræset og gå til kamp mod idealerne: ”Jeg elsker min krop. Det kan godt være, at mine ben er for korte, at min numse ikke er Kim Kardashian-rund, og at mine bryster ikke er store nok. Jeg har sikkert også for meget appelsinhud. Men jeg elsker min krop. Jeg synes, den er fantastisk!” siger hun. Glad, tilfreds og selvsikkert. Tjeneren kommer med Louise Kjølsens ”death wings” og placerer dem på bordet foran hende med et ’velbekomme’.
Generation Præstation
Men det er ikke kun på grund af kropsidealerne, at mange unge føler sig presset. Louise Kjølsen henviser også til karakterræset i uddannelsessystemet og en generel præstationskultur, der forstærkes af de sociale medier. Livet er så at sige mere end 12-taller, chiagrød og avokadomadder. Og igen bærer kapitalismens logikker skylden:
”På grund af kapitalismen har vi skabt et samfund, hvor alt handler om at få bestemte karakterer, rejse på en bestemt måde, gå klædt på en bestemt måde og købe de nyeste gadgets. Man skal helst spise avokadomadder og chiagrød og rejse hele tiden. Det er i øvrigt heller ikke en særlig bæredygtig levemåde i det lange løb, hverken psykologisk eller i forhold til klimaet,” siger hun. Twerkdronningen erkender også, at den nuværende ungdomsgeneration ligger under for et langt større pres end tidligere generationer:
”Unge mennesker bliver udsat for et helt andet præstationspres i dag, end vi gjorde. Ungdommen er altid et præstationsræs. Men når man pludselig skal gøre det i en arena med sociale medier, sker det foran et langt større publikum, og derfor er der mere pres på ungdommen i dag.”
Stop karakterræset
Derfor opfordrer Louise Kjølsen også politikerne på Christiansborg til at skride ind mod præstationskulturen. Eksempelvis ved at skrue ned for karakterræset, når flere studier viser, at færre karakterer resulterer i dygtigere og mere motiverede elever:
”Når man har studier, der viser, at elever, der ikke får karakterer, i sidste ende præsterer bedre, fordi de ikke føler sig målt og vejet hele tiden, så burde det være åbenlyst, at man så lige kigger på det, når man laver en ny gymnasiereform. Men det er ikke altid, det sker.” mener hun. Ligesom Twerk Queen heller ikke mener, at vi kan snakke os ud af problemerne eller løse stressudfordringen med kampagner og gode intentioner. Der skal fundamentale ændringer til:
”Du kan ikke lave en kampagne, der siger ”chillax – Du er et godt menneske, selvom du ikke får 12”, hvis du stadig ikke kan komme ind på en drømmeuddannelse uden et snit på 11,8. Lovgivning og social forandring skal altid gå hånd i hånd,” siger Louise Kjølsen. Der er simpelthen brug for et nyt uddannelsessystem, der vægter elevernes læring højere end karakterskalaen.
Selv glansbilleder har en bagside
Det er heller ikke kun i forbindelse med skønhedsidealerne, at de sociale medier spiller en afgørende rolle. På Instagram støder man hurtigt på profiler, der dyrker et ’perfekt’ liv med gode karakterer, flotte kærester, sund mad, fitness og rejser til fjerne destinationer. Men de ’perfekte’ Instagram-profiler er aldrig hele virkeligheden, mener Louise Kjølsen:
”De mennesker, jeg kender, der er allersmukkest på sociale medier, er også dem, der nogle gange har det allersværest med sig selv. Følelsen af at være forkert og ikke at leve op til idealerne er noget, der sidder i os alle sammen,” afslutter hun.
Twerk Queen drikker den sidste slurk af danskvanden og tørrer sig om munden med en serviet. Restauranten er i løbet af interviewet trådt i karakter som bar. Musikken er nu så høj, at det er svært at få ørenlyd. Vi runder interviewet af og forlader restauranten. På vejen ud kommer Louise Kjølsen med et sidste råd til alle unge mennesker, der har følt sig ramt af præstationskulturen:
”Stå af ræset. Stå af kapløbet om at se ud på en bestemt måde. Stå af kapløbet om at præstere på en bestemt måde og få bestemte karakterer. Lad være med at kigge på alt det, du ikke kan. Fokusér på det, du kan.”