Af Julie Steenbuch Holt og Mads Hvidbjerg
”Pers kalender er ret presset. I har cirka en halv time,” siger sekretæren, idet hun forlader lokalet og lukker døren til formandskontoret bag sig. Per Christensen smiler til DSU’erens udsendte. Og til Mads Hasseriis, der er robotmontør, formand for DSU Fyn og medlem af 3F. Han har tydeligvis glædet sig til interviewet: ”Vi har nok lidt mere end en halv time,” siger Per Christensen.
Vi har sat os til rette på Per Christensens hjørnekontor i 3F’s forbundshus i Kampmannsgade i København. Det var på mange måder her, hele pensionskampen startede. Da Lars Løkke Rasmussen i 2017 fremlagde en 2025-plan, der indebar stigninger i pensionsalderen, tog 3F affære. Det lykkedes at forene Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i kampen mod 2025-planen, og kort tid efter var den stendød.
Tid til en differentieret pensionsalder
I januar 2019 genoplivede Socialdemokratiet så tilbagetrækningsdagsordenen, da Mette Frederiksen på et pressemøde fremlagde forslaget om at indføre en ret til tidlig folkepension for nedslidte. Og det er den ret, vi har sat Per Christensen og Mads Hasseriis stævne for at tale om.
”Vi skal kigge på tilbagetrækningen. Det er i den grad nødvendigt. 20 % af 3F’s medlemmer er ikke på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. De er enten døde eller nedslidte. Så de kan ikke være på arbejdsmarkedet. Og det er jo et godt tegn på, at man skal gå på to ben: både tale seniorførtidspension og fleksibel tilbagetrækning,” siger Per Christensen. Han er stolt af, at kampen for værdig tilbagetrækning er blevet allemandseje. Også blandt unge fag- og ufaglærte.
Mads Hasseriis arbejder som ufaglært på en robotfabrik på Fyn. Han og hans unge kollegaer bekymrer sig ofte om pensionsalderen, selvom de kun er i starten af 20’erne.
”På trods af min unge alder så mærker jeg jo også det fysiske tag på min krop. Jeg har meget nemt ved at sætte mig ind i, at mange går på arbejde med ømme skuldre eller dårlig ryg. Og når jeg så går ind og ser, at jeg først kan gå på pension, når jeg bliver 74, så kommer tankerne: kan jeg holde til at arbejde med det her, til jeg er 74? Nej, det kan jeg nok ikke. Jeg tror, det er der, tankerne starter for mange,” forklarer han. Per Christensen nikker. Når 3F’erne lever kortere, er det kun rimeligt, at de kan gå tidligere på pension:
”Jeg har en kollega, der plejer at sige, at hvis man skal behandle folk ens, så skal man behandle dem forskelligt. Det bedste argument er, at 3F’eren lever 7,5 år kortere end folk med lang eller mellemlang uddannelse. Hvis man skal behandle dem lige, så skal 3F’eren have mulighed for at gå på pension før og nyde sit otium sammen med sine børn og børnebørn.”
En sag for arbejdsmarkedets parter
Socialdemokratiet er i månedsvis blevet kritiseret for ikke at lægge en konkret model på bordet. En kritik, som 3F’s forbundsformand afviser fuldstændigt. For selvfølgelig skal arbejdsmarkedets parter have indflydelse på den endelige model.
”Jeg synes, det er rigtig, rigtig klogt – omend både vi og partiet får tæsk for det i øjeblikket – at lade arbejdsmarkedets parter få indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud: at lægge en ramme frem og så lade parterne finde en ordning, der duer,” siger han.
Og hvis arbejdsgiverne ikke vil være med til en trepartsaftale om tilbagetrækning, så skal de ikke regne med, at forslaget bliver lagt i skuffen, fastslår Per Christensen indigneret: ”Så må det blive en topartsaftale. Det må de sgu selv om.”
Han stiller sig også uforstående over for den kritik, Socialdemokratiets politiske modstandere har fremsat: ”Socialdemokratiet får rigtig mange bank i øjeblikket. Fra blå side. Men også fra Enhedslisten, og det undrer mig meget,” siger forbundsformanden og beder om, at det bliver noteret med fed skrift i skribentens notesbog: ”Vi er de eneste, der har spillet ud med noget, der kan gøre en forskel på arbejdsmarkedet!”
Mads Hasseriis nikker. For ham er det helt afgørende, at der bliver tale om en ret til tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier i stedet for visitation, skøn og vurderinger. Mange af hans nedslidte kollegaer vil hellere ”tæske sig selv ihjel på arbejdet” end igennem jobcentermøllen og et visitationsmareridt: ”Det må være så ydmygende at have passet sit arbejde gennem et helt liv, men slutte arbejdslivet af med en tur gennem det her system.”
Danmarkshistoriens største tyveri
Per Christensen tøver ikke med at kalde historien om velfærdsforliget for ”det største tyveri i dansk politiks historie”. Aftalen, der blev indgået i 2006 af et bredt flertal i Folketinget, hvilede på tre søjler: efterlønsordningen, indsatser mod nedslidning samt uddannelse og opkvalificering. Men i 2011 blev efterlønsordningen de facto afskaffet af de borgerlige partier. Arbejdstilsynet er blevet beskåret markant, og Løkke-regeringen har besluttet at skære 20 milliarder kroner på uddannelse.
”De søjler, som velfærdsforliget fra 2006 byggede på, er faldet sammen. Og derfor duer velfærdsforliget ikke. Og det blev bare understreget endnu en gang i 2011, da man stjal efterlønnen. Jeg bliver stiktosset over det,” siger Per Christensen bestemt og fortsætter:
”Lige nu bliver der sparet otte millioner om dagen på uddannelse – otte millioner om dagen – på erhvervsskoler, universiteter, gymnasier og på resten af området. Otte millioner om dagen i et land, som siger, at vi skal leve af det, vi har mellem ørerne. Otte millioner om dagen!” Han banker i hårdt i bordet, hver gang han nævner det for at slå sin pointe fast.
Nedskæringerne i Arbejdstilsynet har ifølge Mads Hasseriis også store konsekvenser. Han lægger især vægt på, at det kun er Arbejdstilsynet, der kan tvinge forbedringer i arbejdsmiljøet på en arbejdsplads igennem:
”Nogle gange kan man godt tage fat i sin leder for at påpege nogle problemer med arbejdsmiljøet, uden at der sker så meget. Men når først Arbejdstilsynet kommer forbi og påpeger problemer, så sker der noget. Så bliver det tage noget mere alvorligt, og der bliver rykket hurtigere.”
Tid til en ny regering
Per Christensen og Mads Hasseriis mener begge, at det er tid til et systemskifte i dansk politik. 3F’s forbundsformand runder interviewet af med en direkte appel til en ny regering:
”Jeg har ikke noget imod, at folk bliver tæskerige i det her land. Men dem, der er tæskerige skal også have et øje for dem, der er knapt så rige. Eller som Anker Jørgensen sagde: Når man kigger sig over skulderen, skal man ikke kigge efter hvem, der sætter knive i ryggen på én. Man skal kigge efter, om alle er med. Det er den bedste måde at beskrive vores partis værdigrundlag på: Vi skal have de sidste med,” afslutter han.