Fælles debatindlæg af Frederik Vad (forbundsformand, DSU), Kristian Lausten (landsformand, Venstres Ungdom) og Thomas Skriver (formand, Metal Ungdom)

 

Vi befinder os midt i en sundhedskrise skabt af den meget omtalte coronavirus. Det har tvunget adskillige nationers sundhedssystemer i knæ, og en midlertidig lukning af vores samfund har været nødvendig for at begrænse smittespredningen. Den nedlukning har sat sine tydelige spor på det danske arbejdsmarked, og særligt de unge elever og lærlinge rammes hårdt. Dansk Metal offentliggjorde den 6. maj en skræmmende statistik, der viste et fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler under coronakrisen på 80 pct.

Det er bekymrende og vækker en frygt i os for, at vi taber en hel årgang af faglærte på gulvet. Faglærte, vi i høj grad får brug for, når verdensøkonomien igen sætter sejl. Det store fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler efterlader os med flere spørgsmål.

Først og fremmest er vi uforstående over for de mange virksomheder, der ikke gør brug af de generøse hjælpepakker til lærlinge og elever og dermed ikke lever op til deres ansvar fra trepartsaftale 2.

Grundet indretningen af lønkompensationshjælpepakkerne kan virksomhederne få 90 pct. af lærlingenes løn kompenseret fra staten, men stadigvæk bede lærlingene møde på arbejde og dermed fortsætte deres uddannelse. Altså har det reelt set været 90 pct. billigere at have en lærling under coronakrisen, end det har været, før nedlukningen startede.

Først og fremmest er vi uforstående over for de mange virksomheder,
der ikke gør brug af de generøse hjælpepakker til lærlinge og elever

Vi har fuld forståelse for, at mange virksomheder i denne tid har færre ordrer og dermed mindre travlt og en dårligere omsætning. Men vi vil på det kraftigste opfordre til, at det ikke er lærepladserne og dermed fremtidens faglærte, der skal ofres på alteret.

På den anden side af denne pandemi kommer vi igen til at stå med en enorm mangel på kvalificerede faglærte, og størrelsen på det problem bliver afgjort i disse måneder. Der er behov for en løftet pegefinger fra arbejdsgiverforeningerne til de virksomheder, som slækker på uddannelsesansvaret.

Når det er sagt, skal vi som samfund stadigvæk støtte op om gode danske virksomheder og understøtte dem mere, når uddannelsesbyrden skal løftes i hårde økonomiske tider.

Derfor foreslår vi, at der gives en økonomisk gulerod til de virksomheder, som løfter et lærlingeansvar og opretter lærepladser. Det kan gøres på mange måder. Vi kan give et kontant engangsbeløb pr. oprettet læreplads. Vi kan kræve, at virksomhederne skal leve op til trepartsaftale 2 for at kunne modtage lønkompensation.

Og vi kan forlænge lønkompensationsordningen for lærlinge, så den fortsætter året ud. Mulighederne er mange, og der er behov for både politisk handlingskraft og ansvarsfølelse hos virksomhederne.

Problemet med mangel på dygtige faglærte stikker desværre dybere end corona

Problemet med mangel på dygtige faglærte stikker desværre dybere end corona. Og vi ser et stort behov for, at regeringen igangsætter konkrete initiativer på området, så vi ikke står med et uoverskueligt problem, så snart økonomien kommer op i gear igen.

Derfor foreslår vi, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, den såkaldte AUB-støtte, hæves permanent til 100 pct. AUB er en fond, virksomheder kan søge til at dække lønudgifter, når deres lærlinge er afsted på skole. Alle danske virksomheder indbetaler til AUB, og derfor ser vi det som et godt udgangspunkt i denne debat, at de gode virksomheder, som tager lærlinge, får dækket hele deres lønudgift, når lærlingene er på skole.

Ved at bruge AUB-fonden vil det i praksis betyde, at de virksomheder, der ikke løfter et uddannelsesansvar og tager lærlinge, kommer til at betale til de gode virksomheder, der gør.


Bragt i Jyllands-Posten den 25 maj 2020.