Katrine Evelyn, næstformand
Arbejdsløsheden er vokset støt under coronakrisen, og alt peger desværre på, at det vil fortsætte, når regeringens hjælpepakker udfases.
Vi ved, at arbejdsløsheden rammer skævt. Det er de faglærte og ufaglærte, især unge, der står først i fyringskøen. Titusindvis af unge skal ud at søge om ansættelse nu – for eksempel som nyuddannede, eller fordi de har planlagt et sabbatår, hvor de skal ud og have værdifuld erhvervserfaring.
Vi ved, at ungdomsarbejdsløshed er noget, fanden har skabt – for den følelse, som arbejdsløshed giver, kan slå rod og udvikle sig til langtidsledighed. Det er en bunden opgave for regeringen – særligt en socialdemokratisk en af slagsen – at sikre, at min generation ikke tabes på gulvet.
Det er de faglærte og ufaglærte, især unge, der står først i fyringskøen
Heldigvis har regeringen allerede taget et solidt første skridt med den nye trepartsaftale om AUB’en (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). En aftale, der holder hånden under lære- og elevpladser og sikrer, at vi fortsat kan uddanne den faglærte arbejdskraft, som erhvervslivet skriger efter.
Men hvad med alle de unge, der drømmer om et par års praktisk erfaring, inden de skal beslutte, hvad de vil uddannes som? Eller de titusindvis af unge, der om få uger springer ud som nyuddannede, klar til at erobre verden og vise, hvad de kan?
Jeg kan godt forestille mig den knude, de nyuddannede må have i maven. Jeg har den selv, og der er endda over et år til, at jeg kan kalde mig færdiguddannet. Vil der være et job til mig, eller er jeg dømt til flere måneders – måske flere års – jobsøgning, virksomhedspraktikker og dagpenge?
Regeringen har et særligt ansvar over for de unge. Vi kender historien fra 1980’ernes massearbejdsløshed og finanskrisen i 2008. Denne gang må ungdomsarbejdsløsheden ikke sætte sig fast!
Ungdomsarbejdsløshed er noget, fanden har skabt
Som den amerikanske økonom Milton Friedman så rigtigt sagde: I krisetider er det de ideer, der ligger fremme, som bliver brugt. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, har brugt den frigivne tid, som corona har givet os, til at udvikle ideer til, hvordan vi konkret bekæmper ungdomsarbejdsløsheden. Vi kalder det ’Ungeløftet’.
Her kommer derfor tre konkrete forslag til, hvad regeringen kan gøre her og nu:
1) Værdig tilbagetrækning for nedslidte – giv plads til de unge
Værdig tilbagetrækning for den ældstegeneration på arbejdsmarkedet er oplagt. Det er ikke alene retfærdigt, at de, der er slidte efter et langt – ofte også fysisk belastende – arbejdsliv, får lov til at trække sig tilbage med nogle gode år i behold. Men det er også bydende nødvendigt at give plads til, at unge, friske kræfter kan indtage deres plads. Hvis der før krisen ikke var argumenter nok for at indføre en ret til værdig tilbagetrækning, så er der i hvert fald nu.
2) Brug statens muligheder for at skabe job
Vi skal bruge staten og det offentliges muligheder for at skabe job. Hvad med at ansætte flere unge medhjælpere i skolen, så der er mere tid, vejledning og støtte fra lærerne til den enkelte elev?
En tolærerordning i de vigtigste fag vil ikke blot være med til at løfte elevernes faglige niveau, fordi der vil være mere tid til den enkelte elev. Det vil også være med til at skabe arbejdspladser for engagerede unge, der har brug for et arbejde – for eksempel i deres sabbatår. Det samme kunne gøre sig gældende i vuggestuer, børnehaver og hjemmeplejen. Børnene trives som aldrig før under den nye gode normering, og vi ved, at der er brug for flere hænder i ældresektoren. Lad os bruge krisen til for alvor at skabe den kvalitet, som velfærdssamfundet fortjener.
3) Lav økonomiske incitamenter for virksomheder til at ansætte nyuddannede
Det kunne for eksempel være en skatterabat eller en statslig kompensationsordning, fordi der er en større risiko forbundet med at ansætte en dugfrisk nyuddannet uden erfaring frem for en person med mange års erfaring. Med den stigende arbejdsløshed bliver det incitament kun svækket yderligere. Derfor bør staten gå ind og investere i at få virksomhederne til at ansætte nyuddannede. Vi har alle sammen et ansvar for, at der kommer en åbning for de unge på arbejdsmarkedet.
Kriser skaber utryghed og frygt. Men det skaber også muligheder, hvis politikerne tør tænke i nye baner. Lad os bruge coronakrisen til for alvor at ændre vores samfund til det bedre og undgå den katastrofe, som en massiv ungdomsarbejdsløshed vil medføre.
Debatindlæg bragt i Dagbladet Information 18. juni 2020.
Katrine Evelyn er ny næstformand i DSU.