Af Mads Hvidbjerg Kristensen
Ved folketingsvalget den 5. juni vandt Folketingets fire røde partier en historisk stor sejr. Ikke siden 1971 har partierne i rød blok siddet på så mange mandater som nu. Socialdemokratiet opnåede 48 mandater, mens SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre fik henholdsvis 14, 13 og 16 pladser i Folketinget. Dertil kommer Alternativets fem mandater og Siumuts, IA’s og Javnaðarflokkurins i alt tre mandater.
Den 6. juni blev Mette Frederiksen udpeget til kongelig undersøger, og forude venter nu en periode med komplicerede regeringsforhandlinger. Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre har alle fremsat krav og ønsker til en ny, socialdemokratisk regering, og det er nu op til Mette Frederiksen og de øvrige partiledere at indgå et kompromis.
DSU’s forbundsformand, Frederik Vad Nielsen, tror dog ikke, at udlændinge-, klima- og uddannelsespolitik bliver de største knaster i regeringsforhandlingerne:
”Jeg tror ikke den sværeste kamp i Socialdemokratiets forhandlinger med de øvrige partier bliver udlændinge, klima og uddannelse. Den sværeste kamp bliver om økonomi og fordeling.” skriver Frederik Vad Nielsen.
Behov for et systemskifte
Ifølge Frederik Vad Nielsen har den røde valgsejr kun været mulig, fordi Socialdemokratiet har trukket tusindvis af vælgere henover midten. Og de nye socialdemokratiske vælgere forventer, at en ny regering sætter ind mod økonomisk ulighed og grådighed i topppen af samfundet. Derudover er det altafgørende, at partierne når til enighed om en løsning for nedslidte lønmodtagere:
”Alle de tusindvis af danskere der er gået over midten, forventer, at vi leverer på ulighed og værdig tilbagetrækning. Vreden over enorme bonusser i toppen, bankernes håbløse opførsel og den voksende koncentration af rigdom hos overklassen er stor – også selvom det ikke fik lov at fylde så meget i valgkampen.” skriver Frederik Vad Nielsen.
Han understreger, at der er behov for en ny økonomisk politik. Investeringer i grøn omstilling, velfærd, daginstitutioner og værdige tilbagetrækningsmulighed skal finansieres, og regningen må ikke sendes til dem, der har de laveste indkomster.