Frederik Vad, forbundsformand
Jeg blev glad, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale talte om bedre balance mellem land og by. Nu skal vi for alvor stoppe den udsultning af store dele af vores land, som flere årtiers centralisering har medført. Kommunalreform, strukturreformer, nedskæringer og et voksende bureaukratvælde har fjernet skoler, politi og sociale tilbud fra store dele af vores land. Bare se på dele af Vestsjælland, Sydsjælland, Nordsjælland og Lolland-Falster.
Det er vigtigt at oprette flere uddannelsespladser lokalt og sikre velfærdsinstitutioner i hele landet. Men kampen for en bedre balance mellem land og by skal også rumme en kamp for at give borgerne større magt over velfærdsinstitutionerne. Alt for megen indflydelse er centraliseret hos de store kommuner.
Kampen for en bedre balance mellem land og by skal også rumme en kamp for at give borgerne større magt over velfærdsinstitutionerne
Siden kommunalreformen er der blevet færre politikere pr. borger, og i realiteten fungerer storkommunerne som koncerner, hvor borgmesteren er en slags bestyrelsesformand for et enormt embedsvælde.
Det er svært for de deltidsfrikøbte kommunalpolitikere at udfordre embedsværket, og det er endnu sværere for borgerne at få direkte indflydelse på deres egen hverdag. Ikke kun fordi der er meget langt til rådhuset, men også fordi flere og flere beslutninger flyttes fra den enkelte institution til kommunekontorerne.
Demokratiske fremskridt
Vi burde skabe flere demokratiske fremskridt for borgerne i velfærdsstaten. Styrke den direkte borgermagt. Både for at sikre større opbakning til den lokale folkeskole og det lokale plejehjem, men også for at give borgerne større magt over deres eget liv. Et sted at starte kunne være at rykke mere økonomisk magt fra rådhuset til de enkelte velfærdsinstitutioner.
Hvis man som forælder sidder i en skolebestyrelse, så er der stort set ingen indflydelse at få på skolens prioriteringer og udvikling. Det skal laves om. Slip den centrale magt, og lad bestyrelserne tage ansvaret for skolens midler. Derudover bør der laves bestyrelser for de institutioner, der ikke har det i dag – f.eks. plejehjem – hvor pårørende kan få indflydelse på plejehjemmets udvikling. Det vil styrke det folkelige engagement for vores velfærdsinstitutioner.
Giv borgerne vetoret
Et andet tiltag kunne være at give borgerne i et lokalområde vetoret over en livsvigtig velfærdsinstitution for lokalsamfundet. Jeg kommer selv fra den lille by Vipperød ved Holbæk, og alle i den by ved, at sportshallen er en altafgørende kilde til liv og fællesskab i byen. Sådan er det i utroligt mange små bysamfund rundt omkring, hvor man har en bygning, der danner en fysisk ramme om fællesskabets udvikling. Disse byer bør have et værn mod mærkelige centraliseringstendenser fra Christiansborg, der kan tvinge kommunerne til at tage livet af vigtige institutioner.
Man kunne f.eks. forestille sig, at borgerne i et (lands)bysamfund af en vis størrelse skal spørges direkte, hvis kommunen eller staten ønsker at nedlægge den fysiske matrikel i byen, der er rammen om byens forenings-, forsamlings- og fællesskabsliv. Måske en direkte lokal folkeafstemning. Hvorfor egentlig ikke?
Det er kun ret og rimeligt, at borgerne får et effektivt værn mod excel-arkenes magt
Ingen partier er gået til valg på at afvikle det offentlige liv i store dele af Danmark, og alligevel er det sket gennem flere årtier. Derfor er det da kun ret og rimeligt, at borgerne får et effektivt værn mod excel-arkenes magt. Alternativet er jo, at store dele af befolkningen efterlades med faldende boligpriser, huller i vejene, lavere serviceniveau og dårligere uddannelses- og arbejdsmuligheder. Det kan ingen være tjent med.
Som socialdemokrat er jeg tilhænger af en stor og stærk velfærdsstat. Jeg er også tilhænger af stærke kommuner med stort handlerum. Men samtidig mener jeg, at det netop er Socialdemokratiets forbandede pligt at være ærlig om de negative konsekvenser, der kan være ved vores velfærdsstat. Ellers får vi dem ikke løst, og så vil modviljen mod hele samfundsmodellen til gengæld vokse.
Sig det, som det er
Vi skal turde sige det, som det er: Der er brug for et mere folkeligt engagement omkring vores velfærdsinstitutioner, og der er brug for, at staten og kommunen ikke altid tror, at den ved bedst.
Borgermagten skal styrkes. Ikke gennem tåbelige udliciterings- og privatiseringseventyr, som kun styrker virksomhedernes magt. Men gennem mere direkte indflydelse til den enkelte borger og de enkelte lokalsamfund.
Sammen med et stop for velfærdsnedskæringer og centralisering er det vejen til at sikre mere liv og fællesskab lokalt. Lad os komme i gang!
Indlæg i Sjællandske Nyheder 6. januar 2021.