Af: Julie Steenbuch Holt og August Solkær
I år er 10-års jubilæet for finanskrisen i Danmark. Andre dele af verden blev ramt et år tidligere. Ceveas direktør vil tage os med et dyk ned i den krise, der ramte, og det samfund den har efterladt.
For 10 år siden ramte den værste finanskrise siden den store depression i 1930’erne. Boligpriserne stormede nedad, virksomhederne mistede deres profit, og mange mennesker blev arbejdsløse. I dag er vi ude af krisen, ledigheden er næsten nede på niveau som før, og vi har flere lønmodtagere end nogensinde. DSU’eren har talt med direktør i tænketanken Cevea, Kristian Weise, om, hvilket samfund finanskrisen egentlig har efterladt os.
Rundt om i samfundet er der efterhånden flere og flere indikationer på, at vi er ude af krisen, og Danmark er midt i højkonjunktur.
“Aktiekurserne er steget til et meget højere niveau, end de var på før krisen. Boligpriserne er tilbage på niveau som før krisen. Indtægterne blandt dem, der tjener mest, er også blevet højere”, fortæller Kristian Weise.
Men det danske samfund er ikke så rosenrødt, som det til tider fremstilles. Officielt set er finanskrisen og den økonomisk stagnering lagt bag os for nu, men efterdønningerne af det er faktisk til at tage og føle på.
“Helt kort kan man sige, at danskerne er fattigere i dag, end hvis vi ikke havde haft finanskrisen. Den gennemsnitlige dansker er fattigere, end det kunne have været, fordi vi havde den krise. Det har også haft konsekvenser for velfærden og den måde, vi driver den offentlige sektor på”, siger Kristian Weise.
SOLIDARITETEN ER BORTE
Ifølge Kristian Weise blev synet på arbejdsløse ændret under finanskrisen. Diskursen forandrede sig. Han peger på Dovne Robert og Fattige Carina som mulige katalysatorer til denne diskurs, fordi de blev billedet på de arbejdsløse i Danmark, som ikke ligefrem efterlod en lyst til at sympatisere med dem.
Før krisen havde vi i Danmark et godt sikkerhedsnet. De borgere, der havde brug for det, blev grebet og hjulpet videre. Men sikkerhedsnettet blev fjernet under krisen. På et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for det.
“Jeg tror faktisk, at jeg vil gå så langt til at sige, at vi inden krisen var mere solidariske, og på et tidspunkt, hvor vi havde brug for at være mere solidariske, da skruede vi ned for solidariteten og mistede en del af den. For det var jo ikke den almene arbejdsløses skyld, at Danmark var endt i en økonomisk krise”, siger Kristian Weise.
Og solidariteten er ikke vendt tilbage. Højrefløjen er lykkes med at fremstille de lette svar som løsningerne og gennemføre sparerunde efter sparerunde, der ikke har efterladt velfærden med andet end udhuling.
DE RIGE ER BLEVET RIGERE, OG DE FATTIGE ER BLEVET FATTIGERE
Da finanskrisen ramte mistede dem, der i forvejen var rigest, mest. Det betød faktisk, at uligheden faldt i den første periode. Dog var det også de mest ressourcestærke, som kom hurtigst på fode igen. Da økonomien begyndte at gå op, holdt kapitalejerne lønfremgangen for de almindelige lønmodtagere tilbage.En af årsagerne til dette er ifølge Kristian Weise, at de løsninger, politikerne kom med under krisen, ikke var de mest hensigtsmæssige. Ifølge Kristian Weise manglede politikerne, inklusiv de socialdemokratiske, at investere i samfundet. Man var for bange for at have underskud på de offentlige finanser, og det mener Kristian Weise er helt forkert. Grundlæggende set skal økonomien balancere på lang sigt, og det betyder, at den kan gå op og ned.
“Jeg synes, at man skal have lidt mere selvtillid i forhold til sin egen historie. Vi havde jo ikke fået opbygget et velfærdssamfund, hvis vi ikke på nogle tidspunkter havde turde at investere i de her nye institutioner”, siger Kristian Weise.
Kristian Weise udbygger argumentet med, at man andre steder i økonomien sagtens kan operere med underskud og låne penge, som man investerer. Han nævner for eksempel, at ingen nogensinde ville have råd til at købe et hus, hvis ikke man havde mulighed for at låne penge og investere dem i det.
“At en stat ikke skulle kunne låne penge engang imellem er i mine øjne helt dumt. Særligt fordi der er større sandsynlighed for, at en stat ville kunne få de fornødne indtægter til at betale lånet tilbage,” siger Kristian Weise.
HAR BANDITTERNE I HABITTERNE LÆRT NOGET?
Nu, hvor vi er nogenlunde på fode igen, er det oplagt at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt finansverdenen har lært noget af krisen og ændret adfærd?
Kristian Weise er ikke i tvivl om, at der på et eller andet tidspunkt kommer en ny økonomisk nedgang. Om det bliver en direkte krise, en recession eller blot en stagnering er svært at spå om. Ifølge Kristian Weise kommer en eventuel ny krise dog til at ramme anderledes, fordi man trods alt har lært noget.
“Vi bruger nogle gange begrebet grådighed. Et begreb, som jeg bruger lige så meget som mange andre, fordi det er vigtigt at forstå, hvad der skete. Men det er reelt bare et andet ord at bruge til at sige, at finansverdenen og erhvervslivets grundlæggende opgave er at tjene flere penge. Og det er det samme i dag, som det var for 10 år siden. Det er der ikke ændret ved. Og man har ikke stillet sig selv det grundlæggende spørgsmål, om hvorvidt det kan blive ved. Kan man hele tiden opnå en højere og højere fortjeneste? Og hvor store risici er der ved at gøre det?”, siger han og afslutter:
“Så kan man jo sige, at de ting vi har hørt om de sidste par år, med spekulationer, brugen af skattely, Danske Bank og sagen med hvidvask bare er tegn på, at det er en syg kultur som hersker i den finansielle sektor, og de på ingen måde har har ryddet op eller ændret sin måde at arbejde på”.
Derfor er den grundlæggende præmis for at få vores velfærdssamfund på rette fode igen, at vi får solidariteten tilbage i samfundet. Det er blevet forsøgt, men det er ifølge Kristian Weise ikke sket fuldstændig, og derfor efterlyser han innovative løsninger.