Af Emil Balling og Julie Juhler

 

DSU’eren møder Kristoffer Dyrvig i det smukke Odense en sen eftermiddag i starten af maj. Vi er stadig i den – forhåbentlig – sidste fase af corona-epidemien, og derfor deltager Laura Sixhøj i bedste coronastil via en Zoom-forbindelse fra Vejle.

De to kender hinanden fra Metal Ungdom, hvor de begge sidder i Forbundets Ungdomsudvalg (FUU) og sammen kæmper for et stærkere faglært Danmark – herunder naturligvis også bedre erhvervsuddannelser. Der er ingen tvivl om, at de har skarpe holdninger til vores uddannelsessystem, og hvordan det bør forme sig i fremtiden.

Kristoffer Dyrvig og Laura Sixhøj, der læser til hhv. EUX-mekaniker og EUX-automekaniker, oplever et samfund, hvor de føler, at der bliver set ned på unge, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Men ikke nok med det, så oplever de også at blive nedprioriteret af politikerne på Christiansborg.

Uddannelsessnobberiet starter allerede i folkeskolen

Uddannelsessnobberiet fylder i hele samfundet, og mange børn og unge bliver podet med det allerede i grundskolen, mener Laura Sixhøj

“Vi havde en vejleder, som kun fortalte om forskellen på de forskellige gymnasier, og hvilke muligheder de åbnede for. Og så nævnte hun, at man da lige kan gå ind på nettet og læse lidt mere, hvis man vil være tømrer eller håndværker. Det er for dårlig oplysning”.

Kristoffer Dyrvig stemmer i:

“Enig! Du får altså ikke en erhvervsuddannelse i dag, uden at hovedet er skruet godt på”.

Noget tyder på, at netop den tankegang – at et svendebrev ikke er lige så fint som eksempelvis en studenterhue – har sat sig godt fast hos mange danskere. For ser man på, hvad befolkningen mener, så ser det mildt sagt skidt ud, fortæller Kristoffer Dyrvig:

“Dansk Metal har lavet en undersøgelse i forhold til prestige i uddannelsesvalg, hvor de fandt ud af, at kun 2 procent synes, der er prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Det, syntes jeg, er helt forkert!”

Vi havde en vejleder, som kun fortalte om forskellen på de forskellige gymnasier

 

Mere anerkendelse er en god start

Men hvorfor er der så mange, som tydeligvis ikke ser prestige i både at have et godt hoved og et par hænder, som er godt skruet på? Kristoffer Dyrvig mener, det handler om, at der ikke sættes nok pris på faglært arbejde:

“Faglært arbejde bliver kun opdaget, når det ikke bliver lavet. Man kan sammenligne det med et skuespil. Akademikerne er skuespillerne, der står i spotlightet og råber højest, og dem ser vi. Men showet ville jo ende, hvis ikke de faglærte stod bagved og sørgede for kulisser, tæppe, og at lyset virkede”.

Laura Sixhøj nikker og supplerer:

“En læge redder liv, men det er os, der sørger for, at han har lys og strøm. Faglærte er tit folk, man aldrig møder. Hvis man møder os, så er den først virkelig gal med noget! Vi laver et utaknemmeligt arbejde. Men hvis vi forsvandt i en måned, så ville samfundet gå under. Man glemmer os”.

Både Kristoffer og Laura mener, at politikerne – men også medierne – har svigtet og bærer en stor del af ansvaret. Det gælder for eksempel, når Folketinget prioriterer studenterkørsel over svendebreve i genåbningen efter corona-nedlukningen. Eller når medierne giver mere spalteplads til højtråbende højskoleelever, der vil hurtigt tilbage til deres venner, end lærlinge på erhvervsuddannelserne, der har brug for at møde fysisk for at fuldføre deres uddannelse. Man kan jo trods alt ikke lære at svejse gennem Google Meet.

Der er brug for politisk handling

Selvom svigtet i høj grad er et landsdækkende problem, så er Laura og Kristoffer enige om, at kampen starter lokalt. Laura Sixhøj opfordrer i hvert fald kraftigt til, at også lokalpolitikerne tager skeen i den anden hånd og slår ned på uddannelsessnobberiet:

“Angrib det lokalt, indfør faglige forældremøder mindst én gang om året, og fortæl om alle de gode muligheder dér. Få nogle håndværkere ud, få lærlinge ind og samarbejd med den lokale erhvervsskole. Tving skolebørn ud for at se, hvad fremtiden kan bringe dem”, foreslår hun.

indfør faglige forældremøder mindst én gang om året

Kristoffer Dyrvig fortsætter:

“Indfør flere faglige timer i skolen og gør folkeskolen mere praktisk. Samtidig har flere unge brug for at møde en faglig vejleder. For folkeskolelæreren er ikke god nok til at spotte fremtidens faglærte talenter!”

“Det kan ikke passe, at det er held, som skal afgøre, om man ender på den rigtige hylde”, tilføjer Laura Sixhøj.

Tag dialogen – bryd ekkokammeret

Rom blev ikke bygget på en dag, og det tager tid, før idéer bliver til handling. Men hvis du oplever uddannelsessnobberi i din hverdag, så har Kristoffer og Laura et par tips til, hvordan du kan gribe det an – eller måske snarere angribe det:

“Jeg ser det på den her måde: Det er, fordi det er en person, som ikke ved, hvad jeg laver og kan. Prøv at uddanne de folk, som du møder, og som praktiserer uddannelsesnobberi. Fortæl dem, at “det er det her, jeg laver”, og det er jeg faktisk pissedygtig til! Hæng dig ikke i det. Det er det værste, du kan gøre”, mener Kristoffer Dyrvig.

De kender ikke din virkelighed

Laura Sixhøj stemmer i:

“Husk din egen stolthed! Og giv plads til deres misforståelser og forklar dem, hvad du laver, og hvorfor det er vigtigt. De kender ikke din virkelighed. Så forklar den til dem, så de også kan give den videre. Så bryder vi ekkokamrene!”

 

Dette interview er bragt i medlemsmagasinet DSU’eren, nr. 2 – årgang 100, juni 2021