Af: Amalie Haun og Julie Steenbuch Holt
Forhåbentlig ser vi et regeringsskifte efter næste folketingsvalg. Når det sker, kan Socialdemokratiet føre en mere direkte boligpolitik. DSU’eren har talt med Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad om at skaffe flere billige boliger og sørge for en blandet boligmasse.
Vi sidder på Christiansborgs tagterrasse i København blandt byens tage til en snak om boliger i Danmark. Vi skal sørge for flere billige boliger og sikre en blandet boligmasse, mener Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Det er nemlig hele forudsætningen for velfærdssamfundet. Med en blandet boligmasse møder man mennesker, der ikke er som en selv. Det er med til at skabe en større forståelse for hinanden og dermed et robust grundlag for velfærdsstaten. Målet er sammen at skabe det bedste liv for alle.
”Det er vigtigt, at direktørens og rengøringsdamens børn spiller i den samme fodboldklub. Det er altafgørende for, at velfærdssamfundet overhovedet kan hænge sammen”, siger Kaare Dybvad.
DER SKAL BYGGES MERE, OG DER SKAL BYGGES BILLIGERE
Men for at sikre en blandet boligmasse kræver det, at der også findes billige boliger til almindelige lønmodtagere. For ganske almindelige mennesker og dem med en lavere indkomst er det ikke nemt at komme ind på boligmarkedet i de store byer i Danmark. Problematikken ligger således i, at mennesker med den samme indkomst samles de samme steder. Det skaber en utrolig stor opdeling af de forskellige indkomstgrupper i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der bliver bygget almene boliger, hvor huslejen er til at betale.
”Generelt set tror jeg, at et stykke af vejen er at sige, at vi bygger mindre boliger til en billigere husleje. Ofte bygger man større lejligheder og håber at få nogle ind, der kan betale. Det skaber en skævvridning i forhold til hvem der har mulighed for at bo der, og hvem der har mulighed for at studere”, siger Kaare Dybvad.
Derudover efterlyser Kaare Dybvad også andre former for boliger end blot lejligheder. Det kunne for eksempel være kollegier eller bofællesskaber.
”Folk har forskellige behov. Nogle vil gerne betale mere for at bo et sted, hvor der er flere ting, og nogle synes, det er meget hyggeligt at bo et fælles sted, hvor man deler med nogle andre. Jeg boede selv på et tidspunkt tre år uden mit eget køkken, og det gik egentlig fint”, siger han.
FLERE BLANDEDE BOLIGOMRÅDER
De almene billige boliger skal ikke bygges hvor som helst. Socialdemokratiet ønsker at bygge almene boliger i områder med mange andels- og ejerboliger, mens der skal opføres flere andels- og ejerboliger i områder med mange almene boliger. Brøndby Kommune er et område, hvor man faktisk skal prioritere det modsatte af billige boliger.
”To tredjedele af alle Brøndbys boliger er almene. Så har man Vallensbæk lige ved siden af, hvor det er fem procent. Der er meget langt imellem. Det gør, at vi lever adskilt og får svært ved at forstå hinandens problemer, og hvad man kæmper med i hverdagen”, fastslår Kaare Dybvad.
I Danmark findes mange belastede boligområder på regeringens ghettoliste, og der lægges vægt på at rive sådanne boligområder ned. Kaare Dybvad ser ikke nødvendigvis et problem i, at nogle boligområder bliver revet ned, så der kan opføres noget nyt og startes på en frisk. Men det må ikke blive målet i sig selv, fastslår han.
”At man tror, at bare fordi bulldozerne kommer, så løser alle problemer sig. Sådan fungerer verden jo ikke”, siger han.
I Gellerupparken i Aarhus har man revet nogle boligblokke ned, men man har også bygget en børnehave, flyttet politistationen derud, gjort en indsats på skoleområdet og meget andet. Det er det, der skal gå hånd i hånd, hvis vi ifølge Kaare Dybvad skal have gjort en forskel for de socialt belastede områder i Danmark.
”Jeg tror det bliver et flot område, som mange mennesker får lyst til at bo i. Men man vil ikke kigge tilbage og sige, det var, fordi vi rev nogle boligblokke ned. Det var fordi vi satsede bredt på en masse forskellige ting, og vi satsede på det, som er klassisk velfærdssamfund”, siger han.
KØBENHAVN KAN BLIVE DET NYE LONDON
Hvis vi derimod intet gør og lader de borgerlige politikere få frit spil, vil Danmark få langt flere byer, der minder om London, New York og San Francisco, påpeger Kaare Dybvad alvorligt.
”Prøv at gå en tur i indre del af London, og du ser en masse boliger, som ligner spøgelseshuse. Og det er, fordi de er ejet af russiske og arabiske rigmænd”, siger han.I en by som London, har man gjort mange almene- og andelslejligheder til ejerlejligheder. Det har givet udenlandske rigmænd incitament til at købe “ferieboliger” i byen og dermed tvunget middelindkomster som sygeplejersker og håndværkere ud af byen. Det samme er sket i San Francisco. Her må de lavtlønnede køre halvanden time for at komme på arbejde inde i centrum, da de ikke har råd til at bo tættere på midtby.
Derfor er Socialdemokratiet også varme fortalere for en regulering af boligmarkedet.
”Når der engang har boet en, skal der altid bo en igen. Og det er sådan, den danske bopælspligt lyder. Du kan ikke bare lave det om. Det gør heldigvis, at du ikke bare kan investere i en masse boliger og derefter lade dem stå tomme. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi holder fast i reguleringen og sikrer, at der er en mængde almene boliger, som bliver bygget. Disse gode initiativer sørger for, at alle har mulighed for at få en bolig. Det er det, som gør, at vi har en hovedstad som er meget nemmere at komme ind i end bare f.eks. Sverige og Norge”, forklarer Kaare Dybvad.
DIREKTØREN OG RENGØRINGSDAMEN
Tilbage på Christiansborgs tagterrasse har vi altså fået et godt og noget gråt overblik over boligsituationen. Der skal snart nogle flere socialdemokratiske boller på boligsuppen. For meget opdelte boligområder er ødelæggende for den socialdemokratiske tanke og er en truende sky over velfærdsstaten. Om det er såkaldte rigmandsghettoer, socialt udsatte boligområder eller en fattig provins, er det ødelæggende for sammenhængskraften, at vi ikke blander os med hinanden. At direktøren og rengøringsdamen ikke bor side om side.
”Vi skal passe på med at have for meget samlet. Det tror jeg er pointen”, afslutter Kaare Dybvad.