Frederik Vad, forbundsformand i DSU
Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark
DET ER SOMMER, hvilket betyder at mange unge smider skoletasken og tager arbejdstøjet på. Det er godt, for et fritidsjob lærer én meget om livet. Udover penge på lommen giver det gode fritidsjob en lang række kompetencer, man som ung kan bruge på sin videre færd. Det dårlige fritidsjob giver formentlig også penge på lommen, men kan derimod være en hård første oplevelse på et arbejdsmarked, hvor langt de fleste kommer til at lægge 40-50 år af deres liv.
Denne sommer møder en masse unge mennesker det danske arbejdsmarked for første gang, og det må og skal være en god oplevelse. For de unges egen skyld, men også for arbejdsgiverne og samfundet, der er dybt afhængige af, at fremtidens arbejdskraft kan udholde et langt arbejdsliv.
MEN DER ER desværre arbejdsgivere, som forsøger at drive rovdrift på unge fritidsjobbere. Hver sommer besøger fagbevægelsens Jobpatrulje, i samarbejde med hundreder af fagligt engagerede, 12.000 virksomheder for at snakke med unge fritidsjobbere. Ikke for at være kontrolførende, men for at oplyse de unge om deres rettigheder. Og det viser sig desværre år efter år, at alt for få unge kender deres grundlæggende rettigheder, for eksempel at det er arbejdsgivernes ansvar at finde en afløser ved sygdom, at de har ret til en ansættelseskontrakt, at de er berettigede til løn under sygdom, og at de har ret til pauser.
Arbejdsgiverne ved, at de unge gerne vil arbejde og er effektive, men et fritidsjob må ikke ende som en fribillet til at udnytte deres arbejdskraft. Der er mange udfordringer, og alene på Jobpatruljens sidste sommertur blev der fundet problemer i hele 84,3 % af de unges ansættelsesforhold.
Vil man drive virksomhed og ansætte unge i fritidsjob, så må man også være sit ansvar voksent
SIDSTE ÅR MØDTE vi blandt andet en 17-årig, som havde fået ondt i ryggen af at stå ved kassen igennem længere tid, og hun måtte gå til fysioterapeut for egen regning. Flere unge under 18, der udskænkede alkohol uden en voksen ansat til stede, og flere unge, som ikke var blevet instrueret i tunge løft.
Det er simpelthen ikke godt nok. Det kan vi ikke være bekendt overfor fremtidens generationer. Det vidner om et behov for alvorlig selvransagelse hos visse arbejdsgivere rundt om i landet. Vil man drive virksomhed og ansætte unge i fritidsjob, så må man også være sit ansvar voksent. Det kan vi desværre konstatere langtfra er tilfældet hos alle danske arbejdsgivere i dag.
I dag er der i forvejen et alt for stort pres på de unge. Det går ikke, at arbejdsgivere prøver at omgå de fælles spilleregler, som er i lovgivningen og overenskomsterne. De unge er vores nutid og fremtid. De skal behandles ordentligt og med respekt. Alle unge fortjener en god og tryg start på arbejdslivet.
Debatindlæg bragt i A4 Arbejdsliv 21. juli 2020.