Frederik Vad, forbundsformand
Jeg var fyr og flamme, da statsminister Mette Frederiksen i et TV 2-interview forleden gik op mod den herskende opfattelse af statsøkonomi som husholdningsøkonomi.
Statsministeren og partiformanden var klar i spyttet: Det er gammeldags at betragte nedskæringspolitik som vejen ud af økonomiske kriser.
En klar investeringspolitik er vejen frem – ikke mindst i en tid, hvor grønne fremskridt og sociale fremskridt skal forbindes på meget kort tid.
Den intellektuelle og folkelige debat skal vindes
Det var modigt af mit partis formand. Hun gik ikke lige så langt, som jeg og DSU mener, der er behov for. Men alene det at tvinge befolkningen til at betræde nyt politisk land i denne diskussion er udtryk for mod.
Nu skal dagsordenen trædes helt igennem. Det kræver ikke bare et stærkt agitationsarbejde i spalterne, men også at Socialdemokratiet som parti tør indlede en folkelig agitationskampagne.
Opgaven er enkel: Både den intellektuelle og den folkelige debat om økonomi skal vindes af Socialdemokratiet og de nye økonomiske erkendelser på verdensscenen. Opgavens sværhedsgrad varierer mellem de to forskellige debatter.
Den intellektuelle debat: Vi er tæt på
Nemmest er den intellektuelle debat om økonomisk politik.
For hver dag, der går, bevæger vi os længere i den rigtige retning. Erfaringerne fra håndteringen af finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise er begyndt at tikke ind.
De fleste økonomiske autoriteter er efterhånden enige om, at især Europas håndtering af kriserne var en ren efterspørgselsdræber og dermed en stopklods for vækst og arbejdspladser.
Det har blandt andet fået direktøren for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, til at tale for et stærkere fokus på økonomisk vækst i EU’s politik. Vi har set OECD advare mod frygt for investeringer – også på den anden side af coronakrisen.
Den intellektuelle debat er de ved at tabe på gulvet, og de ved det
Senest har en forside på Børsen illustreret, hvordan førende økonomer herhjemme ikke deler den gammeldags gældsforskrækkelse fra blandt andet CEPOS’ og Berlingskes lederkorps.
Alt i alt skubber de sidste ti års økonomiske erkendelser højrefløjens svar længere og længere ud i tusmørket.
De blå argumenter er efterhånden også klinisk renset for tal, meget få henvisninger til sagkundskab og fremstår som rene følelsesporno-paroler. Den intellektuelle debat er de ved at tabe på gulvet, og de ved det. Kun skræmmekampagnen er tilbage i våbenarsenalet.
Den folkelige debat: Vi er langt fra
Desværre er store dele af befolkningen stadig modtagelige over for den desperate skræmmekampagne.
Den husholdningsøkonomiske tankegang står stærkt hos langt de fleste mennesker, som anser finansloven for at være et husholdningsbudget i stor skala. Penge ind og penge ud. Er der ikke en direkte sammenhæng mellem indtægter og udgifter, så blinker alle alarmklokker.
Socialdemokratiet er nødt til at beslutte sig for, om det er interesseret i at vinde den folkelige debat
Det er en meget stærk fortælling og langt stærkere end den intellektuelt bundsolide økonomiske fortælling på vores side af delelinjen.
Socialdemokratiet er nødt til at beslutte sig for, om det er interesseret i at vinde den folkelige debat. For det kræver andet og mere end pressemøder fra regeringen, debatter i folketingssalen og mediekrigere på Twitter og i debatspalterne. Det kræver aktivisme og agitation.
Er Socialdemokratiet klar?
Nu får Socialdemokratiet en mulighed for at vise, hvad partiet kan. Partiorganisationen bør aktiveres i en årelang strategisk oplysnings- og agitationskampagne for en moderne forståelse af økonomi.
Båndene til fagbevægelse, boligbevægelse og øvrige organisationer er i en historisk kontekst svækkede, men det, der er tilbage, bør genaktiveres.
Ølkasse-kampen skal indledes. Uddannelse, oplæg, aftenmøder og politikudvikling skal indgå. Der skal udklækkes ambassadører for dagsordenen i et parti, hvor rystende få desværre interesserer sig eller har forståelse for økonomisk politik – også på Christiansborgs bonede gulve.
Behovet er klart og opgaven tydelig. Spørgsmålet er nu, om Socialdemokratiet har viljen til at vinde den folkelige ølkasse-kamp om gæld og økonomisk politik? Det håber jeg.
Indlæg i Netavisen Pio 20. januar 2021.