Af Julie Steenbuch Holt
Forår betyder flere solskinstimer, længere dage, gladere stunder og så betyder det, at Arbejdernes Internationale Kampdag skal fejres den 1. maj. Dagen starter tidligt, og DSU’eren er sammen med forbundsformand Frederik Vad tidligt på pletten, da toget afgår fra Hovedbanegården kl. 05.34. Første stop er Køge, hvorfra formandens far – efter stort ønske – henter os og agerer chauffør hele dagen. Med i bilen er også Stefan Cavalieri fra Grafisk Afdeling, der i anledning af DSU’s 100-års jubilæum næste år er i gang med at filme til en dokumentar om organisationen. Hvad det præcist ender ud i, har vi stadig til gode at finde ud af.
Peter Nielsen hilser os velkommen – ”Jeg har glædet mig til det her”, siger han.
I alt seks stop skal danne rammen om dette års 1. maj rundt på Sjælland og i København. Første stop er Hårlev på Stevns, hvor Socialdemokratiet byder Frederik Vad velkommen til at åbne ballet med sin tale. De røde beklædningsdele er fundet frem, og en del af naturen er kommet ind i rummet i form af grene på bordene.
”Jeg vil begynde min tale med at tale om begyndelsen,” siger Frederik Vad. Og det er netop begyndelsen, der trækker den røde tråd igennem talen. Det handler om at gøre opmærksom på vigtigheden af at tage det første vigtige skridt i den rigtige retning.
Efter det første besøg tager Frederik Vad sin tale og fremførelsen af den til efterretning. ”Var det godt nok?” spørger han dels sig selv, dels resten af selskabet i bilen om. Selvrefleksionen skinner tydeligt igennem hos formanden.
Første realistiske forslag på at udvide velfærdsstaten
Næste stop er Solrød, hvor det ikoniske forsamlingshus i Jersie danner rammen om de mange røde taler. Her fremsætter Frederik Vad endnu engang sin tale. Han hylder Socialdemokratiet for at komme med forslaget om tidligere tilbagetrækning for nedslidte og betegner det som det første realistiske forslag til at udvide velfærdssamfundet i hans levetid – som vel at mærke tæller snart 25 år.
”Men i stedet for at udvise solidaritet med dem som er en del af begyndelsen, har vi set brok fra mere privilegerede grupper, der var sure over, at der ikke var tænkt på dem,” siger han og opfordrer til, at man anerkender, at udfordringerne i vores samfund bliver nødt til at sættes ind i et hierarki, så man tager de vigtigste skridt først. Ligeså er det på uddannelsesområdet.
”Der venter et kæmpe oprydningsarbejde. Også her er det vigtigt, at vi begynder rigtigt og tager de vigtigste skridt først,” siger Frederik Vad.
Henover formiddagen rammer vi Glostrup og 3F Vestegnen. Det er hidtil den største forsamling, og Frederik Vads tale brager igennem.
”Det vil sige, at brolæggeren med de smadrede knæ kommer først, når vi taler tilbagetrækning,” siger Frederik Vad som et eksempel. Det betyder også, at livet for dem, der venter i årevis på at få anerkendt en arbejdsskade, skal gøres tåleligt. Og så betyder det, at vi skal indføre obligatorisk screening for ordblindhed.
Mødt af DSU’ere på Arbejdermuseet
Efter talen i Glostrup går turen til Arbejdermuseet i København. For Frederik Vad er det det vigtigste stop i løbet af dagen. Dels fordi det er den største forsamling, og dels fordi det er her, alle DSU’erne er samlet. Dem, som Frederik Vad står i spidsen for og kæmper sammen med.
”Men jeg tror, at Morgan (Krüger red.) vil synes, at jeg taler for meget om klima”, griner Frederik Vad.
Salen på Arbejdermuseet er fyldt med fagforeningsfolk, socialdemokrater og andre fra arbejderbevægelsen. Nede og oppe er der fyldt med DSU’ere, der både får sunget ”Danmark har brug for en socialdemokratisk regering igen” og ”Vi er DSU’ere”. Frederik Vad skuer ud over forsamlingen. Det er tydeligt, at han nyder øjeblikket, før han tager tilløb til at fremføre sin tale for fjerde gang.
”Når det gælder klimaforandringer, er der virkelig brug for at være skarp på, hvor de første skridt skal tages. Vi står over for en krise så stor, at der er brug for at blive taget mange skridt på én og samme tid. Min generation har fået nok”, siger han og kalder dermed på reel handling fra magthavernes side.
Efter talen bliver han klappet ned igennem salen, før han for enden stiller sig i kø til en øl ligesom resten af forsamlingen.
Nervøsitet er motivationen for at gøre det godt
”Kæft, det var en fed oplevelse”, udbryder Frederik Vad, da vi atter sidder i bilen. ”Det var bare fedt”.
”Er du nervøs, når du skal tale foran sådan en forsamling?” spørger Stefan Cavalieri. ”Ja, det er jeg. Men nervøsitet er også min motivation til at gøre det godt. Så man skal være nervøs,” svarer Frederik Vad.
De to sidste stop er i henholdsvis Sorø og Ringsted. Men Frederik Vad synes, det er en smule antiklimaks at forlade Arbejdermuseet, lige før DSU’erne gør klar til at gå fanemarch mod Fælledparken for blandt andet at høre Mette Frederiksen og Lizette Risgaard tale.
”Næste år tænker jeg at have fire stop. Og så slutte på Arbejdermuseet. Det, tror jeg, vil være godt,” siger han. Resten af bilen er enige.
Både i Sorø og Ringsted brager Frederik Vads røst atter igennem. ”Lykkes det at sikre en ny regering, så vil DSU ikke bare kæmpe for, at den politiske retning er rigtig, men også at den begynder godt,” siger han.
Efter den sidste tale i Ringsted bliver vi sat af på stationen, hvor turen for Frederik Vad går ind mod Fælledparken og et interview med DR, før dagen kan gå på held. Det har været en lang, men indtryksrig dag. DSU og formanden er klar til valg.