Artikel af Amalie Haun og Mathilde Pansa Niebuhr
Er du også nysgerrig på, hvordan det føles at være deltager på Socialdemokratiets kongres? DSU’eren tager dig en tur med til den årlige fætter-kusinefest i Socialdemokratiet.
Efter godt og vel fem timers togtur triller DSU’erens udsendte, Mathilde og Amalie, ind på Aalborg Togstation. Med trætte hoveder og sommerfugle i maverne skal vi rapportere fra et arrangement, som vi aldrig før har oplevet. På trods af sammenlagt flere års medlemskab af DSU har ingen af os endnu deltaget på Socialdemokratiets kongres. Det skal dog til at ændre sig. Vi skal bruge weekenden på Socialdemokratiets årlige kongres, og allerede på togturen på vej op mod det nordlige Danmark får vi snust til, hvad de kommende dage vil komme til at byde på. Toget er fyldt op af massevis af socialdemokrater på vej dertil. Vi kan på det tidspunkt allerede mærke en fælles samhørighed. At vi er en del af noget større. Og det er en følelse, der kommer til at dominere hele weekenden.
SOM AT TRÆDE IND I EN STOR FAMILIE
At træde ind i Aalborg Kongrescenter, som de seneste år har huset Socialdemokratiets kongres, er som at træde ind i en stor familie. Folk hilser på hinanden og tager en sludder. Der bliver klappet på skuldrene og givet mange krammere. Ude i krogene mødes gamle venner og fjender for at diskutere politiske visioner. Om du ønsker at tale med Poul Nyrup eller Astrid Krag, kan det sikkert godt lade sig gøre. De er nemlig alle til stede. Som de nye i flokken, render vi rundt med hovedet under armen og ved ikke helt, hvor vi skal gøre af os selv. Den følelse forsvinder dog hurtigt, efter vi bliver vist hen til vores pladser i hjørnet af kongressalen med en tiltrængt kop kaffe i hånden. Da folk efter de første samtaler og hilsener også træder ind i salen, begynder højtideligheden at sænke sig over rummet. Folks småsnakken ebber ud, og alle holder vejret. Følelsen af forventning og håb for en mere socialdemokratisk retning for Danmark fylder alle rummets afkroge. Efter et musikalsk indslag fra et nærliggende fritidshjem kan kongressen erklæres for åbnet og folk begynder at trække vejret igen.
KLAR TIL VALG: EN FÆLLES RETNING FOR DANMARK
Mette Frederiksen går på talerstolen. Sikke en euforisk stemning. Stående klapsalver og begejstringen over forkvinden vil ingen ende tage. En smilende og stolt Mette Frederiksen står og betragter sit parti. Hun er rørt. Det er meget tydeligt. Efter de mest øredøvende klapsalver er overstået, kan hun så småt få nogle ord indført. Og det er ikke så lidt endda. De politiske udsagn flyver ud af hende som kanonkugler rettet mod højrefløjen og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hun berører Socialdemokratiets udspil om både klima, velfærd og udlændinge. Centrale valgtemaer, som skal skabe en fælles retning for Danmark. Dermed får Mette Frederiksen også sat en tyk streg under, at vi som socialdemokrater ikke vil gå efter magten for enhver pris. Vi skal nemlig samarbejde bredt i Folketinget, og så må Hr. Kristian Thulesen Dahl da også meget gerne pege på hende som statsministerkandidat, hvis Tulle ellers vil holde sit løfte og give mere velfærd til danskerne: “Pas på, der ikke går for meget Zappa i dansk politik. Kan I huske ungdomsfilmen fra 1983? ’Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’ Mulle?’ Men Mulle. Tulle. Lad nu være med at spise den skovsnegl. Det kan godt være, du kan få en rokokopude af Løkke. Men det får danskerne ikke mere velfærd ud af,” som Mette Frederiksen så fint formulerer det i sin tale.
LOBBYENS LOBBYISME
Udenfor kongressalen emmer lobbyen af lobbyisme. Alverdens boder og mennesker står klar til at påvirke de socialdemokratiske politikere. Alt lige fra DSU med vores 12 Danmarks mål og photobooth-bod til Arbejdernes Landsbank og Frit Forum. Det er også her, journalisterne og de politiske kommentatorer leger bogstavleg og ikke mindst prøver at finde politisk snavs til forsiderne. Journalist og tidligere politisk kommentator Henrik Qvortrup forsøger at definere mediernes rolle på kongressen: “Vores rolle er jo ikke nødvendigvis sammenfaldende med, hvad Socialdemokratiet ønsker, at vores rolle var. Altså, jeg kan forestille mig, at der er nogle hede drømme om, at vi skal fortælle alle Socialdemokratiets visioner, men det handler jo også om at finde håret i suppen. Se, om der er et eller andet, som ikke helt stemmer.” Så er den medieged ligesom barberet. Ude i Cafeteriet forsøger TV2 News desuden at leve op til deres slogan, “Først 24 timer i døgnet,” ved at have oprettet et mobilt nyhedsstudie. Dermed bliver politisk kommentator Anders Langballe og tidligere politisk rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Noa Redington, oraklerne for tv-seerne hjemme i stuerne. Gad vide, om de har samme syn på pressens rolle på kongressen som Henrik Qvortrup? Vi får fat i nyhedsjournalisten Anne Vig, som skal styre slagets gang på TV2 News. Hendes syn på mediernes rolle er mere nuanceret end Qvortrups: “Det er klart, at nu, hvor det er valgår, så er noget af det, som vi går meget op i, hvem det er, som kommer til at samarbejde efter et folketingsvalget, og hvem man peger på som statsminister. Dog gør vi også meget ud af på TV2 News at sørge for ikke at gå for langt i den retning, hvor det handler mere om proces end indhold. Ved at være konkret til stede her i Aalborg, viser vi også, at vi lytter efter de nye budskaber der kommer”.
EN DEL AF DEN SOCIALDEMOKRATISKE FAMILIE
Da mørket lægger sig over kongressen, tager folk deres fine tøj på, og kongresfesten begynder. Dagen efter kommer mange trissende tilbage, og nogle er godt tømmermændsramte. Den socialdemokratiske fætter-kusinefest er officielt ved at være slut. På vej hjem i toget tager vi en snak om, hvad kongressen egentlig har båret med sig. Jo, kongressen er til for at sprede ny politik, vælge kandidater, få udvidet sit netværk og for pressen blandt andet at finde håret i suppen. Men en kongres er så meget mere end det. Den er til for at skabe samhørighed, fællesskab og styrke de partifamiliære bånd. Med oplevelserne fra dette års kongres i rygsækkene er vi officielt blevet en del af den socialdemokratiske familie.