Af: Ida Pateau
DSU’eren Ida Pateau er FN-ungdomsdelegat udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd. Her fortæller hun om sit arbejde i kamp for ligestilling, sundhed og trivsel i hele verden.
I 2018 er jeg udpeget som ungdomsdelegat til FN på temaet ligestilling, sundhed og menneskerettigheder. Som tidligere forkvinde for DSU’s internationale udvalg, er jeg enormt stolt over at få lov til at repræsentere danske unge i FN.
Verden er i rivende udvikling, økonomien buldrer ukontrolleret af sted, og uligheden eksploderer. Ikke bare i Danmark, men på verdensplan. For første gang i verdenshistorien har vi udsigt til et kortere liv end vores forældre og til at have flere mentale og sociale problemer. Derudover står vi til at overtage en planet med massive klimaødelæggelser, fordi ældre generationer ikke har formået at handle i tide.
Vores generation af unge er den største verden nogensinde har set. Med knap 3,9 milliarder udgør vi mere end halvdelen af jordens befolkning. Derfor må og skal vi inddrages i beslutninger om, hvor vi skal bevæge os hen og hvordan vores fremtid skal se ud. Vi skal være med, når rammerne for kvinders rettigheder udfordres og udvides. Vi skal være med, når der udstikkes en retning for vores sundhedsfokus. Og vi skal være med, når der designes løsninger til klimaudfordringerne.
Unge må aldrig bare være et symbolsk punkt på dagsordenen, som støvede gamle mænd ellers kan træffe beslutninger (uden)om. Hvis vi skal skabe reel og bæredygtig udvikling, skal der ikke bare laves politik for unge, men i samarbejde med unge!
FOKUS PÅ UNGE OG RETTEN TIL EGEN KROP
Som ungdomsdelegat er det et privilegium at være vokset op i et DSU, der stiller spørgsmål, altid er på forkant med debatten og bringer nye idéer til bordet. Det er en fordel, når man diskuterer med forstokkede diplomater med forældede synspunkter. Og det er der i allerhøjeste grad brug for. For de mest konservative synspunkter vinder frem i disse år: Højrepopulismen truer i Europa og med Trump ved magten i USA, er især kvinders rettigheder under et enormt pres.
I sidste måned i New York mødtes jeg for eksempel med repræsentanter fra den romersk-katolske kirke. De gjorde et stort nummer ud af at beskrive kvinder som en naturgiven del af en traditionel familie. Far, mor og børn, forstås. Dermed ikke individer med egen vilje og rettigheder, forstås. Og forleden i Geneve brugte flere lande taletid på at slå fast, at retten til et sundt liv for kvinder ikke indebærer retten til selv at bestemme over sin egen krop. Til samme forsamling nærmest råbte USA i mikrofonen, at de ikke støtter retten til abort eller anerkender, at det er en international rettighed.
I Danmark ser vi flere eksempler på digitale krænkelser af selvsamme rettigheder. Der er altså nok at kæmpe for.
Den gode nyhed er, at unge mennesker aldrig har været så politisk aktive, som de er nu. Jeg møder unge fra hele verden, som vil være med til at kæmpe kampen om rettigheder. Sammen går vi til kamp mod forstokkede synspunkter leveret af gamle diplomater.