Hvert år lokker grådige kviklånsudbydere tusindvis af af unge mennesker i gældsfælden. Alene i 2018 blev der optaget 358.000 kviklån, og renterne er ofte helt op til 800 % om året. Det er på tide at tage kampen op mod kviklånsmarkedet.

Derfor lancerer DSU i dag et omfattende kviklånsudspil, der har til formål at regulere kviklånsudbyderne helt ud af lånemarkedet. DSU’s forbundsformand Frederik Vad Nielsen og Mads Hvidbjerg fra DSU’s Forretningsudvalg lagde torsdag den 22. august vejen forbi Christiansborg for at aflevere kviklånsudspillet til Socialdemokratiets Folketingsgruppe.

Håbet er, at regeringen vil tage DSU’s forslag med ind i de forhandlinger om regulering af lånemarkedet, som Erhvervsminister Simon Kollerup allerede har varslet.

DSU’s forslag tæller blandt andet et ambitiøst renteloft, et forbud mod reklamer for kviklån, udvidet betænkningstid og et langt skrappere tilsyn. Du kan læse udspillet i dets fulde længde herunder.

–

Til kamp mod gældsindustrien – En hårdfør indsats mod kviklån

 

I kampen for at tøjle den uansvarlige finanssektor vil DSU altid stå på forbrugernes side. Når kviklånsudbydere hvert eneste år lokker tusindvis af danskere i en regulær gældsfælde, er det på tide at skride ind.

Den voksende gældsindustri er et tydeligt symptom på, at kapitalismen er syg. Siden 2015 har kviklånsselskaberne øget omsætningen med mere end én milliard kroner. Antallet af SMS- og internetlån steg i 2015 til 172.485.

Som socialdemokrater anser vi det for grundlæggende urimeligt, at visse virksomheder tjener styrtende på almindelige menneskers ulykke. Derfor bliver vi nødt til at regulære kviklånsmarkederne langt strengere end i dag.

I efteråret 2018 fremlagde Socialdemokratiet 10 gode forslag til at dæmme op for udviklingen. Med dette udspil ønsker DSU at fortsætte debatten om regulering af kviklånsbranchen. DSU tilslutter sig Socialdemokratiets forslag, men er også klar med nye og endnu mere ambitiøse initiativer.

Det er på tide at stramme skruen om gældsindustrien.

1. Et omkostningsloft for kviklån i Danmark

Hvis man undersøger det danske kviklånsmarked, støder man hurtigt på kviklånsselskaber, der udbyder lån med årlige omkostninger i procent, ÅOP, på mere end 800 %. Hvis lånet misligholdes, lægges yderligere strafrenter – morarenter – oveni.

Det skyhøje renteniveau er i sig selv urimeligt, og hvis ikke forbrugeren er i stand til at gennemskue lånebetingelserne, kan det få groteske økonomiske konsekvenser.

I Storbritannien og Finland har man med gode resultater indført lofter over ÅOP-omkostningerne ved lån. Selvom det britiske omkostningsloft er utroligt uambitiøst, forventes det, at op imod halvdelen af kviklånsselskaberne vil forlade markedet som direkte konsekvens af loftet. Det finske omkostningsloft på 50 % har medført et fald i antallet af optagne lån på 80 % og at 40 udbydere har forladt det finske marked. Med inspiration fra Storbritannien og Finland er det på tide, at Danmark følger trop med et endnu mere ambitiøst omkostningsloft.

Derfor vil DSU:

• Indføre et omkostningsloft for kviklån, så lånets ÅOP aldrig kan være mere end 15 procentpoint højere end Nationalbankens diskonto.
• Indføre et ambitiøst loft over morarenten (ekstrarenten for misligholdte lån) på 20 %.
• Indføre et ambitiøst moragældsloft på 150 %, som sikrer, at gælden aldrig kan overstige halvdelen af lånets værdi. De oprindelige kreditomkostninger kommer dog foruden ved.

2. Skærpede begrænsninger for udlån

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at 30 % af kviklånsselskabernes omsætning stammer fra forlængelser af lån og afdragsordninger i forbindelse med, at kunder ikke tilbagebetaler deres lån rettidigt. I 2015 blev 20.905 kviklån misligholdt.

Selvom dele af gælden er svær for kviklånsselskaberne at inddrive, kan det altså alligevel være en god forretning at udstede lån til kunder med lav kreditværdighed. Straffelovens ågerbestemmelse kan sjældent anvendes, da den kræver det bevist, at lånudbyderne bevidst har udnyttet kundens letsind eller personlige vanskeligheder.

Derfor er det nødvendigt med øvrige tiltag, der begrænser forbrugernes mulighed for at optage dyre kviklån.

En anden udfordring er, at størstedelen af alle kviklån optages i starten af en måned, hvor kunderne overvurderer deres muligheder for at indfri kviklånet ved fristens udløb.

Derfor vil DSU:

• Gøre det forbudt at optage mere end ét kortfristet forbrugslån ad gangen. På denne måde sikres det, at man ikke blot kan optage et nyt kviklån for at betale af på det gamle. Det er lånudbydernes ansvar at undersøge en potentiel kundes aktuelle lån via Det Nationale Gældsregister (se afsnit 4) og give afslag på at udstede lån, hvis kunden allerede har et kortfristet forbrugslån.
• Gøre det ulovligt for kviklånsudbydere at udstede kviklån til enkeltpersoner, der er registreret i RKI-registret for dårlige betalere eller har andre former for gældsanmærkninger.
• Indføre et forbud mod at udstede gratis kviklån til førstegangslånere.
• Udvide betænkningstiden i forbindelse med optag af kviklån fra 48 timer til 10 dage. Den gældende betænkningstid udvides, så en låner tidligst kan takke ja til et tilbud om forbrugslån 10 døgn efter afgivelsen af tilbuddet. Ved betænkningsperiodens udløb, er det op til den potentielle låner igen at kontakte lånudbyderen med henblik på at optage lånet.
• Udvide betænkningstiden til at gælde alle udstedelser af forbrugslån, så lånudbyderne ikke kan omgås reglerne ved at omlægge kviklånene til andre former for lån.
• Gøre det lovpligtigt for kviklånsfirmaerne at oplyse om de samlede kreditomkostninger ved lånet i forbindelse med markedsføring, skiltning og kontrakt.
• Gøre det lovpligtigt for alle hjemmesider, hvor der udbydes kortfristede forbrugslån at oplyse om kundernes klagemuligheder og om Ankenævnet for Finansieringsselskaber.

3. Forbud mod reklamer for forbrugslån

”Kviklån på to minutter!” eller ”Lån penge trods RKI!”.

Kviklånsselskaberne anvender ofte en aggressiv markedsføringsstrategi med tillokkende reklamer på flere platforme. I det offentlige rum, på tv og på internettet bombarderes potentielle lånere konstant med kviklånsreklamer. Desværre er det ofte let for udbyderne at friste svage sjæle ved at love hurtige udbetalinger.

Også på sociale medier reklamerer kviklånsfirmaerne ofte målrettet og aggressivt. Målet er at lokke endnu flere – især unge – i gældsfælden. Det er på tide, at vi som samfund skrider ind mod markedsføring af kviklån på samme måde, som vi allerede har forbudt reklamer for tobaksvarer.

Derfor vil DSU:

• Indføre et totalforbud mod reklamer for forbrugs- og kviklån.
• Gøre det muligt at straffe internetgiganter som Facebook og Instagram, hvis de ikke skrider ind over for virksomheder eller brugere, der i regi af disse reklamerer for forbrugs- og kviklån.

4. Styrk kreditværdighedsvurderingerne

Når en potentiel kunde kontakter en lånudbyder med henblik på at få udstedt et kviklån, er lånudbyderne forpligtet af kreditaftaleloven til at foretage en kreditværdighedsvurdering. Hvis et lån forhøjes væsentligt, skal lånudbyderen foretage en ny kreditværdighedsvurdering af kunden.

Indholdet af kreditværdighedsvurderingerne er ikke fastsat direkte ved lov, og dermed er det op til Forbrugerombudsmanden at vurdere, om kreditaftaleloven er overholdt.

Kreditvurderingerne har til formål at sortere lånansøgere fra, der vurderes til ikke at kunne leve op til indfrielse af det pågældende lån. Strammere krav til kreditværdighedsvurderingerne er derfor i såvel forbrugernes som i kviklånsselskabernes interesse.

Forbrugerne skal sikres effektivt mod udstedelse af lån, der kan føre dem ind i en gældsspiral.

Derfor vil DSU:

• Etablere et nationalt gældsregister, hvor enkeltpersoners gældshistorik skal kunne forefindes. Ligeledes skal aktuelle lån og eventuel misligholdelse af disse registreres i Det Nationale Gældsregister. Lånudbyderne forpligtes til at ajourføre oplysningerne i Det Nationale Gældsregister, når de udbyder et lån.
• Gøre det lovpligtigt for lånudbyderne at indhente følgende oplysninger om lånerens aktuelle økonomiske situation i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen: Seneste lønseddel eller meddelelse om offentlig udbetaling, seneste årsopgørelse, dokumentation for lånerens faste løbende udgifter og kreditinformationer fra Det Nationale Gældsregister.
• Forpligte kviklånsudbyderne til at anvende oplysningerne fra Det Nationale Gældsregister aktivt i kreditværdighedsvurderingerne.
• Indføre et loft over lånudbydernes kreditrisiko ved udlån, så det bliver umuligt at udbyde kviklån til personer med lav kreditværdighed. Finanstilsynet skal kontrollere, at loftet overholdes. Ved brud på kreditrisikoloftet skal Finanstilsynet sanktionere lånudbyderen.

5. Flere beføjelser og styrkede tilsynsmyndigheder

Forbrugerombudsmanden er den ansvarlige tilsynsmyndighed for kviklånsmarkedet. Det er således op til Forbrugerombudsmanden at skride ind, hvis en kviklånsudbyder handler i strid med fx markedsføringsloven eller kreditaftalelovens bestemmelser.

Forbrugerombudsmandens sanktionsmuligheder over for de erhvervsdrivende er fastsat i markedsføringsloven, og generelt er Forbrugerombudsmandens aktiviteter målrettet forbrugerbeskyttelse og markedsføring. Den største viden om långivning og kreditværdighedsvurdering forefindes dog snarere i Finanstilsynet end hos Forbrugerombudsmanden.

De store kviklånsselskaber har karakter af finansinstitutter og bør derfor reguleres som sådanne. Samtidig er det vigtigt at understrege, at Finanstilsynets fokus på finansiel stabilitet i finanssektoren ikke må overskygge hensynet til forbrugerrettigheder.

Derfor vil DSU:

• Underlægge kviklånsselskaberne og alle øvrige långivere Finanstilsynets tilsynsmyndighed. Finanstilsynet skal føre et skærpet tilsyn med udbydernes kreditværdighedsvurderinger og sikre, at det foreslåede loft over kreditrisikoen overholdes.
• Give Finanstilsynet mulighed for at sanktionere kviklånsselskaberne, såfremt de ikke lever op til deres finansielle og forbrugerrettighedsmæssige forpligtelser. Finanstilsynets sanktionsmuligheder skal omfatte bøder og forbud mod at udstede nye lån
• Etablere et tæt samarbejde om tilsyn med kviklånsudbydere mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden for at sikre et delt fokus på finansiel stabilitet og forbrugerrettigheder. Forbrugerombudsmanden skal fortsat have pligt til at overvåge markedet og markedsføringen af kviklån.
• Gøre Forbrugerombudsmandens indberetningsordning for kviklånsudbydere obligatorisk. I dag er det frivilligt, om kviklånsudbyderne kvartalsvist ønsker at indberette oplysninger om fx antal nye lån, antal misligholdte lån og aldersfordelingen blandt kunderne. Ved at gøre ordningen obligatorisk, bliver det nemmere for myndighederne at skabe et overblik over kviklånsmarkedet.

6. Kviklånsvirksomheder skal tage ansvar for den skade, de gør

Det store antal kviklån betyder desværre, at mange danskere – særligt unge – havner i dyb gæld. 43 % af kviklåntagerne er unge under 30 år.

Kviklånsselskaberne lokker hvert år tusindvis af danskere i gældsfælden. Derfor er det også kun retfærdigt, at lånudbyderne tager ansvar for de økonomiske og sociale problemer, deres forretningsmodel skaber. Kviklånsfirmaerne skal finansiere flere af de initiativer, der har til formål at hjælpe forgældede danskere.

I det socialudspil, som Socialdemokratiet offentliggjorde på kongressen i 2018, var der en række gode forslag til at hjælpe flere gældsatte danskere. DSU tilslutter sig disse forslag.

Derfor vil DSU:

• Indføre en progressiv afgift på kviklånsselskabernes samlede udlånssum. En del af pengene skal øremærkes initiativer, der hjælper danskere ud af gældsættelse.
• Gøre det lettere for socialt udsatte at opnå hel eller delvis gældssanering.
• Gøre gratis gældsrådgivning til en offentlig service, som kommunerne skal levere.