Mads Hvidbjerg, hovedbestyrelsessekretær i DSU
Siden EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til en lovbestemt mindsteløn, har debatten raset.
Herhjemme har regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne allieret sig i kampen mod direktivforslaget, og det er selvfølgelig glædeligt.
For en lovbestemt mindsteløn er i sig selv en virkelig dårlig idé. Mindsteløn kan hurtigt blive til maksimumløn, stække fagbevægelsen drastisk og dermed undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel.
Men udover at være skadelig for den danske model, er Kommissionens forslag også en demokratisk skandale af dimensioner. Det er der flere grunde til.
EU har slet ikke kompetence til at regulere lønforhold
For det første står det klart og tydeligt i EU-traktatens artikel 153, at EU ikke har kompetence, når det drejer sig om lønforhold, organisationsret, strejke og lockout.
Forhold, der er fuldstændigt centrale for den nordiske arbejdsmarkedsmodel, og som blev klart undtaget i traktaten efter pres fra blandt andet Danmark.
Vi skal kunne regne med, at de internationale organisationer, vi tilslutter os, overholder spillereglerne
Flere juridiske eksperter har derfor også slået fast, at EU slet ikke bør kunne gennemføre et mindstelønsdirektiv, fordi det simpelthen vil være i strid med traktaterne. EU forsøger alligevel.
Skalter og valter med traktaten
Det er hyklerisk, at EU-Kommissionen skalter og valter med traktaten, mens den – ellers korrekt – kritiserer Polen og Ungarn for at blæse på demokrati og retsstat.
I et demokrati skal man overholde aftaler og ikke forsøge at undergrave dem med kreative juridiske finter eller smuthuller. Vi skal kunne regne med, at de internationale organisationer, vi tilslutter os, overholder spillereglerne.
Men lur mig om ikke bureaukraterne i Berlaymont-bygningen nok alligevel skal forsøge at finde en vej uden om traktatens klokkeklare skrift, selvom det ville være en udemokratisk omgåelse af unionens grundlag.
Og hvis først Kommissionen begynder at regulere lønforhold, hvad så med organiseringsfriheden og retten til strejke og lockout?
Strider imod nærhedsprincip
For det andet er en mindsteløn fastsat af føderalistiske politikere i Bruxelles i fundamental modstrid med det nærhedsprincip, unionen er grundlagt på.
Lønforhandlinger på det danske arbejdsmarked skal til enhver tid varetages af arbejdsmarkedets parter
I EU skal beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, og når det kommer til løn, må dette som minimum betyde på nationalt niveau.
Lønforhandlinger på det danske arbejdsmarked skal til enhver tid varetages af arbejdsmarkedets parter og ikke af politikere – og da slet ikke politikere fra EU’s 26 andre medlemslande i EU-kvarteret i Bruxelles.
Nærhedsprincippet er en traktatfæstet del af EU’s demokratiske fundament. Et fundament, som slår revner, når Kommissionen fra Bruxelles forsøger at trække mindstelønnen ned over hovedet på medlemsstaterne.
Domstol kan tvinge Danmark til mindsteløn
For det tredje er der absolut ingen grund til at tro, at EU-Domstolen skulle tillægge en spinkel undtagelse af Danmark i direktivet – som vi ellers blevet lovet – nævneværdig betydning. EU-Domstolen er politisk og aktivistisk, og den fortolker konstant EU-retten i en mere føderalistisk, harmoniserende retning.
Der er ingen grund til at stikke sig selv blår i øjnene
Så det kan godt være, at Kommissionen på papiret ikke vil trække hele direktivet ned over hovedet på Danmark. Men der er ingen grund til at stikke sig selv blår i øjnene: Så snart Domstolen skal tage stilling til direktivet, er det overvejende sandsynligt, at undtagelsen bliver skudt i sænk, så også Danmark skal indrette sig efter mindstelønnen med katastrofale konsekvenser til følge.
Hvis Kommissionen får magt, som den har agt, vil det ikke bare være skadeligt for det danske arbejdsmarked, men også en utroligt udemokratisk manøvre. Så lad os nu stå vagt om den danske model og få stoppet det mindstelønsforslag én gang for alle!
Indlæg i Netavisen Pio 23. marts 2021.