Af Andreas Petersson
Vi skruer tiden tilbage til lørdag den 8. februar 2020. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fylder 100 år, og enhver DSU’er kan mærke, at det er en stor milepæl for organisation. På selve jubilæumsdagen markeres DSU’s 100-års jubilæum med en stor jubilæumsfest på Docken i Nordhavn. Knap 800 nuværende og tidligere DSU’ere deltager i festlighederne. Blandt de 800 gæster sidder en herre, der er født i 1928. Han hedder Carl-Einar Jørgensen og er (naturligvis) alderspræsident til jubilæumsfesten.
Ingen kunne dog have forudset, at Carl-Einar Jørgensen – knap et år efter DSU’s 100-års jubilæum – skulle skrive danmarkshistorie som en af de første danskere, der er blevet vaccineret mod den virus, som har forårsaget en pandemi. Det vender vi tilbage til.
Eftersøgt af Gestapo
Som seksårig blev Carl-Einar medlem af børne-, ungdoms- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE i 1934, og cirka ti år senere meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Carl-Einar Jørgensen er tidligere modstandsmand og var således aktiv i den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig.
”Jeg kom med i modstandsbevægelsen som meget ung, fordi jeg var en del af DUI’s ledergruppe, hvor de fleste var 5-10 år ældre end mig. Jeg var ikke meget mere end 15 år, da jeg startede. Vi blev uddannet til at bruge våben af forskellig art og lave aktioner som sabotage og brandstiftelser, uddeling af illegale blade og den slags. Jeg måtte på et tidspunkt gå under jorden, fordi en gammel DUI-leder blev taget af Gestapo, og derefter var jeg eftersøgt af Gestapo. Det sidste halvandet år af krigen levede jeg under jorden, fordi jeg var eftersøgt”, fortæller 92-årige Carl-Einar Jørgensen.
Om samarbejdet mellem socialdemokrater og kommunister i modstandsbevægelsen siger han:
”Under krigen arbejdede man jo sammen med dem (kommunisterne, red.) mod tyskerne. Man forenedes mod en fælles ydre fjende”.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kampen mod kommunisterne
Carl-Einar Jørgensen blev altså aktiv i DSU lige efter 2. verdenskrig. Det mest naturlige – og velsagtens obligatoriske – spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det var at være aktiv i DSU dengang. Carl-Einar er ikke i tvivl om, hvad der fyldte mest:
”Det var i høj grad en kamp mod kommunisterne. De havde mange medlemmer, ikke mindst unge medlemmer i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom, red.), så det var jo en kamp mellem DSU og DKU. Det var det, der fyldte mest på daværende tidspunkt. Men selvfølgelig også situationen efter krigen, hvor man skulle udvikle samfundet, og hvor man lagde vægt på uddannelse, arbejdsløshed og lignende, der spillede en rolle for ungdommen”.
Vi blev uddannet til at bruge våben af forskellig art og lave aktioner som sabotage og brandstiftelser
I 1930’erne var det ikke unormalt med direkte konfrontationer i gaden mellem DSU’ere og unge revolutionære fra den yderste venstrefløj. Men sådan foregik det ikke i anden halvdel af 1940’erne, hvor Carl-Einar Jørgensen var i DSU.
”Kampen foregik rimelig fredeligt ved diskussionsmøder i lokalkvarterne, men også ved mere aggressiv kamp om plakater og andre former for adfærd. DKU var relativt stor lige efter besættelsen, og så forsvandt de jo ned til ingenting efter magtovertagelsen i Tjekkoslovakiet. Der begyndte det at gå tilbage,” siger han og fortsætter:
”Man regnede ikke kommunisterne for en demokratisk organisation. På daværende tidspunkt var kommunisterne jo relativt aggressive og ville sætte sig på fagbevægelsen. De ønskede jo i virkeligheden at have en form for revolution eller en mere aggressiv form for magtovertagelse i landet. Så man så dem jo ikke som demokratisk indstillede. De opfattede næsten Socialdemokratiet som en større fjende end nazisterne”.
Den anden Jørgensen
Carl-Einar Jørgensen var barn i DUI Østerbro, og faktisk har han boet stort set hele sit liv på Østerbro i København. Her var han både formand for den lokale DSU-afdeling og den socialdemokratiske partiforening på Østerbro. Dernæst blev han formand for det, som dengang hed Socialdemokratiet i Hovedstaden, inden han blev opfordret til at stille op til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, hvor han sad i knap 20 år.
Hvordan husker du datidens fremtrædende socialdemokrater?
”Ja, jeg var jo ikke den eneste i partiet, der hed Jørgensen. Der var jo også Anker. Han var formand for Socialdemokratiet i en periode, hvor jeg også var formand for Socialdemokratiet i Hovedstaden. Når vi var ude at snakke, så troede folk, at vi var brødre, fordi vi lignede hinanden, og begge to hed Jørgensen. Så vi sagde, vi var brødre”, fortæller Carl-Einar og griner lidt.
”Jeg kendte også Anker Jørgensen, fra da vi boede sammen i Hovedstadens Brugsforening, da vi var unge mennesker og medlemmer af Lager- og Pakhusarbejderne, inden jeg blev soldat. Så vi kendte jo hinanden godt. Han var mere arbejderorienteret end de andre partimænd. Anker Jørgensen var arbejdsmand”.
Det var i høj grad en kamp mod kommunisterne
Der er dog også en anden af datidens socialdemokratiske politikere, som Carl-Einar husker:
”Krag (Jens Otto Krag, red.) husker jeg meget tydeligt. Der var jeg også medlem af forretningsudvalget i partiet. Han var jo en meget velbegavet mand. Så havde han nogle personlige problemer og havde lidt travlt med de mange damer, der var omkring ham. Det var nok meget godt, at der ikke var ’Me Too’ i hans tid. Han var et udmærket menneske”.
Jens Otto Krag var partiformand og statsminister inden Anker Jørgensen. De er to af de foreløbigt fem statsministre med DSU-baggrund, som – foruden Jens Otto Krag og Anker Jørgensen – tæller Hans Hedtoft, H.C. Hansen og nuværende statsminister Mette Frederiksen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Blandt de første vaccinerede i Danmark
Carl-Einar Jørgensen bor i dag på plejehjemmet Fælledgården på Østerbro. Han var den første på plejecentret, der fik det første stik med vaccinen mod coronavirus – og blandt de fem første i hele landet. Det skete den 27. december 2020.
Flere medier var mødt op for at tage billeder af Carl-Einar Jørgensen, og personalet på plejehjemmet brød ud i spontane klapsalver, da han havde fået første stik.
”Det var ikke noget problem at få vaccinen. Jeg er jo blevet vaccineret gennem hele mit liv for skarlagensfeber, difteri, og jeg ved ikke hvad. Jeg har prøvet det mange gange, så det var ikke noget problem. Men der var al den festivitas omkring det. Det har fulgt mig siden, og det er nok også en af grundende til, at vi har det her interview”, siger Carl-Einar Jørgensen, som den 23. januar 2021 fik sit andet stik med coronavaccinen.
Er det en borgerpligt at modtage vaccinen?
”Ja, det synes jeg kraftedeme, det er”, lyder svarer prompte.
Dette interview er bragt i medlemsmagasinet “DSU’eren”, nr. 1, årgang 100, marts 2021