Af Pelle Reynberg og Oliver Gabrielsen
Jimmy har været hjemløs i fire år efterhånden, og han har sin faste plads ved Netto på Frederiksberg Allé, hvor DSU’eren møder ham. Han blev hjemløs efter at have afsonet en fængselsstraf. Da han kom ud igen, havde han ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke få udbetalt kontanthjælp. Det resulterede i, at han blev smidt ud af sin lejlighed, og siden da har han været på gaden. Jimmy er født og opvokset i Ballerup, men blev tvangsfjernet da han var 11 år gammel. Hans stedfar slog ham.
“Jeg har været rundt på forskellige institutioner hele mit liv. Som 16-årig stak jeg af til Færøerne og boede der i 9 måneder, hvor jeg fik arbejde på en laksefabrik”, fortæller han.
Da Jimmy kom hjem fra Færøerne, arbejdede han som ufaglært tømrer i 15 år og havde egentlig et stabilt liv. Men for fire og et halvt år siden ramlede det hele sammen for ham, da hans mor døde. En mor, der – trods hans tumultariske opvækst – var et fast holdepunkt i Jimmys liv.
DSU har gjort en forskel
Han fortæller, at denne vinter under corona-nedlukningen har været en særligt hård tid at være hjemløs:
“Salget af Hus Forbi er gået meget op og ned. Specielt under coronatiden. DSU’s støtte til Hus Forbi var mega genialt. Det gjorde virkelig meget”.
Under coronakrisen har herbergerne ikke fungeret på fuld kapacitet, og det har skubbet mange hjemløse ud på gaden. Først nu er herbergerne igen begyndt at åbne fuldt igen.
DSU’s støtte til Hus Forbi var mega genialt. Det gjorde virkelig meget
Livet på gaden deler Jimmy med den trofaste hund Ilse, og det har derfor været svært at finde et herberg, hvor de begge kunne få lov at være. Nu har han endelig fået et værelse i Emdrup, som er en bydel i den nordvestlige del af Københavns Kommune.
Indimellem kommer folk forbi og hilser. Han kender de fleste, for han sidder her ofte. Sommetider kommer de med mad, andre gange bare for at sige hej.
“Jeg kan være med til at gøre nogens dag bedre. Der var en kvinde, som før corona altid kom dagligt og gav mig en halvtredser. Hun syntes, jeg var med til at gøre hendes dag bedre ved at give hende et smil”.
Jimmy fortæller, at det for ham også er en måde at komme lidt væk fra alle problemerne, når han kan få lov at sidde dér og sælge Hus Forbi:
“Det her, det er mit fristed. Her skal jeg ikke tænke på noget som helst. Man bliver hele tiden afledt af sine tanker. Hvis man bare sidder på en sofa og kigger ind i væggen, så kan man godt begynde at få lidt ondt af sig selv”.
Modstand mod systemet
Mens vi taler videre, kommer en dame forbi. Hun er en af Jimmys bekendte gennem længere tid. Hun spørger ind til, hvad vi laver og kommer hurtigt ind på hjemløsesituationen i København:
“Jeg synes jo ikke, at det er synd for sådan en som Jimmy. Han har jo en relation. Det er mere synd for dem, der ligger på gaden i deres eget pis”.
Ifølge hende er det største problem, at nogle hjemløse ikke selv har det, der skal til for at søge hjælp. Dem ser hun mange af, fortæller hun.
Hvis man bare sidder på en sofa og kigger ind i væggen, så kan man godt begynde at få lidt ondt af sig selv
Det er et problem, de også kan genkende hos organisationen Projekt UDENFOR, der arbejder med udsatte og hjemløse på gadeplan. Det fortæller Bo Heide-Joachimsen, som er daglig leder i organisationen.
Projekt UDENFOR rækker ud efter – og gør opmærksom på – gruppen af hjemløse borgere, der lever et isoleret liv på gaden:
“Vi synes faktisk, det hænger meget godt i tråd med de lovændringer, der er blevet lavet i forhold til utryghedsskabende lejre og tiggeri. Det har gjort, at de hjemløse, vi taler med, siger ‘før i tiden var vi også udsatte, men der hørte vi til’. Nu føler de ikke en gang, de har lov til at være nogle steder. De føler ikke, de er en del af samfundet. De føler faktisk heller ikke, der er nogen, som har lyst til at hjælpe dem”, siger Bo Heide-Joachimsen.
Ifølge Projekt UDENFOR har der altid været en modstand mod systemet hos de hjemløse, men den er i den seneste tid blevet mere udpræget:
“Der er flere, som nævner, at i gamle dage var politiet vores venner. Det var dem, som passede på os. Det var dem, vi kunne komme til, hvis det var, vi havde nogle problemer. Men med den nye lovgivning er det dem, som kommer og giver os bøder for at sove, og hvor skal vi så gå hen?”, fortæller Bo Heide-Joachimsen.
Synet på hjemløse er blevet værre
I de senere år har synet på de hjemløse ændret sig, mener Jimmy:
“Jeg synes, at synet på os hjemløse er blevet værre. Folk vil ikke rigtig have, at vi er en del af bybilledet. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået. Dem, der var her før mig, drak, og der var fest og farver, men mens jeg har været her, er det kun blevet bedre”, siger han.
Derfor har han også svært ved at se, hvorfor synet på hjemløse er blevet dårligere. Han fortæller, at hjemløse ikke fylder lige så meget i gadebilledet som tidligere, men alligevel ser folk stadig skævt til dem.
“Folk er nok bare blevet trætte af os. Jeg tror også, vi er blevet gjort værre end som så. Det er sgu nok coronaen, håber jeg”, siger Jimmi og krydser fingre.
Folk er nok bare blevet trætte af os
Han fortæller også, at coronakrisen har skabt store udfordringer for Hus Forbi-sælgerne.
“Salget er gået gevaldigt ned, men jeg tror, det er, fordi de forbinder os med, at vi er syge eller ikke er renlige. Det forbinder de os med, fordi vi bor på gaden. Men jeg spritter sgu mere af end nogen andre”, påpeger Jimmy og siger, at det nok skyldes fordomme – og at det heldigvis stadig er et fåtal, der ser decideret skævt til hjemløse.
Dette interview er bragt i medlemsmagasinet DSU’eren, nr. 2 – årgang 100, juni 2021
