Interview af Carl Emil Lind Christensen og Mads Hvidbjerg Kristensen
Fotos af Jolantha Thaning Haarbye
Danmarks Radio bliver straffet for at lave godt indhold. Og så skal politikerne – ikke forbrugerne – tage ansvar for verdens udfordringer. DSU’eren har sat Peter Falktoft i stævne til en snak om medieforlig, journalistik og politisk ansvar.
Solen skinner, da DSU’erens udsendte møder op i Kødbyen på Vesterbro en kølig efterårsdag. Stedet var engang centrum for Københavns slagteriindustri. Her har slagteriarbejdere knoklet hårdt for at tjene til dagen og vejen. Men selvom de små slagterforretninger fortsat ligger side om side, er det ikke længere flæskesteg og pølser, men kaffe og streetfood, der langes over disken. Mænd i arbejdstøj er skiftet ud med moderigtige københavnere i farverigt tøj. Og mens popmusikken brager højlydt fra de små butikker, laver baristaerne hjerter i café latterne på de små kaffebarer. Det er hér – på hans stamkaffebar – at vi møder Peter Falktoft.
Peter Falktoft har tidligere været ansat som vært på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har bestyret det populære radioprogram ”Monte Carlo” i samarbejde med Esben Bjerre. Selvsamme makkerpar, der ikke længere er ansat af DR, står i dag bag podcastsuccesen ”Her Går Det Godt”, hvor de ugentligt drøfter politik, samfundsforhold og populærkultur. Kort sagt er Peter Falktoft en mand med mange meninger. Især om medieverdenen. Og det er dén, vi skal tale om i dag.
ALLE MOD DANMARKS RADIO
I foråret indgik regeringen og Dansk Folkeparti et snævert medieforlig, der blandt andet indeholdt besparelser på 20 procent i Danmarks Radio. Selvom Peter Falktoft ikke længere er ansat i DR, er han fast og klar i mælet, når snakken falder på netop Danmarks Radio:
“Jeg har altid agiteret for, at DR er et fantastisk sted, hvor man kan få lov at lave et godt produkt, der ikke alene afhænger af seertal og annoncekroner. Husk på, at DR primært får på puklen, fordi de har været for gode til at lave godt indhold. I det her land skal man passe på med at blive for god, for så kommer de andre efter dig. Især når du er statsstøttet!”
Problemet for de øvrige medier er ifølge Peter Falktoft, at Danmarks Radio har tæt på udkonkurreret sine modstandere. DR er bedst på underholdningsfronten, på nyhedsfronten og på dramafronten, og derfor er det absurd, at resten af medieklassen – ifølge Peter Falktoft – har erklæret krig mod Danmarks Radio:
“Medieforliget er symbolpolitik. Der er ingen logik bag det. De øvrige medier har påstået, at DR’s størrelse har forhindret dem i at drive forretning. Medier har rigtig længe ledt efter en valid undskyldning for, at det går så dårligt for dem. For at ingen køber aviser mere. Men I kan jo prøve at spørge Berlingske, om telefonerne ringer konstant med nye abonnenter i øjeblikket, hvor Danmarks Radio bliver beskåret. Det tror jeg ikke,” forklarer han.
Konflikten mellem Danmarks Radio og de private medieudbydere består ifølge Peter Falktoft i et falsk modsætningsforhold. Han fremhæver Storbritannien som eksempel. Her har et styrket BBC ikke skabt problemer for de øvrige medier. Faktisk tværtimod. Ifølge den 33-årige radiovært kan et stærkt, statsligt public service-medie nemlig snarere medvirke til at løfte de øvrige medier i kvalitet og popularitet.
DF PÅ AFVEJE
Vores samtale bliver midlertidigt afbrudt, da baristaen placerer tre espressokopper på bordet. Peter Falktoft kender ham tydeligvis, og de nikker indforstået til hinanden. Peter Falktoft fortæller, at han ofte kommer i Kødbyen. Han træner i en crossfitbox lige rundt om hjørnet og besøger kaffebaren så ofte, at baristaen – Sebastian – tilsyneladende er blevet en god kammerat.
Vi fortsætter interviewet. Peter Falktoft mener, at de private medier bærer en stor del af ansvaret for, at Danmarks Radio nu skal spare hundredvis af millioner. Men da vi spørger ham, om ikke politikerne bærer det største ansvar, sukker han dybt. For især Dansk Folkeparti er ifølge Falktoft ansvarlig for den politiske domfældelse over DR:
“Det er en ideologi for Dansk Folkeparti at få slagtet DR. Argumentationen for at skære på DR er ikke faktuel, men udelukkende politisk og ideologisk motiveret. At den samtidig kolliderer med Dansk Folkepartis egen ideologi, synes jeg næsten er tragikomisk. Jeg er ikke ude med riven efter Dansk Folkeparti, med mindre det er nødvendigt. Men i DF har man en idé om, at man skal micromanage alt, der kommer fra public service-kanaler. I virkeligheden er det en ret totalitær tanke. DF slår sig desuden op på at kæmpe for danskheden. Der er ikke noget, der bevarer danskheden som DR. Dansk Folkeparti burde være det parti, der forsvarede DR allermest iltert. Men jeg tror ganske enkelt, de blev for rasende over ”1864”. Jeg tror, de blev alt for rasende over, at en dansk soldat voldtog en rumæner for rullende tv. Det tror jeg ikke, de kunne klare.”
Peter Falktoft er da heller ikke bange for at erklære armslængdeprincippet for dødt. Det bekymrer ham, at politikere – der ikke selv har været i mediebranchen – blander sig mere og mere i DR’s arbejde:
”Det er bekymrende, at dem, der træffer beslutninger om mediebranchen, ikke ved mere om den. Det er svært at acceptere – især når man er en del af branchen. Derudover er skamløsheden vokset i forhold til, hvor meget politisk indblanding der kan være i DR. Alle, der arbejder i DR, ved, at der ikke er noget armslængdeprincip mere.”
KONSERVATIVE DYDER ER USEXEDE
Peter Falktoft slår desuden fast, at han ikke køber Dansk Folkepartis præmis om, at Danmarks Radio fortsat skulle være “røde lejesvende”. Han fremhæver blandt andet, at de DR-journalister, der gennem de seneste år er gået ind i politik, er blevet medlemmer af borgerlige partier. Det gælder eksempelvis tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard (K), der tidligere var vært på Deadline. Peter Falktoft erkender dog, at det er stort set umuligt at opnå fuldstændig politisk balance i journalistik og underholdning:
“Jeg tror generelt, at når det kommer til formidling og historiefortælling, som journalistik i bund og grund er, så vil der altid være en humanistisk slagside, der gør, at det ser mere rødt end borgerligt ud. Men guess what: Det er ikke på grund af tv-folkenes politiske overbevisning. Det er, fordi konservative dyder ikke er særligt sexede i fjernsynet søndag aften klokken 20.”
OPBRUD I MEDIEVERDENEN
Peter Falktoft tager en slurk af kaffen. Det er tydeligt, at han ikke er bange for at kritisere medierne, når de efter hans mening går over stregen eller handler forkert. Men han nævner også flere eksempler på medier og journalister, der rent faktisk gør det godt:
”Politiken har lige været med til at optrevle et internationalt netværk af banditter i habitter, der har snydt for adskillige milliarder. Jeg synes også, at Weekendavisen gør det godt. Jeg synes sågar en sjælden gang imellem…” – Peter Falktoft afbryder sig selv, sukker dybt og fuldender så sætningen:”…at Ekstrabladet tager én for holdet.”
Objektive medier spiller en afgørende rolle i demokratiet. Derfor er det ifølge Peter Falktoft problematisk, når politikere bevidst undgår kritiske interviews. Derudover ser han også med stor skepsis på den genopståede “partipresse”, hvor folk med bestemte overbevisninger får deres nyheder fra medier som Altivisten.dk, Den Korte Avis og Dansk Folkepartis DitOverblik.dk:
”Partierne forsøger konsekvent at undgå kritiske interviews hos Krasnik og Clement. Jeg synes, det er skadeligt og svagt at se på. Derudover er det fattigt at lave journalistik, der er skræddersyet til mennesker, der mener noget bestemt på forhånd. Det er fucking fattigt. Og samtidig skærer man på DR. Der er en fragmentering, der ikke alene kan tilskrives
Venstre og Dansk Folkeparti. Det er hele det politiske systems ansvar.”
DER MANGLER MOD I POLITIK
Peter Falktoft er bange for, at magten er ved at glide politikerne af hænde. Flere partier gør politik til borgernes individuelle ansvar. Men politikerne skal turde mene noget, reagere og tage ansvar for Danmark:
“Hvis man bliver beskattet så meget, som man bliver i Danmark, så betaler man også for, at politikerne tør træffe de svære beslutninger. Den enkelte borger kan ikke redde verden selv. Du kan ikke bede folk føre politik i deres dagligdag, hvis de har to børn, et fuldtidsarbejde og lige er blevet skilt,” siger han og uddyber:
“Det er kujonagtigt at lægge ansvaret hos forbrugerne. Vi vil ikke have nye mærkningsordninger på klimavenligt kød eller at vide, at vi skal skifte bank. Politikerne er valgt til at træffe de svære beslutninger for os. Almindelige danskere har travlt med at hente og bringe børn og bekymre sig om pensionsalderen.”
De seneste skandaler med Danske Bank og finansielle spekulanter, der malker hele statskasser, taler næsten for sig selv. Det samme gør de undersøgelser, der viser, at grundvandet har taget alvorlig skade, som følge af lempelser på landbrugsområdet. Dét frustrerer Peter Falktoft:
“Der er desværre meget, der tyder på, at meget af indflydelsen er gledet politikerne af hænde. Landbruget gør, som det vil. Bankerne gør, som de vil. Banderne gør, som de vil.
Alle erhverv i Danmark er underlagt kontrol. Men mange af politikerne er bange for Danske Bank. Den er too big to fail. Vi har jo nærmest udliciteret Nationalbankens opgaver til Danske Bank.”
POLITIKERE SKAL SIGE HVAD DE MENER
Det bekymrer Peter Falktoft, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget politisk hånd om problemerne med landbruget og den finansielle sektor. Det har negative konsekvenser for befolkningens tillid til politikerne, mener han. Mistilliden bliver yderligere styrket af politikere, der ikke holder deres ideologiske ophav i hævd:
“Der er for mange partier i dansk politik, der viger fra deres varedeklarationer. Det er som at købe parmesan i supermarkedet for at finde ud af, at det er mozzarella. Til gengæld elsker vi karismatiske politikere. Når politikere virkelig siger, hvad de mener, så kan vi slet ikke styre os. Så bliver vi ellevilde. Derfor tænker jeg som borger: Hvorfor gør de ikke bare det hele tiden? Hvorfor siger de ikke bare, hvad de mener?”
Med denne opfordring til politikere på tværs af det politiske system runder vi interviewet af. Peter Falktoft afslutter seancen på kaffebaren i Kødbyen med et Clement Kjærsgaard-citat, der på fornem vis opsummerer vores samtale om medieforliget, journalistik og Danmarks Radio:
”Når politikerne ikke længere kan styre virkeligheden, begynder de at styre medierne. Husk dét.”