Frederik Vad, forbundsformand

Vi unge er fuldstændig forsvundet fra den politiske debat om konsekvenserne af coronakrisen, og det gør mig både vred og bange. Jovist, vi har åbnet erhvervsskolerne, forsøger at finde en løsning for fejringen af studenterhuerne og overvejer at åbne højskolerne hurtigere end forventet. Finansministeren fremlagde også i weekenden gode forslag på lærlingeaftaler og uddannelse, men det er ikke nok. Lige om lidt venter kampen for ikke at tabe hele ungdomsgenerationer på gulvet, og regeringen og Folketinget har ikke forberedt sig på den.

Spørgsmålene er ellers mange og bliver mere og mere desperate: Kan man tjene penge i sommerferien? Hvor er lærepladserne til alle dem, som startede på grundforløb i januar? Vil det være muligt at få et fritids- eller studiejob, når man starter på uddannelse i august? Hvordan med huslejen? Er der overhovedet et ufaglært job at få, hvis man er i starten af 20’erne?

Vi mangler svar på de her spørgsmål. Derfor fremlægger DSU i dag forslag til en ungepolitik i coronatiden og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at gøre det samme. Vi ønsker følgende:

Først skal vi slukke de ildebrande, som coronakrisen allerede har tændt. Fra 12. marts til 26. april faldt antallet af uddannelsesaftaler med hele 80 procent. Til sommer skal en masse unge have en lære-, praktik- eller elevplads for at færdiggøre deres uddannelse, og det kan blive næsten umuligt for mange. Derudover render vi om lidt ind i en sommerferie, hvor mange af de fritidsjobs, som giver mønt på lommen, muligvis er væk. Jeg blev selv opgraderet til fuld tid i Netto i sommerferien, efter min studentereksamen var i hus, for at få råd til at flytte hjemmefra. Det kan blive svært for mange at tjene de nødvendige penge, når jobbene i forlystelsesparken, på restauranten eller på industrivirksomheden bliver færre.

Derfor skal lønkompensationen for lærlinge på 90 procent af lønudgifterne forlænges til årsskiftet, og arbejdsgiverne skal have mere refusion for lønudgifterne, når lærlingene er på skolebænken. Derudover skal staten helt eller delvis finansiere, at kommuner alene eller sammen med virksomheder kan lave en lokal fritidsjob-garanti, som hen over sommeren og frem til årsskiftet kan sikre arbejde til unge. Ingen unge skal hænge på gadehjørnerne, fordi det er umuligt at tjene penge i sommerferien.

Ungdomsarbejdsløshed er noget, fanden har skabt. Vi ved fra 1980’erne og finanskrisen, at ungdomsarbejdsløshed kan føre til langtidsledighed. Titusindvis af unge er indtil videre blevet fyret under coronakrisen, men tallet kan eksplodere meget snart. Vi skal bruge nogle af de velkendte redskaber, som skiftende regeringer fravalgte i kølvandet på finanskrisen, hvilket forlængede ungdomsarbejdsløsheden unødigt.

Derfor skal vi vedtage en ungelov, der giver politisk garanti for arbejde eller uddannelse til unge under 30 år. Vi skal sætte gang i statslige jobrotationsordninger. Lad os tilbyde fastansatte i både den offentlige og private sektor et halvt eller helt års opkvalificering på fuld løn, så der kommer en ledig stol til en ung nyuddannet. Samtidig bør vi give skatterabatter til virksomheder, som ansætter unge, give kommunerne økonomiske incitamenter til at gøre det samme og sætte forpligtende politiske mål for, hvor lav ungdomsarbejdsløsheden skal være.

Vi skal bruge en potentiel langvarig økonomisk krise til at opkvalificere og uddanne unge ufaglærte. Lige nu har vi minimum 116.000 unge under 30 år, som ikke har andet end en ungdomsuddannelse. Mange har de ufaglærte jobs, som i disse dage og uger forsvinder. Det er nu, vi skal skabe så mange uddannelsesåbninger for unge som muligt, og samtidig gøre det på en klog og strategisk måde, så vi bl.a. får uddannet hænder til den grønne omstilling.

Derfor skal vi lave fleksible og attraktive uddannelsesåbninger for unge under 25 år på de uddannelser, hvor vi kommer til at mangle dygtige folk i en fremtid i grøn omstilling. Det kunne bl.a. ske ved at optage unge flere gange årligt og give dem en stor SU-bonus de første 12 måneder. Derudover skal unge ufaglærte mellem 25 og 30 år have mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse på 2-3 år på fuld dagpengesats. Det vil især hjælpe de unge voksne med børn, som ikke økonomisk kan overskue at sætte sig på skolebænken.

Lige nu er det stilhed før stormen for unge i Danmark. Coronakrisen kan hurtigt ramme os med 180 kilometer i timen, så snart dopingen fra hjælpepakkerne forsvinder. Hvis konkurser og arbejdsløshed breder sig enormt hurtigt, ved vi, at unge bliver hårdest ramt. Gang på gang bliver vi overset i et politisk system, hvor der altid er tid og råd til at uddele boligskattelettelser til de gamle.

Vi er ikke forkælede unge med urimelige krav. Vi ved bare, at hammeren falder hårdest i denne ende af aldersspektret, når jobbene forsvinder, og virksomhederne lukker. Det vil vi ikke acceptere endnu en gang!

Debatindlæg bragt i Politiken den 19. maj 2020.