Af Julie Steenbuch Holt og Mathilde Pansa Niebuhr
Stemningen er allerede lagt, da DSU´eren møder op til interview med den kvindelige murer Mette Schak Dahlmann hos Fagbevægelsens Hovedorganisation i København. Det skal handle om kampen for plads til alle på byggepladserne. Mette Schak Dahlmann møder os med et kæmpestort smil, og hun er lige fra starten snaksalig, imødekommende og klar til at fortælle om sin kamp. Hun er murer og er på næsten ingen tid blevet ansigtet på ligestilling i de traditionelle mandefag ved at få indført dør med lås i skurvogne på byggepladserne.
At være kvinde i et traditionelt mandefag er i sig selv en udfordring. Mette Schak Dahlmann beskriver et arbejdsmiljø, hvor hun ofte føler, at hun bliver mødt med mistillid på grund af sit køn. Hun kigger ned i bordet, imens hun fortæller: “Det er hårdt, når nogen ene og alene ud fra mit køn ikke tror på mig eller mine evner inden for mit fag”.
Det er en mistillid, der tidligere har medført en usikker arbejdssituation. Mette Schak Dahlmann fortæller stolt om sin uddannelse og om, at hun er den tredje på 13 år i Sønderjylland, der har modtaget en sølvmedalje for særlig udmærkelse i sit fag. ”På trods af dette har jeg svært ved at finde et arbejde og skal sende ansøgninger, hvilket alle mine andre kolleger ikke skulle, hvis de søgte arbejde, fordi de har et drengenavn,” siger hun. ?
Mette Schak Dahlmann føler, at hun i sit daglige arbejde hele tiden skal bevise, at hun er værdig til at være der. Det er den følelse af uretfærdighed, der har fået hende til at sige stop og råbe op.
Når man snakker om sexisme i byggebranchen, beskriver Mette Schak Dahlmann en berøringsangst overfor det anderledes, der nogle gang kan løses med sarkasme og jokes. En tilgang til tingene, der nogle gange kan være nem at hoppe med på for at være en del af fællesskabet og undgå at stå udenfor.
”Jeg passer ikke ind i fællesskabet, fordi jeg er anderledes. Jeg prøver nogle gange at være en del af fællesskabet ved at lave sjov sammen med dem. Tingene kan også godt være sjove, og jeg kan også godt joke, men nogle gange kan det blive for meget, og så står jeg udenfor igen, fordi jeg siger fra”, fortæller hun.
Hendes kamp handler om retten til at kunne være sig selv samtidig med, at man er en del af fællesskabet, hvilket går igen i alt hendes arbejde.
I midten af stormen
”Det har været hårdt for mig, når jeg er endt i nogle af de her shitstorme, som udspringer af min kamp i medierne. Det har været voldsomt for mig personligt, men jeg tror på, at det er en af de måder, hvorpå jeg kan skabe forandringer,” fortæller Mette Schak Dahlmann. Hun mener, at shitstormene udløses af, at hun med sine udtalelser forsøger at rykke ved status quo og et fundament, som nogle er mest trygge ved. Hun beskriver selv, hvordan hun både i sit udseende og budskab provokerer, men også intimiderer, idet hun kræver plads. Plads til at være sig selv. Men kampen bliver ikke vundet i stilhed. Derfor ser Mette Schak Dahlmann det som en succes, at hun har formået at skabe forandring på trods af shitstormene. Og så har hun fået flere med i sin kamp.
”Jeg har også brugt min kamp på at forandre dem, der var med mig, men var stille. For hvis vi skal forandre noget i vores samfund, skal vi have folk, der står frem og fortæller deres historie.”
For Mette Schak Dahlmann handler forandring nemlig om at have mod, at turde stille sig op og råbe højt om problemerne og at stå sammen om det.
Fra byggepladsen til Christiansborg
Siden Mette Schak Dahlmann startede sin kamp for bedre arbejdsforhold – ikke kun for kvinder, men for alle på byggepladsen – er hun stødt ind i flere bump på vejen. Hun har oplevet alt fra negativitet på de sociale medier til at blive beskyldt for at have ødelagt byggebranchens ry og håndværkernes identitet. Intet af dette har slået Mette ud – tværtimod.
”Jeg fik fortalt, at hvis man vil skabe det, som jeg vil – et mere lige Danmark – så skulle der en revolution til. Jeg var så fucking sur, at jeg tænkte inde i mig selv: Ved du hvad, så skal jeg fandme nok starte den revolution,” siger hun med lys i øjnene.
Derfra begyndte Mette Schak Dahlmanns rejse fra byggepladsens uretfærdighed til et mere lige arbejdsmiljø. Hun tog kontakt til en masse skurvognsproducenter og fortalte dem om hendes plan om at få skabt en skurvogn, så kvinder også kunne føle sig tilpas med at gå i bad.
”Det var mærkelig at ringe op og sige: Hej, jeg hedder Mette, og jeg tager lige en fridag for at køre op til dig, og så kan du lige give mig lidt mere end 100.000 kroner, så vi kan bygge en skurvogn og tage den med til København”, siger hun.
Mette Schak Dahlmann fortæller ivrigt om, hvordan hendes plan lykkedes: Hun fik bygget en ny skurvogn, og inden hun vidste af det, var hun på vej til Christianborg med sin skurvogn omringet af diverse medier for at præsentere sit budskab – sin kamp.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) henvendte sig efterfølgende til Mette Schak Dahlmann, og for første gang hørte hun de anerkendende ord, hun længe havde kæmpet for. Han ville heller ikke gå i bad med åben dør foran sine kolleger, så det skulle der gøres noget ved. Mette Schak Dahlmann fortæller dette med et kæmpe smil på læben, og det er tydeligt at se, hvor meget denne succes har betydet for hende.
”Jeg kan mærke, at andre nu ser mig lidt som en frontfigur. Mange derude spørger mig til råds, takker mig og fortæller deres historie. Det havde jeg slet ikke regnet med, og det er jeg stolt af. Det er kæmpestort og en mega anerkendelse og skulderklap, at andre mennesker tror på mig”, fortæller hun stolt og rørt.