Af Lea Lindberg, international sekretær og Kasper Enevoldsen, medlem af Internationalt Udvalg

 

Efter fire år med Trump-administrationen i USA skal amerikanerne til stemmeurnerne den 3. november 2020. De skal vælge mellem den nuværende præsident, Donald Trump, og Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden. Begge kandidater er ældre herrer, men de har vidt forskellige politiske agendaer og visioner for deres land. Hvem amerikanerne ender med at vælge som deres præsident, kan ikke vides med sikkerhed. Men der må ikke herske nogen tvivl om, at resultatet af præsidentvalget kommer til at få en afgørende betydning på en række områder – ikke bare for det amerikanske folk, men også for hele det internationale samfund.

Efter den kolde krig og Sovjetunionens opløsning er USA blevet betegnet som den eneste supermagt i verden, der har afgørende indflydelse på det internationale system. Med massive økonomiske og militære ressourcer er USA en kæmpe magtfaktor i det internationale samfund. And with great power comes great responsibility, skulle man tro.

Resultatet af præsidentvalget kommer til at få en afgørende betydning

Siden Donald Trump fik magten tilbage i 2016, har han adskillige gange gjort sig negativt bemærket. Både med sine mange og ofte groteske tweets. Men især på hele sin tilgang til klimakrisen.

En supermagt bør tage markant lederskab og vise vejen i verdensomspændende kriser – også under klimakrisen. Men USA har under Donald Trump gjort det stikmodsatte, og han har med sine handlinger gjort det klart, at USA bestemt ikke er nogen grøn supermagt.

Trump har ad flere omgange foreslået markante nedskæringer på den amerikanske miljøstyrelse. Han er varm fortaler for brug af olie og den amerikanske olieindustri. Han har kaldt klimaforandringerne for et fupnummer og har trukket USA ud af FN’s klimaaftale fra Paris, der forpligter verdens lande til at arbejde for at begrænse den globale opvarmning.

Donald Trumps modkandidat, Joe Biden, har derimod vist andre takter. Biden har tilkendegivet, at han vil tiltræde FN’s klimaaftale igen og gøre USA til en ledende aktør på det globale klimaspørgsmål. Han har erklæret i sit valgprogram, at han vil arbejde for, at USA bliver CO2-neutral i 2050, hvilket står i stor kontrast til Trumps valgprogram, hvor klimaet nærmest ikke er nævnt.

Han har kaldt klimaforandringerne for et fupnummer

Men det er ikke kun på klimaområdet, at Trump har gjort sig negativt bemærket. Også på områder omkring menneskerettigheder er det gået gevaldigt tilbage for “frihedens land” – især med Trump-administrationens flertallige angreb på kvinder og LGBTQ+-personers rettigheder.

Det grundlæggende spørgsmål, vi alle bør stille os selv, er, hvordan verden ser ud, hvis Trump sidder fire år mere i Det Hvide Hus? Det kan vi ikke forudsige, men vi kan konstatere, at de sidste fire år har gjort os stærkt bekymrede for kvinder og LGBTQ+ personers levevilkår.

Hvis vi anskuer kvinders rettigheder, er det tydeligt, at selvom spørgsmålet om abort er et både omdiskuteret og polariseret emne i USA, så har ingen anden præsident end Donald Trump gjort mere for at underminere kvinders rettigheder og retten til abort.

Under præsidentvalgkampen i 2016 indikerede Trump, at han kun ville udnævne højesteretsdommere, der ville omstøde “Roe v. Wade” – højesteretsdommen fra 1973, der legaliserede abort i USA. Han er den første præsident nogensinde, som har deltaget i abortmodstandernes årlige demonstration “March for Life”. Og for nylig var USA medunderskriver på “Geneva Consensus Declaration”, der erklærer støtte til kvinders rettigheder rundt omkring i verden, men samtidig understreger, at abort ikke hører til disse rettigheder. USA har under Trump valgt at stå i spidsen for denne erklæring og påpeger dermed, at kvinders frihed ikke er noget, kvinder selv skal bestemme over.

De sidste fire år har gjort os stærkt bekymrede for kvinder og LGBTQ+ personers levevilkår

Joe Biden derimod har åbent erklæret i sit valgprogram, at han vil kæmpe for at kodificere “Roe v. Wade” og gøre sit for at stoppe statslige love, der indskrænker kvinders forfatningsmæssige ret til abort, såsom TRAP-lovene, hvis eneste formål er at lave målrettede begrænsninger i lovgivningen, der rammer klinikker og abortudbydere, så de tvinges til at lukke. Det har i praksis betydet, at flere abortklinikker har måttet dreje nøglen om, og deraf er muligheden for abort blevet begrænset betydeligt.

Men kvinder er – desværre – ikke de eneste, som Trump-administrationen har angrebet ad flere omgange. Også LGBTQ+-personer har stået for mål – især transkønnedes rettigheder.

Trump har blandt andet gjort det ulovligt for transkønnede at tjene i militæret. Han har åbent udtrykt, at han er imod ligestillingsloven (the Equality Act), der beskytter LGBTQ+-personer fra diskrimination på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Han har begrænset transkønnedes adgang til sundhedsvæsenet, og han har rullet Barack Obamas tidligere policy tilbage, som placerede transkønnede personer i fængsler, der stemte overens med deres kønsidentitet. Listen er meget længere, og det er desværre et udtryk for konsistente angreb på LGBTQ+-fællesskabet i USA.

På den anden side har Biden sagt, at han vil lade vedtagelsen af ligestillingsloven være en af sine topprioriteter i sine første 100 dage som præsident. Han vil støtte, at borgerrettighedsloven (the Civil Rights Act) igen medtager et forbud mod diskrimination på arbejdspladsen på baggrund af ens seksuelle orientering og kønsidentitet, som Justistministeriet under Trump fik pillet ud. Han vil gøre militærtjeneste for transkønnede personer muligt igen. Og han vil udvide adgangen til sundhedsvæsenet for LGBTQ+-individer og bekæmpe diskrimination mod LGBTQ+-personer i det amerikanske samfund.

Kommer vi til at se et USA, som igen tager internationalt lederskab?

Så ja, der er væsentlige forskelle på de to kandidaters politiske agendaer og visioner. Netop derfor har det amerikanske valg afgørende betydning for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Ikke bare for det amerikanske folk, men også for hele den internationale politik. Kommer vi fortsat til at se et USA, der bliver ved med at isolere sig fra det internationale samfund, og som vil fortsætte med at indskrænke menneskerettighederne? Eller kommer vi til at se et USA, som igen tager internationalt lederskab og vil arbejde for at inkludere alle i det amerikanske fællesskab? De spørgsmål kan kun det amerikanske folk afgøre.

Vi kan blot sige: Held og lykke til os alle sammen!